Forskere: Nye virkemidler er ikke klar

"Randzoner og efterafgrøder er dyre tiltag, som virker dårligt. Lad os omgående sætte ind med nye, mere præcise virkemidler," sagde Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, til Jyllands-Posten.

Senere udsendte han en pressemeddelelse, hvor han pointerede, at randzonerne og efterafgrøderne koster vækst og arbejdspladser og derfor burde erstattes af nye virkemidler. "De nye virkemidler som stenrev, minivådområder og muslinger er lige så sikre og virkningsfulde som randzoner og efterafgrøder," hed det i pressemeddelelsen. Men det billede kan forskere ikke genkende.

DCE: Ikke klar endnu
En, der ved noget om, hvor langt man er med at afprøve de forskellige virkemidler, er chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra DCE - det tidligere DMU - på Aarhus Universitet. Han mener ikke, at en mere målrettet placering af virkemidler som for eksempel randzoner og efterafgrøder er mulig her og nu, såfremt det skal gøres på et dokumenteret grundlag.

"Alle er enige om, at man skal gøre det mest intelligent og omkostningseffektivt, men der er nogle tekniske udfordringer. Vi har endnu ikke redskaberne, så man præcis kan se, hvor man får den største effekt af at placere en randzone eller en hektar efterafgrøder," siger han og pointerer, at man i vandplanerne har målrettet efterafgrøderne ved at lægge dem nedstrøms ved den nederste sø i et vandsystem.

DCE har længe argumenteret for, at randzonerne burde være variable, så de nogle steder var meget bredere end 10 meter og omvendt smallere andre steder. Det vil især have en positiv effekt på fosfor-reduktionen.

Kunne man i dag erstatte de 10 meter brede randzoner med variable randzoner, der lå, hvor der var størst effekt?

"Nej, vi har ikke umiddelbart de færdige redskaber til det. Men de kan udvikles. Det ville man kunne inden for 2-3 år, afhængig af hvor præcis man vil være."

Men der findes ikke en færdig model?

"Nej, det gør der mig bekendt ikke. Der ligger nogle prototyper, som man kan bygge videre på."

Alle er enige om, at man skal gøre det mest intelligent og omkostningseffektivt, men der er nogle tekniske udfordringer. Vi har endnu ikke redskaberne.

Poul Nordemann Jensen
Chefkonsulent, DCE

Stenrev og minivådområder
Ud over variable randzoner taler både politikere og landbruget om virkemidler som stenrev og minivådområder, men heller ikke disse virkemidler er helt udviklede endnu, forklarer Nordemann Jensen.

"Der er nogle testanlæg med minivådområder, som lige er startet. Så det ligger nogle år ude i fremtiden, før vi har analyser af effekterne," siger han og fortsætter:

"Stenrevene har en endnu længere horisont. Man har nogle modelberegninger, som er lavet for Limfjordsområdet. Hvis det skal prøves af, og det vil jeg anbefale, eftersom der er tale om meget store investeringer, så skal man lave et anlæg af en vis størrelse, og etableringen og målingerne er en længere proces," siger han og understreger, at stenrev langt fra kan forventes at blive et alternativ i alle kystområder.

Nordemann Jensen peger på, at man er rimelig langt med vurderingen af effekten af muslingeopdræt, ligesom der kører forsøg med algeproduktion og drænfiltre.

"Men drænfiltre-forsøgene er kun lige startet. Der er mange af disse alternativer, som man først lige er begyndt at kigge på og forsøge at dokumentere effekten af," siger han.

Skulle de nuværende randzoner og efterafgrøder erstattes af afprøvede virkemidler, peger Nordemann Jensen på, at der er en række muligheder som for eksempel at regulere kvælstofnormen, men det vil ramme alle landmænd. Desuden kan man undersøge muligheden for at etablere flere traditionelle vådområder, og endelig kan man tage jord ud af drift.

"I forhold til kvælstof er det i bund og grund det samme virkemiddel som randzonerne, hvor man lader være med at gøde et område," siger han.

KU: Randzoner har stor effekt
På Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, beregner seniorforsker Brian Jacobsen de økonomiske effekter af de forskellige virkemidler. Han pointerer, at randzoner står for mere end en fjerdedel af den samlede kvælstofreduktion i vandplanerne. Mere præcist 2.561 ton ud af 9.010 ton.

"Det er en meget stor reduktion. Man kan godt sige, at man ikke vil have randzoner, men så er spørgsmålet, hvad man vil sætte i stedet. Det er næsten kun vådområder, som er mere effektive end randzoner," siger han og fortsætter:

"Skal man erstatte de 50.000 hektar randzoner med udtagning, så skal man måske have 70-100.000 hektar ud af drift."

Han forklarer, at effekten ved at udtage randzoner er 50 kg kvælstof pr. hektar, mens den typisk er 13-20 kg kvælstof pr. hektar ved udtagning af almindelig højbunds- eller lavbunds-jord. Dertil kommer, at randzonerne også har en fosfor-effekt, selvom den er noget mindre end først antaget.

Minivådområder og efterafgrøder
Et andet virkemiddel kunne være minivådområder. Her er der lavet forsøg i Sverige, ligesom blandt andet Hedeselskabet har lavet test af minivådområder.

"Vi regner også gerne på minivådområder, når der blandt eksperter er konsensus om effekten af minivådområder. Men der skal laves mange minivådområder for at erstatte randzonerne," siger Brian Jacobsen.

Ud over randzonerne foreslår blå blok at opgive kravet om 140.000 hektar efterafgrøder. Det er et virkemiddel, som skal reducere 1.950 ton kvælstof.

"Randzoner og efterafgrøder står for næsten halvdelen af den kvælstofreduktion, som er i vandplanerne. Det er ikke nemt at finde et alternativ, som er billigt og nemt. De lavthængende frugter er jo høstet," siger han og fortsætter:

"Lige nu afventer vi, at effekterne af minivådområder og stenrev dokumenteres bedre. Når det foreligger, så regner vi gerne på disse virkemidler"

Jespersen: Vi har ikke anbefalet noget
I Venstres pressemeddelelse glæder Høegh sig over, at regeringens Natur- og Landbrugskommission betegner de nye virkemidler som "fremtidens reduktionsværktøjer". Men den udlægning afviser kommissionens formand, Jørn Jespersen.

"Vores anbefalinger er ikke kommet endnu. Vi har ikke foretaget nogen vurderinger af konkrete virkemidler og deres effekt, så man kan ikke tage os til indtægt for hverken det ene eller det andet," siger han.

Jørn Jespersen forklarer, at kommissionen har lavet et visionspapir om, at den vil forsøge at skitsere nogle anbefalinger, der kan føre i retning af et målrettet, differentieret og fleksibelt reguleringssystem. Visionspapiret er blevet til på baggrund af arbejdet i en kvælstofarbejdsgruppe, som blev afsluttet med en rapport skrevet af gruppens forskere.

"Rapporten står for forskernes egen regning. De anbefaler, at man i det videre arbejde inddrager en række andre virkemidler med henblik på at undersøge deres mulige effekt, ud fra en erkendelse af, at der er virkemidler, som man ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret effekten af," siger han og fortsætter:

"Men kommissionen har endnu ikke draget nogen konklusioner, så man må afvente vores anbefalinger."

Natur- og Landbrugskommissionen ventes at aflevere sine anbefalinger i marts 2013.