Kommentar af 
Henrik Sornn-Friese

Skibsfarten glemmer bæredygtighed i kursen mod klimaneutralitet

Der er brug for en global standard, der ikke kun vurderer grønne brændstoffer på deres pris, tilgængelighed, tekniske potentiale og evne til at nedbringe drivhusgasser, men også på deres miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger, skriver leder af CBS Maritime, Henrik Sornn-Friese.

Selv ”rene” brændstoffer som biodiesel, bio-metanol, fossil brint med CO2-fangst og lagring eller grøn brint baseret på vedvarende energi kan vise sig at være mindre klimavenlige end antaget, skriver leder af CBS Maritime, Henrik Sornn-Friese.
Selv ”rene” brændstoffer som biodiesel, bio-metanol, fossil brint med CO2-fangst og lagring eller grøn brint baseret på vedvarende energi kan vise sig at være mindre klimavenlige end antaget, skriver leder af CBS Maritime, Henrik Sornn-Friese.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Henrik Sornn-Friese
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er brug for en integreret global standard for skibsbrændstoffer, som er brændstofneutral, holistisk og frivillig.

At udvikle en sådan standard fordrer samarbejde mellem private aktører på tværs af værdikæden, interesse- og nonprofitorganisationer og politiske beslutningstagere på flere niveauer.

Omstillingen til klimaneutral skibsfart er uden tvivl sektorens største og vigtigste udfordring.

Tidligere så rederierne ikke deres forretningsmæssige betingelser som forbundet med udfordringen.

Men i dag er den grønne omstilling øverst på dagsordenen, eksempelvis med den nye klimaaftale for skibsfarten vedtaget sidste år i FN’s søfartsorganisation, IMO, og skibsfarten er blandt de erhverv, der vil blive hårdt påvirket.

Erhvervet kæmper allerede med at overholde et voksende kompleks af regional og global lovgivning om klima og luftforurening, affald og spildevand, spredningen af invasive arter, undervandsstøj fra skibene med mere. 

Selv ”rene” brændstoffer som biodiesel, bio-metanol, fossil brint med CO2-fangst og lagring eller grøn brint baseret på vedvarende energi kan vise sig at være mindre klimavenlige end antaget.

Henrik Sornn-Friese
Lektor, CBS Maritime

Hertil kommer FN’s bæredygtighedsmål, som frem mod 2030 breder udfordringen væsentligt ud for alle lande og sektorer. Samtidig er rederiernes driftsomkostninger høje og indtjeningen cyklisk og usikker.

Dette skal holdes op imod den grønne omstillings særlige krav til kapital og finansiering samt stor usikkerhed om teknologi, skibe, infrastruktur og alternative brændstoffer.

Dette er en svær udfordring, og måske derfor bliver løsningerne selektive og afgrænsede. Især er der fokus på øget energieffektivitet og overgang til alternative brændstoffer, men andre vigtige bæredygtighedsaspekter overses.

Der er således behov for en integreret tilgang, som omfatter hele værdikæden og samtidig anerkender, at bæredygtighed er en flerdimensionel størrelse.

Det er vigtigt at overveje hele brændstoflivscyklussen for at forstå og minimere det samlede klimaaftryk i værdikæden.

Selv ”rene” brændstoffer som biodiesel, bio-metanol, fossil brint med CO2-fangst og lagring eller grøn brint baseret på vedvarende energi kan vise sig at være mindre klimavenlige end antaget, når man ser på deres samlede klimaaftryk fra udvinding over produktion og distribution til forbrænding i skibenes motorer, også kaldet well to wake.

Et snævert fokus på brændstoffets anvendelse på skibene, også kaldet tank to wake, skubber blot klimaproblematikken fra skibsfarten til andre sektorer.

Læs også

Alternative brændstoffer bør ikke kun vurderes på deres pris, tilgængelighed, tekniske potentiale og evne til at nedbringe drivhusgasser, men også på deres miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger.

