Vedby: Engang så vi kun mulighederne ved globaliseringen, nu ser vi kun problemerne

KLUMME: Globaliseringens optimisme er blevet erstattet af krisens pessimisme. Hvor globaliseringen tidligere præsenterede et udviklingsfællesskab, bliver vi nu præsenteret for et krisefælleskab, skriver Mikkel Vedby Rasmussen. 

Af Mikkel Vedby Rasmussen
Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

At lytte efter den almægtiges fodtrin var essensen af politisk talent, mente Bismarck, fordi det var forudsætningen for, som han sagde, at kunne gribe fat i Guds frakkeskøder, når han gik gennem historien – og så holde godt fast. Især det sidste var Bismarck god til.

Men hvad gør man, hvis man føler, at man har haft godt fat i frakkeskøderne og mærket historiens vind på sit ansigt, for så pludselig at stå ved vejkanten, mens man knuger et stykke stof ind til sig, som ved nærmere eftersyn slet ikke ligner den almægtiges frakke?

Det er sådan globaliseringens tilhængere og den europæiske integrations fortalere fremstår i en tid, hvor verden synes at gå en anden vej, end den gjorde i 1990’erne og nullerne.

Det var dengang, at Francis Fukuyama mente, at den almægtige hoppede på stedet, snarere end travede gennem historien. Med Vestens sejr i Den Kolde Krig var der kun én opskrift på det gode samfund; nu handlede politik ikke om at forudse fremtiden, men at skabe samfund efter opskriften, som Vesten præsenterede.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen formulerede det måske klarest, da han – igen igen – talte om, at når historiens vind blæste op, så var der to slags mennesker: dem, der byggede læhegn, og dem, der byggede vindmøller.

I dag virker globaliseringens vindmøller som noget fra Don Quixote. De intellektuelle og politikere, som i årevis med stor autoritet henviste til globaliseringens uafvendelighed, synes nu lige så overbeviste om, at de begik samme fejl som ridderen af den bedrøvelige skikkelse og lagde alle deres drømme og forhåbninger i noget, der viste sig at være langt mere banalt, end de havde håbet.

Efter at vindmøllerne således virker urealistiske, kaster de sig over læhegn. Når det vækker opsigt, at Henrik Sass Larsen (S) ville diskutere internationale konventioner, som giver udlændinge ret til at få asyl i Danmark, så er det ikke, fordi det ville bryde med socialdemokratisk politik, men fordi det ville blive det foreløbigt mest spektakulære brud i en lang række af brud på den politik, som Nyrup stod for.

Listen af indsatser, som må gøres, fordi globaliseringen ikke virker, er lige så lang som listen af politik, der måtte føres for få år siden, dengang man konstant henviste til globaliseringen.

Måske var det, som tiltalte globaliseringens fortalere, i virkeligheden fornemmelsen af at have historiens vind i ryggen, og når vinden skifter, så ser de sig om efter den næste uafvendelige sandhed.

Men hvad der virker som realisme, er i virkeligheden mangel på fantasi. En hel politisk generation er vokset op i troen på, at deres rolle var at sælge de initiativer, som embedsværket havde formuleret, som uafvendelige sandheder, for at netop deres land kunne passe bedst ind i de globale værdikæder.

Når de sandheder begynder at klinge hult, så har hverken embedsmænd eller politikere noget koncept om alternativer, og derfor omfavner de enten de synspunkter, som de før afviste som bagstræberiske eller kaster sig over nye uafvendelige tendenser som for eksempel klimapolitik, hvor uret, som tikker ned mod det globale klimakollaps, kommer til at tjene samme rolle som brændende platform, som globaliseringen gjorde før.

Resultatet er, at globaliseringens optimisme bliver erstattet af krisens pessimisme. Hvor globaliseringen præsenterede et udviklingsfællesskab, bliver vi nu præsenteret for et krisefælleskab.

