R: Moderne folkeoplysning er fleksibel læring

Af Marlene Borst Hansen (R)
Kulturordfører

De fleksible tilrettelæggelsesformer er aftenskolernes mulighed for at udvikle og udbyde nye folkeoplysende aktiviteter, fordi det kommunale tilskud her kan bruges på andre udgiftstyper end løn.

Marlene Borst Hansen (R)
Kulturordfører

Hvis folkeoplysningen skal forblive aktuel og indgå som en naturlig del af vores liv, skal den have optimale vilkår for udvikling.

Vi må ikke kvæle mulighederne for folkeoplysningens fornyelse og modernisering ved at fastholde stive rammer i uhensigtsmæssig lovgivning.

Siden 2013 har jeg været formand for oplysningsforbundet Fora og har blandt andet gennem dette arbejde fået konkret indblik i den danske folkeoplysning, som den har udviklet sig i en global og foranderlig tid.

Folkeoplysningen bør hele tiden udvikles, så den er tidssvarende og opfattes relevant og nærværende for den danske befolkning. De folkeoplysende foreninger i hele landet skaber vigtige lokale mødesteder og rum, hvor mennesker lærer og engagerer sig i hinanden.

Det fantastiske er, at når de små fællesskaber styrkes, styrkes vores samfundsfællesskab også. Derfor skal vi sikre folkeoplysningens fornyelse, så oplysningsprojektet bliver ved med at være attraktivt både for den travle børnefamilie, for KOL-patienten med særlige motionsbehov og for kvinden som elsker at komme i kulturklubben.

Folkeoplysning skal kunne bruges i vores moderne liv og til de behov, vi står med – til hverdagen og til verden omkring os. De fleksible tilrettelæggelsesformer er aftenskolernes mulighed for at udvikle og udbyde nye folkeoplysende aktiviteter, fordi det kommunale tilskud her kan bruges på andre udgiftstyper end løn.

Tilskud til fleksibel oplysning 
I dag går 10 procent af det kommunale tilskud, de folkeoplysende foreninger modtager, til debatarrangementer. Der er så 90 procent tilbage, hvoraf 40 procent må bruges på fleksible tilrettelæggelsesformer.

Og her går det galt, for grænsen på 40 procent begrænser udviklingsmulighederne i de skoler, der er progressive, gode til at tage nye initiativer og som følger med samfundsudviklingen og danskernes behov. Derfor ønsker Radikale Venstre, at 40 procent-grænsen afskaffes. Hvis vi fjerner grænsen, kan aftenskolerne selv bestemme, hvor meget af deres tilskud de vil bruge på ordinære kurser og foredrag, og hvor meget de vil bruge på fleksible tilrettelæggelsesformer.

Flere af de medlemsforeninger, jeg er formand for, har haft stor succes med at indarbejde fleksible tilrettelæggelsesformer i programmerne, f.eks. Kværndrup Husflidsforening, som har skabt nye trædrejningshold ved hjælp af de fleksible tilrettelæggelsesformer. Kværndrup Husflid ville kunne tilbyde endnu flere kurser, hvis loftet forsvandt. Hos FO-Aarhus er f.eks. væveundervisning oprettet som fleksibelt hold, hvor deltagerne underviser hinanden og med adgang til vævelokalet, når det passer dem.

I takt med tiden
De fleksible tilrettelæggelsesformer skaber også mulighed for e-læringsforløb og inviterer i det hele taget nye målgrupper indenfor i folkeoplysningen. De fleksible tilrettelæggelsesformer åbner nye døre og gør det muligt for alle borgere at udforme og deltage i undervisning, der giver dem indhold i og mod på tilværelsen – hvad enten gevinsten er læring, social udvikling eller begge dele. Det er det, der indbyder til aktivt medborgerskab.

Kulturminister Marianne Jelved præsenterede sidste år en vision for folkeoplysningen i Danmark. En vision, der har været tiltrængt, men som nødvendigvis skal udleves gennem initiativer i foreningerne, i kommunerne og på lovgivningsniveau. De folkeoplysende foreninger skal gives mulighed for at udfordre nye målgrupper, vanetænkning omkring undervisning og sætte fag i nye sammenhænge. En fleksibel folkeoplysning er fremtidens folkeoplysning, og det er det, vi har brug for: folkeoplysning i takt med tiden.