Debat

Snak om bæredygtig vækst: Kejserens grønne klæder

DEBAT: Politikerne stikker blår i øjnene på befolkningen ved at tale om, at væksten blot skal afkobles fra miljøbelastningen. Man er meget langt fra målet, skriver professor i bæredygtighed.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Petter Næss,
professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet

Ifølge Regeringens debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling, Grønt ansvar, skal vi 'formå at skabe en fortsat, balanceret økono­misk vækst, uden at vi samtidig ødelægger vores naturressourcer'. Der skal ske en afkobling mellem økonomisk vækst og økologisk ødelæggelse.

Der er to hovedstrategier for at opnå en sådan afkobling: miljøeffektivisering og substitution.

Eksempler på miljøeffektivisering er sodavands- og øldåser, som er blevet meget lettere, sparepærer, der bruger meget mindre strøm, og elektronisk udstyr, hvor for eksempel mikrochips bliver mindre og mindre - og mindre.

Mikrochips er blevet bittesmå, men der bruges store mængder materialer til at producere dem. Og ejeren af det galleri, hvor jeg køber de dyre malerier, bruger måske fortjenesten til at købe en stor firehjulstrækker.

Petter Næss
Professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet

Substitution vil sige at skifte til mindre miljøbelastende former for forbrug, eksempelvis serviceydelser, viden og kultur.

Hvis jeg bruger mine penge på at købe dyre malerier i stedet for at tage på forårsferie til Florida, reduceres miljøbelastningen pr. krone, jeg forbruger.

Miljøeffektivisering og substitution
Men er miljøeffektivisering og substitution i stand til at holde trit med en vedvarende økonomisk vækst? Dåserne er blevet lettere - men vi drikker flere øl og sodavand.

Pærerne bruger mindre strøm - men de indeholder stadig giftige stoffer som kviksølv. Mikrochips er blevet bittesmå, men der bruges store mængder materialer til at producere dem.

Og ejeren af det galleri, hvor jeg køber de dyre malerier, bruger måske fortjenesten til at købe en stor firehjulstrækker.

Hvis afkobling skal kunne kompensere for et stadigt stigende forbrug, må de spredte, hidtidige eksempler på vellykket miljøeffektivisering og substitution følges op med tilsvarende indsatser inden for alle sektorer af samfundet.

Spørgsmålet er blot, om mulighederne for afkobling vil være lige store for økonomien som helhed, som i produktionen af øldåser.

Boligbyggeri - svært at gøre bæredygtigt
Boligbyggeri er et eksempel på en sektor, hvor det vil være svært at bryde forbindelsen mellem forbrugsvækst og forøget miljøbelastning, både når det gælder energiforbrug, transportafhængighed, materialeforbrug og indgreb i naturområder, landbrugsjord og værdifulde landskaber.

Som jeg har peget på i et tidligere debatindlæg på Altinget | Miljø, kan de negative miljøpåvirkninger reduceres ved at vælge mere ressourcesparende boligtyper og lokalisere byggeriet på en måde, som ikke gør beboerne afhængige af bilen.

Men selv med en stærk prioritering af miljøvenlige bebyggelsesformer ville det blive nødvendigt med mere og mere radikale afkoblingsfaktorer for at holde trit med et stadigt stigende gulvareal pr. indbygger.

Væksten øger produktionen
Med en vækst på lidt over 2 pct. årligt vil der ske en fordobling af produktionen i løbet af 33 år. En halvering af ressourceforbruget og miljøbelastningen pr. produceret enhed skal derfor opnås indenfor denne tidshorisont for at undgå en stigning i den samlede, årlige miljøbelastning. Men hvad skal ske efterfølgende?

Efterhånden som væksten fortsætter, vil det blive nødvendigt med svimlende afkoblingsfaktorer for at holde trit, hvis forureningen og det årlige ressourceforbrug stadig ikke skal overstige dagens niveau.

Med den nævnte væksttakt vil produktionen og forbruget være otte gange så stort om hundrede år, 64 gange så stort om tohundrede år, og om femhundrede år...? Der er næppe et spørgsmål om hvorvidt den økonomiske vækst vil støde mod økologiske grænser, men hvornår.

Hvilke interesser tjener og hvilke taber på, at illusionen om vedvarende og miljøvenlig vækst opretholdes? Hvilke magtmekanismer har været i spil, når vækstkritikken fra 1970erne i dag næsten helt er forstummet?

Den britiske diskursteoretiker Norman Fairclough har karakteriseret det at stille spørgsmål ved ønskeligheden af fortsat økonomisk vækst som "en skandaløs ting at gøre i de fleste sammenhænge i de fleste lande."

Men det skal alligevel siges:

Kejserens grønne klæder er en illusion. Hvornår monstro vil partierne på Christiansborg forholde sig til denne ubehagelige sandhed?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Petter Næss

Professor emeritus, fhv. professor i byplanlægning, Aalborg Universitet
cand.arch. (Norges tekniske høgskole 1976), dr.ing. (Norges tekniske høgskole 1995)

0:000:00