Om det er presset fra flygtninge og migranter, truslen fra konkurrencen fra Asien, udsigten til, at nye teknologier vil skabe arbejdsløshed, russiske hackere eller nogle af alle de andre truende vinde, som sætter dagsordenen, så er det tilbagevendende tema en grundlæggende usikkerhed, om vores samfund kan overvinde disse kriser. Resultatet er et tab af kontekst. Vi ser problemet, men ikke muligheden; før så vi muligheden, men ikke de problemer, som naturligt følger med.

Bismarck mente ikke, at historien var givet på forhånd, men han mente, at en dygtig politiker kunne udnytte de muligheder, som tiden gav, til at realisere sine ideer.

Men det kræver, at man har nogle idéer; og det er idéudviklingen, nysgerrigheden efter alternativer og modet til at eksperimentere, som for alvor forsvandt med idéen om globalisering. Desværre ikke mindst hos dem, der var dens stærkeste fortalere, og som derfor ikke evner at tage ansvar for samfundsudviklingen på et tidspunkt, hvor der netop er behov for at se de sammenhænge, som globalisterne trods alt så.

Forrige artikel Vedby: Kan internationalt samarbejde stadig skabe fred? Vedby: Kan internationalt samarbejde stadig skabe fred? Næste artikel Vedby: Velkommen til Hotel Europa Vedby: Velkommen til Hotel Europa
  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Evolution vs. revolution

    Globaliseringen skulle ideelt give større lighed. Det har den, set globalt, i nogen udstrækning gjort; tag f.eks. Kina, som er blevet betydeligt mere velstående på baggrund af globaliseringen.
    Ser man derimod på Vesten er effekten den modsatte, her er uligheden steget i de enkelt lande, og det skyldes i høj grad globaliseringen, hvor majoriteten har bidraget til f.eks. Kinas økonomiske udvikling, men hvor en meget lille gruppe, har kunnet akkumulerer stor pengemængder og velstand, indirekte betalt af majoriteten.
    Heldigvis er det ved at gå op for folket og endda nogle politikere, at de billege smartphones og fladskærme i virkeligheden er for dyre, og bl.a. betales med arbejdsløshed.
    Globaliseringen har medført helt urimelig konkurrencevilkår, igen med Kina som et eksempel, hvor det indirekte er staten der styrer et produkts pris.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Tanketænker

    Vedby er en klog analytiker.

    Hans analyse, og ikke mindst konklusionen peger på det væsentlige problem, vi står overfor. Vores politikere er ikke i sync med de problemstillinger, vi står overfor. Vi står således over for det dilemma, at vi ikke har de politikere, vi har brug for. Deres forsøg på at løse problemerne er en ulidelig gentagelse af løsninger, der har ført os ind i en blindgyde. Det er russernes skyld eller kinesernes, eller Trumps skyld eller endda EU’s skyld, men aldrig vores egen skyld. Til alt held har vi osse embedsværket at lade det gå ud over. Det er så dejlig tæt på. Oveni det hele har vi staten, der henholdsvis stjæler vores penge eller giver for lidt ud, men heldigvis kom der lige et par banker forbi, der har brugt både Henko og Persil til at vaske pengesedler hvide, fordi pengene nu engang har det bedst i borgernes lommer, et konservativt slogan, der i de sidste 70 år systematisk har slidt det velfærdssamfund ned, som vi var så stolte af, indtil det ændrede sig til en velfærdsstat, hvor det mere er stat end velfærd, der er mottoet, hvor statens indsats de sidste tyve år har bestået i at holde rigeste inde og skyde de fattigste ud, og ikke mindst holde alle ude, der ikke udseendemæssigt eller ideologisk kan eller vil leve op til at være danskdanskere.
    Mit gæt er, at Vedby vil få ret i betragtningen om, at diskussionen om klimaet bliver suttekluden, der vil holde os beskæftiget, mens verden går under, fordi indsatsen for at overleve ikke kan overskygge den velfærdsideologiske kamp.
    At få sat skik på vores forhold til klimaet vil effektivt kun lade sig gøre, hvis vi alle går til lommerne, og jo dybere og mere fyldte de er, jo mere skal man hive op af dem, hvad der vil ramme direkte ind i det konservative diktum, at pengene netop har det bedst i egne lommer, og således går vi ned med fejende faner og kanonsalutter.
    Det modsatte scenarium ville bestå i, at vi etablerer et globalt fællesskab, hvor vi henter penge op af lommerne på de rigeste, og her er der flere, end vi sædvanligvis forestiller os. Oveni dette vil der være rigtig mange penge at hente, hvis vi blev enige om, at militær oprustning ikke er løsningen på verdens problemer, og at frihed ikke er et ubetinget, individuelt gode, hvis det kun fører til egen udryddelse. Et universelt Folkefællesskab vil være en kraft, der vil kunne bære løsninger igennem, hvis det baserer sig på en mere ligelig fordeling af værdierne og en ide om, at jeg ikke skal måle min værdi for folkefællesskabet i hvor dygtig jeg er til at tilegne mig økonomiske midler, men hvor dygtig jeg er til at indgå i folkefællesskabet og skabe lige muligheder for alle.