Miljømæssig bæredygtighed handler om at beskytte og forvalte naturlige ressourcer på en måde, så de bevares for fremtidige generationer.

Grønne brændstoffer skal således også vurderes deres indvirkning på biodiversitet og naturlige økosystemer. Social bæredygtighed handler om retfærdighed, lighed og livskvalitet for alle mennesker og samfund. 

Der er behov for en standard og certificeringsprogrammer til at sikre, at rederierne vælger brændstoffer, der er bæredygtige i alle dimensioner.

Henrik Sornn-Friese
Lektor, CBS Maritime

Ved udvinding af vedvarende energi, som brintproduktion, skal lokale arbejdsstandarder og menneskerettigheder respekteres i de berørte samfund, ligesom biobrændselsproduktion eksempelvis ikke må true fødevaresikkerhed, arbejdsforhold eller landrettigheder.

Økonomisk bæredygtighed, et centralt FN-mål, søger at sikre retfærdig økonomisk vækst uden at skade fremtidige generationers behov.

Det indebærer for eksempel en retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer og muligheder, herunder adgang til teknologi og kapital som forudsætning for deltagelse i globale værdikæder, og lokalsamfund bør drage fordel af vedvarende energiprojekter gennem for eksempel jobs, infrastrukturforbedringer og adgang til energi.

Mange rederier arbejder med bæredygtighed inden for rammerne af deres forretningsmodeller.

Men selv når rederierne udtrykker forståelse for alle tre dimensioner ved bæredygtighed, anskues det ofte på en virksomhedscentreret måde, hvor det handler om at forstå de fremtidige risici for virksomheden, for dens medarbejdere og for branchen som helhed og at handle på disse.

Dette er naturligvis ikke forkert, men det er selektivt og ufuldstændigt.

Læs også

Sustainable Shipping Initiative (SSI) i London har sammen med CBS Maritime udviklet en flerdimensionel ramme for bæredygtighed med 15 kriterier og principper for valg af alternative marine brændstoffer.

Vores brændstofneutrale tilgang inkluderer input fra ngo'er, investorer og private aktører.

Dette arbejde har bidraget til IMO’s udvikling af livscyklusretningslinjer for marine brændstoffers drivhusgasintensitet, og IMO anerkender nu behovet for at medregne brændstoffernes fulde well to wake-emissioner i sin klimastrategi. 

En vel tilrettelagt standard for bæredygtighed kan skabe øget gennemsigtighed og tillid blandt interessenter, hvilket fremmer accept, opbakning og deltagelse.

Henrik Sornn-Friese
Lektor, CBS Maritime

Endnu udestår seriøse bestræbelser på at adressere brændstoffers bæredygtighed i flere dimensioner, som er vores hovedbudskab med de foreslåede principper og kriterier.

Der er behov for en standard og certificeringsprogrammer til at sikre, at rederierne vælger brændstoffer, der er bæredygtige i alle dimensioner.

En vel tilrettelagt standard for bæredygtighed kan skabe øget gennemsigtighed og tillid blandt interessenter, hvilket fremmer accept, opbakning og deltagelse, ligesom den kan drive markedsudvikling ved at tilskynde early movers.

Da skibsfarten er global, bør standarden være global. Da der er usikkerhed om, hvilke brændstoffer, skibene kommer til at sejle på i fremtiden, bør den være brændstofneutral.

Og da retningslinjer skal kunne tilpasses skiftende omstændigheder og nye udfordringer, bør den også være frivillig.

De politiske beslutningstagere bør nøje overveje relevansen af en standard, da den tilbyder en samarbejdsorienteret tilgang og kan drive innovation og fælles ansvar i opnåelsen af reel bæredygtighed i skibsfartens grønne omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Sornn-Friese

Lektor i strategi og innovation og leder af CBS Maritime, CBS, professor, Maritime Business, Singapore Management University (SMU)

0:000:00