R: Bedre arkitektur skaber bedre mennesker

Af Marlene Borst Hansen (R)
Kulturordfører

Hos Radikale Venstre mener vi, at det er vigtigt, at arkitektur er til for mennesker og er med til at skabe værdi i vores hverdag. Derfor skal vi alle sammen, ikke mindst vores børn og unge, have rig lejlighed til at møde arkitekturen og opleve, hvilken indflydelse den har på os.

I Danmark indtænker vi børnenes behov i arkitekturen, blandt andet i vores skoler, hvor vi tager hensyn til børnenes velvære og mulighed for læring. Dette bliver også særligt aktuelt i forbindelse med folkeskolereformen, hvor der bliver endnu større krav til de fysiske faciliteter i skolen.

Her er det naturligvis vigtigt at inddrage børnene, så de får indblik i, hvordan arkitektur kan bruges kreativt, og hvordan den skaber bedre rammer for sundhed og bevægelse.   

Arkitektur kan helbrede
I de seneste år har man flere steder talt om helbredende arkitektur. At indlæggelsestiden mindskes, og at helbredelsen stiger markant på sygehuse bygget efter såkaldt ”helbredende arkitektur”, er efterhånden ved at være alment anerkendt. Nu skal vi så huske at leve op til det, når vi i de kommende år bygger super-sygehuse for milliarder.

Vi ved, at bl.a. stress er en meget vigtig faktor for, hvor hurtigt man bliver rask, og at kun få justeringer i omgivelserne kan gøre en stor forskel. Lys, rummelighed og mindre støj er nogle af de ting, der får folk til at føle sig mindre stressede, og når de er det, styrkes deres immunforsvar. Det kan betyde, at patienterne skal have mindre smertestillende medicin og færre indlæggelsesdage.

Det danske velfærdssamfund er karakteriseret ved humanisme, blandt andet gennem arkitekturen, der sætter vores demokratiske samfund i centrum. Det giver os sammenhold og sammenhængskraft både i de små lokalsamfund og på de nationale linjer, når vi føler os hjemme de steder, vi færdes. 

Marlene Borst Hansen (R)
Kulturordfører

Det er også gennem en ordentlig arkitektur, at vi skaber mulighed for mere vækst og velstand. For vi er nemlig ret dygtige herhjemme i forhold til arkitekturen, som er efterspurgt i udlandet på grund af vores gode kvalitet, hvor mennesket sættes i centrum. Det fører til øget eksport og mere omsætning og giver dermed højere beskæftigelse og mere vækst. Derfor er det naturligvis også vigtigt, at vores virksomheder er opmærksomme på det internationale marked og perspektiv.   

Ambitiøs arkitektur som et socialt aspekt af samfundet
Det danske velfærdssamfund er karakteriseret ved humanisme, blandt andet gennem arkitekturen, der sætter vores demokratiske samfund i centrum. Det giver os sammenhold og sammenhængskraft både i de små lokalsamfund og på de nationale linjer, når vi føler os hjemme de steder, vi færdes.

Desuden kan arkitekturen være med til at sikre det sociale aspekt i samfundet. Vi har set en udvikling gennem mange år, hvor vi flytter tættere sammen og centrerer os i de store byer. Samtidig bliver landområderne tyndere befolket.

Denne udvikling er noget, som vi kan imødekomme gennem en ordentlig og gennemtænkt arkitektur, der kan modvirke ghetto-tendenser og sikre gode vilkår for fællesskabet. Arkitekturen gør, at vi fysisk er i stand til at bevæge os, og den skal også fremadrettet sætte mangfoldighed, fysisk udfoldelse og samhørighed i centrum.

Det er Radikale Venstres tilgang, at borgerne skal inddrages endnu mere i arkitektur-processen, så de tilegner sig indblik og indsigt og således bliver endnu bedre rustet til at være med i beslutningerne om fremtidens arkitektur.

Vi ser derfor meget frem til, at regeringen fremlægger sin arkitekturpolitik, og vi håber meget, at man tør være visionær og ambitiøs. For hvis velfærdssamfundet fortsat skal udvikles og forbedres, er der brug for ambitiøs arkitektur i forhold til vores infrastruktur, uddannelsesinstitutioner, hospitalsvæsen osv., således at de optimale rammer sikres for vores børn, unge og voksne, og for vores demokrati som helhed.