  • Anmeld

    Anders L. Rasmussen

    Det dyre det kommer først om lidt...

    Det virkelig dyre kommer først når vi indser hvor tåbelige vi har opført os. Vi har solgt jernværker til Kina og andre lande og tilsvarende med it.
    Først nu indser vi at det kan bruges som indgangsport til spionage når vi bare vælger prisen som udgangspunkt.
    I grådighedens navn privatiserer samfundet jernbaner, vandforsyning, socialeboliger og el-forsyning ... . Og når politikken indser at disse elementer allerede tidligere pga. manglende økonomi blev samlet under staten eller folkeligt ejede, så må vi for at skaffe transport, rent vand, betalelige boliger og fjernvarme købe vores selskaber tilbage i dårligere stand end da grådige politikere solgte dem, for at få et velfungerende civilsamfund.

  • Anmeld

    ole rasmussen

    Kun Ånden kan redde os

    Kina under Mao var et fattigt land uden nævneværdig kontakt med omverden. Kineserne sultede ihjel i 50’erne og 60’erne. Deng Xaiopeng ændrede op gennem 80’erne og 90’erne Mao’s Kina til det vi kender i dag.

    I 1986 kostede en 2 CX Apple computer med printer og et skriveprogram måske 100.000 kroner. I dag koster en Apple computer fremstillet i Kina sikkert mindre end 5.000 kr., har en anden ydeevne, og Apple, som de amerikanske selskaber generelt har for vane, betaler ikke en disse til velfærd i de lande de handler med, scorer kagen til sig selv ved at sælge deres viden videre for 3/4 eller 5 x prisen. Dette er globaliseringen kort fortalt.

    Det er ikke til at vide hvordan verden ville have set ud i 2018, hvis prisudviklingen på en lang række forbrugsgoder havde været underlagt den danske model, men eksistensvilkårene havde nok set anderledes ud.

    Det europæiske problem i denne udvikling, og ikke mindst de danske politikeres problem er, at de ikke aner hvilken samfundsmodel de stræber efter, og slet ikke hvordan de skal komme i mål. De flagrer rundt i uvidenhed, og den danske politiske elite i dag må betragtes, alle over en kam, som en klasse uden visioner. De snik snakker befolkningen i søvn velvidende de er visionsløse administratorer og gemmer sig bag et læhegn. Eller som jeg ville sige, er gået i flyverskjul.

    De har ikke indsigt i borgernes eksistensvilkår, og de forsøger at fortie deres uvidenhed. Italesætter udviklingen for at beskytte sig selv, som Mette Bock i JP siger i dag: armlængdeprincippet er under direkte angreb, hvor det er hende selv som misbruger princippet for at bekræfte fortællingen, at kun troen på Gud kan bringe os fremad, Ånden skal redde os, fordybelsen i troen, og med alle midler sættes fundamentalisme igen i fokus, om det er Kristendom eller Islam.

