Så meget bruger kommunerne på kultur

Hvis man gerne vil have et velfungerende museum, en aktiv teaterscene eller et døgnåbent bibliotek i nærområdet, er det ikke helt ligegyldigt, hvor i landet man bosætter sig.

Der er nemlig stor forskel på, hvor mange skattekroner de enkelte kommuner bruger på at holde gang i deres lokale kulturliv.

Det viser en opgørelse, som Altinget | Kultur har lavet på baggrund af kommunernes regnskabstal for 2012.

Landets 98 kommuner brugte i gennemsnit 1118 kroner per indbygger på at støtte kulturen og bibliotekerne, samt købe nye bøger til bibliotekshylderne. Det tal dækker dog over store udsving på tværs af kommunegrænserne.

Kulturen har været et satsningsområde lige siden 1960'erne, og jeg er ikke i tvivl om, at det har haft stor betydning for byen, at vi har så klar en profil.

H. C. Østerby (S)
Borgmester i Holstebro

Helt i top ligger Langeland Kommune, som sidste år brugte 2194 kroner per indbygger på kulturen.

Det er fire gange så meget som Hedensted Kommune, der befinder sig i bunden af listen. Her blev der sidste år brugt 510 kroner per indbygger på kulturlivet.

 <iframe width="450" height="500" scrolling="no" frameborder="no" src="https://www.google.com/fusiontables/embedviz?q=select+col4%3E%3E1+from+17Z1cbVG1cr_sls5Z4iAyZ-fg2kUEjfYr8f9GgiI&amp;viz=MAP&amp;h=false&amp;lat=56.38958122804287&amp;lng=10.950193357421867&amp;t=1&amp;z=7&amp;l=col4%3E%3E1&amp;y=2&amp;tmplt=2&amp;hml=GEOCODABLE"></iframe>

Godt kulturmiljø er en prioritet
Ser man på tværs af Danmarkskortet, er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem, hvor i landet kommunerne ligger og hvor meget de bruger på kulturen.

I top 10 finder man forstads-, udkants- og storbykommuner, heriblandt Aarhus og Odense, og kommunerne har både blå og røde borgmestre. De folkerigeste kommuner ligger dog lidt over landsgennemsnittet, mens de mest affolkede kommuner ligger lidt under. 

"Hvis man trevler alle de kommunale nøgletal igennem, så er kulturbudgetterne det område, hvor man har den største variation," siger Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ifølge Bjarne Nielsen (V), borgmester på Langeland, hænger kommunens høje kulturforbrug sammen med, at de har nogle museer på øen, som de gerne vil holde liv i.

"De koster dog en del penge, og det er grunden til, at det er så højt. Men derudover prioriterer vi også at have et godt kulturmiljø her på øen," siger han om Langeland, der i 2012 havde godt 13.000 indbyggere.

Det gør man dog også i Hedensted Kommune, understreger borgmester Kirsten Terkilsen (V). Bare på en anden måde, og derfor er beløbet relativt lavt.

"Det kan godt være, at vi ikke har musikhuse eller teatre i kommunen, men vi ligger et sted i Danmark, hvor vores borgere kan nå frem til fem store teatre på mindre end en time. Derudover ligger vi et sted, hvor der er mere fokus på den folkelige kultur, ikke mindst foreningslivet i al dens mangfoldighed. Så vi er bestemt ikke kulturløse her i kommunen," siger Kirsten Terkilsen.

Myten om Horsens
Ifølge Roger Buch hænger de store udsving også sammen med, at nogle kommuner bevidst bruger kulturen til at skærpe deres profiler og trække nye skatteborgere til. Det er dog paradoksalt, mener han.

Det er nemlig aldrig blevet bevist, at investeringer i kultur har kastet flere arbejdspladser eller indbyggere af sig, siger Roger Buch.

"Det hænger i høj grad sammen med myten om Horsens. Der er blevet bygget en stor fortælling op om, at det har været en fordel for byen, at den har satset så målrettet på kulturen. Det har betydet noget for byens image. Men i forhold til indbyggertallet har det betydet mere, at Danish Crown valgte at placere deres slagteri i Horsens i 2005," siger han.

Holstebro er en af de kommuner, der bevidst har brugt kulturen til at trække nye folk til området.

Kommunen ligger i dag nummer to på listen over de kommuner, der bruger flest penge per indbygger på kultur, og borgmester H. C. Østerby (S) mener, at satsningen har båret frugt.

"Kulturen har været et satsningsområde lige siden 1960'erne, og jeg er ikke i tvivl om, at det har haft stor betydning for byen, at vi har så klar en profil. Man kan selvfølgelig ikke se kulturen isoleret, og faktorer som uddannelse og Holstebro som handelsby har også spillet ind. Men vi har en formodning om, at det har en effekt, når det handler om at tiltrække folk," siger han.