    Samfundsudviklingen i den danske velfærdsmodel halter i 00’erne som en konsekvens af manglende udsyn bagefter udviklingen i verden, proletariatet vokser hastigt, og nu har fagforeningerne også har fået nervøse trækninger for deres egen fortælling, den danske model, og eksistens. Lighed, ulighed og sammenhængskraft er igen kommet på mode, stillet overfor den politiske fortælling som prædiker selvbestemmelse og isolation på bekostning af solidaritet, opremser de danske værdier og den danske identitet, som om samfundet var et matadorspil, at hvis bare vi gør de rige i samfundets top rigere end de er nu, så bliver vi alle sammen meget rigere, men det eneste som kan bekræfte de fortællinger er fortællingerne selv, så hvad skal vi bruge den snik snak til?

  • Anmeld

    Peder Kruse

    Det globale anarki

    De kloge narrer de naive.

    Den lokale udgave af globaliseringen har i Europa betydet, at de bedst udviklede velfærdssystemer udbredes på tværs af grænserne, når det gælder udbetalinger, men da indbetalingerne stadig er underlagt de nationale grænser, udhules systemet ved at forstærke den lokale ulighed og reducere sammenhængskraften. Viljen til at yde efter evne mister sin kraft.

    Samtidig har det grænseløse anarki skabt et El Dorado for kriminalitet af enhver slags fra 'alternativ eksport' og skattetænkning til sorte og hvide profittrafikker i habitter.

    Enhver modstand mod globalisering udskammes som fremmedfjendsk kolonihavementalitet og national(social)isme, men når vi træder et skridt ud i sumpen, er det hovedløs taktik, ikke at træde et skridt tilbage.

    Dansk selvstyre med genoprettelse af lov og orden plus en udbredt samhandel under lokal kontrol og fornuft lugter faktisk lidt af EF, men kun lidt. Allerede EF navigerede i retning mod sumpen.

  • Anmeld

    eva just · ikke relevant

    globaliseringen

    at man virkeligt tror på at det er globaliseringens skyld at Kina er gået så meget frem, i deres økonomiske fremskridt, har IKKE NOGET AT GØRE MED GLOBALLISERINGEN, MEN SNARER AT DE FIK HONG KONGS AVANCEREDE INTERNATIONALE NETVÆRK, IND UNDER KINESISK HERREDØMME, og altså IKKE en del af globaliseringen.
    Kina har fået lov til at købe olie boringer, og efterlade et svineri til de fattige lande, der hverken har viden eller økonomi til at rydde op efter sig.
    Kinesernes kopiering af varer, videns hacking/kopiering af vestens know how.
    Vestens krige i mellem østen, der kun havde en fordel for våben industrien,
    for ALLE TÆNKENDE MENNESKER, ved at man kan IKKE INDFØRER DEMOKRATI
    i lande der totalt er opbygget af religiøse forordninger. -- Dette ser vi også med Jehovas Vidner m.fl.
    Så nej Globalisering er et system, til at hjælpe bankernes magt monopoler, lade de rige blive rigere, (for de er jo stor kunder i bank verden,) politikerne der fører politik i f.eks Amerika, hvor en person med meget meget få midler kan blive president og mange mange millionær.
    EU's magt karteller, med særligt udvalgte top medlemmer i toppen.
    Eksamen af alle, der før de kan accepteres som kommisærer, skal igennem et eksamen ved et panel, der så sidder og afgører op de har de rette holdninger, og viden med om globalisering og den nye verdensorden, og at de KUN REPRÆSENTERER EU PARLAMENTET, HVIS LOVE ER OVER DERES EGET LANDS LOVE.
    Man tror virkeligt at et verdens styrer kan gennemføres, når man ikke engang kan styrer ens eget land, imod befolkningens antiparti om hele globaliserings ideen, EU, FN, menneskerettigheds kommissionen, åbne EU grænser, samt den større og større magt EU tager, over Europas lande, at Tyskland overherre dømme ikke er til at tage fejl af, nu vil de minsandten have en EU hær, ja man kan jo forestille sig at det er til stor stor fordel for våbenindustrien, for deres manglende deltagelse (i forhold til Tysklands størrelse) er ikke til at tage fejl af.
    Så globaliseringen er en måde at undertrykke verdens befolkning, at få lønningerne ned på et absolut minimum, da firmaerne kan ansætte en hvilken helst person, der vil arbejde billigst, hermed skummer firmaerne og de rige toppen og aktie ejerne, totalt og alene alt overskud. Altså de rige bliver rigere og de fattige bliver sat ned på et minimum, hvor overlevelse, er et spørgsmål om helbred, og talent.

  • Anmeld

    Christian V

    Tak


    Vores medier og folkestyre trænger til en kvalitetsreform – og det sker ikke uden, at professorerne italesætter det.

    Den overvejende eksponering i medier er; lønnede sælgere af socialliberale paroler, nydere af samme eller blot fårenes videre brægen af samme mæhæer. Den socialliberale ideologiske dagsorden blev mejslet i de fleste folketingspolitikere, dengang de var ungdomspolitikere - og afviges kun, når embedsmænd, forlig eller en folkestemning gør det nødvendigt.

    Som om ovenstående ikke er nok, har vi (som i Sverige) en industri af organisationer, der understøtter alle socialliberale budskaber om; flere migranter, mere EU, mere FN, mere DANIDA, mere mellemfolkeligt, flere konventioner, mere magt til konventionsdomstole, mere mediestøtte til liberale medier og organisationer, flere DJØF'ere og kommunikationsuddannede til at varetage alle de jobs, der er i rigtige holdninger etc. etc.

    Hvis ikke det mellemfolkelige skal ende som en dårlig kopi af USSR, skal det udfordres - og det sker mest effektivt, når professorer udfordrer de ansvarlige i medierne. Det er afgørende, at professorer som Vedby gør det - ellers er Brexit og Trump kun begyndelsen – protester kan manifestere sig på mange måder, også dem vi har glemt i Europa...

    Kultur er kun en tynd æbleskræl over et glødende kaos.
    Nietzsche.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Gode indlæg

    Som så ofte . Et godt indlæg fra Vedby. Men også kommentarrerne finder jeg gode og oplysende.
    Det som falder mig ind, om globalisering er at vi har baseret den på. At bare vi kan skabe gode handelsbetingelser mellem landende, så vil mange blive båret ud af fattigdom. Det er også delvist rigtigt, men vi må erkende at jorden ikke er en uudtømmelig ressource , og at det globale marked kan løse det problem. Vi i vesten har måske bidraget til at nogle lande som f.eks Kina og Vietnam har fået et velstands løft ved at producere til vores enorme forbrug i vesten. Men jeg finder det utopisk at globalisering, som kun ses som frihandel og gode markedsbetingelser, kan løse de enorme klima, og flygtninge problemer vi står over for.
    Men globalisering går jeg ind for i den forstand at vi er nødt til at indgå internationale aftaler, med især,"tredjeverdenslande"Deres problemer vil absolut også indvirke på vores samfund i vesten.
    Vi måler alt i økonomi, men jeg overvejer om det er falske tal når vi taler om store økonomiske opsving, for vi ser i højere grad at disse opsving kun kommer få velbjergede til gavn.
    F.eks USA´opsving under Obama. Derfor ser jeg gerne en lighedskommission, og , også, gerne globalt.
    Jeg forstår godt at en ansvarlig regering , i et lille land som Danmark, ikke bare siger at nu vil vi have minusvækst og minimal forbrug. Men den burde i det mindste erkende at en global verden som stræber for vækst og stort forbrug. Ikke vil være bæredygtig for vores klode.
    Det er mit indtryk at der er videnskabeligt empiri for dette, men der er en tendens til at vores regering ikke vil erkende dette " faktum" og fyrer og tager bevilling fra forskere som gør opmærksom på dette problem.
    Selv flere fra toppen af erhvervslivet accepterer disse klimaproblemer .
    Så hvorfor ikke gå forrest og vise at Danmark og vores erhvervsliv kan gå forrest og satse på det som kaldes god vækst og gode penge. Og der er løsninger som ikke indebærer at vi er nødt til at skifte til planøkonomi. og at vi kan kombinere politiske initiativer med grønne frie erhverv.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Trivsel, vækst og udvikling.

    Enhver gartner og haveejer ved, at hvis man vil have planterne og træerne til at trives og vokse, så skal jorden have den rette beskaffenhed. Vækstbetingelserne skal være gode.
    Træernes rødder skal have gode vækstbetingelser for at træet kan vokse sig stærkt og modstå kulde og stormvejr. Rødderne skal vandes og have den rette plads og næringstilførsel,....ellers går toppen ud.
    I øjeblikket synes det som om man politisk med al energi tilfører træets (samfundets) krone al energien, medens rødderne mangler både næring og væske. Når træets krone og blade bliver så stærkt belyst, vokser behovet for næringstilførsel til rødderne.
    Det fremstår utopisk at forestille sig, at samfundsvæksten og samfundsstabiliteten,...rodnettet,.. kan udvikle sig hensigtsmæssigt blot ved dekreter og krav om større væksteffektivitet og -kvalitet, når den rette næring ikke tilføres.
    **Hvordan kan man politisk opfinde en forståelse for,.. og overbevise sig selv om,... at såfremt velfærdssamfundet skal gro og udvikle sig stærkt og harmonisk, så er det træets top, der skal passes, plejes, belyses og gødes, medens rødderne skal skilles ad, reguleres, strammes op, og beskæres....uden den nødvendige næringstilførsel ? **
    Faktisk kan det fremme et træs stabilitet og robusthed, hvis man beskærer i kronen.....især, hvis man fjerner de visne og rådne grene . For så kan træet bedre stå fast og modstå storme og uvejr. Et træ med stor krone og svage rødder vil nemt vælte eller knække i stormvejr.
    Hvis man fortsætter med at misligholde, splitte, omplante og beskære rodnettet, så kan træet ganske langsomtgå ud,.... eller vælter måske.
    Det i hvert fald blive en vaklende kolos på lerfødder.
    Træet skal have de rette vækst- og udviklingsbetingelser.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Løs nu dagens problemer før der tales visioner

    Bismarck er god at kloge sig på. Han var om nogen realpolitiker og tog handlingsmæssigt afsæt i dagens problemer og muligheder, og lod sig ikke styre af luftige visioner eller andre -ismer.

    Man tager derfor også fejl hvis udgangspunktet er, at Vesten sejrede i Den Kolde Krig, og at der derefter kun var én opskrift på det gode samfund; den opskriften som Vesten præsenterede i 1990.

    For Vesten sejrede ikke i Den Kolde Krig. Men Sovjet og alle de kommunistiske stater i Østeuropa gik simpelthen fallit, økonomisk og moralsk, som konsekvens af "den videnskabelige socialismes" indbyggede fejl og mangler og elendighed.

    Det er derfor også fejl nr. et af dagens politikere når de opkaster 20-20-planer, eller 20-30-planer eller nu også 20-50 planer. Ingen kender jo mulighederne i næste måned, men den slags spådomskunst ødelægger enhver debat om dagens problemer og muligheder for at løse dem.

    Visioner så som: Et fossilfrit Danmark i 2050 lyder flot, men når der ikke i dag findes én eneste teknisk-økonomisk løsning hertil under opretholdelse af velfærdssamfundet, er den jo noget ansvarsforflygtende vrøvl, medmindre man samtidig planlægger en 2-3 kernekraftværker i landet.

    Det samme med den såkaldte "ældrebyrde." Ingen kender produktionssamfundets muligheder for at producere den nødvendige merværdi bare til næste år, og slet ikke om 10 år.

    Så tiden må være inde til at glæde sig over den "globalisering" der faktisk er sket, og som har bibragt utroligt mange mennesker meget velfærd, men også til at se nøgternt på de mere problematiske sider af samme globale åbenhed, som de tegner sig lige nu. Og det er, at EU nødvendigvis SKAL have lukket hullerne i de ydre grænser, og at nationalstaterne SKAL have sat en prop i de familiesammenføringssystemer fra kulturfremmede lande der truer EU-landenes velfærdssociale systemer.

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

KOMMENTAR: Hvor længe går der, inden du har en AI-diæt og apps på din telefon, der gør, at du kender diagnosen før din læge? Og hvad betyder det i et samfund, hvor det offentlige sundhedsvæsen er en hjørnesten i velfærdsstaten, spørger Louise Opprud Jakobsen.