Kommuner skal kun bedømmes på det, de har ansvaret for

Af Jens Stenbæk
Formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har de seneste måneder beskyldt kommunerne for ikke at passe på de beskyttede naturtyper, den såkaldte §3-natur. Fx nævnte DN's direktør i en P1-udsendelse i oktober, at op til en tredjedel af §3-naturen er forsvundet i den periode, kommunerne har haft ansvaret for den. Han påpegede også, at det ikke skyldes naturlige årsager eller klimaforandringer, men manglende kommunal håndtering af beskyttelsen.

KL har de seneste uger forgæves forsøgt at få DN til at uddybe sine alvorlige beskyldninger. Hvis DN's beskyldninger er sande, skulle op til 1.360 km2 natur være forsvundet - det svarer til 2-3 gange Falsters areal. Det er alvorlige beskyldninger, der også har fået oppositionen på Christiansborg til at kritisere kommunernes håndtering af naturbeskyttelsen.

Behov for nyregistrering af naturen
Nu lyder der imidlertid nye faglige og saglige toner fra DN. Man er nået til en erkendelse af, at man har baseret sine stikprøver på gamle amtsdata fra begyndelsen af 1990'erne. Og DN's direktør erkender, at når store dele af de beskyttede naturtyper er trængte, skyldes det ikke kommunerne - men tilgroning, afvanding, næringsstofpåvirkning osv.

Jeg håber, at DN vil blive på den fagligt forsvarlige banehalvdel. Kommunerne oplever et fortrinligt samarbejde med de lokale DN-afdelinger. Men i kommunerne er der stor frustration over, at man i DN-hovedkvarteret i København har set stort på fakta og faret frem med urimelige beskyldninger på et useriøst grundlag.

Kommunerne har ansvar for løbende at registrere ændringer på de arealer, som sagsbehandles i forbindelse med ansøgninger osv. Det drejer sig totalt set årligt om 1.200-1.400 sager. Kommunerne kan med rimelighed bedømmes på, hvordan de løfter den opgave.

I kommunerne er der stor frustration over, at man i DN-hovedkvarteret i København har set stort på fakta og faret frem med urimelige beskyldninger på et useriøst grundlag.

Jens Stenbæk (V)
KL

Derimod har kommunerne ikke ansvaret for at nyregistrere de 240.000 arealer, der er beskyttet natur. Da kommunerne overtog naturopgaverne fra de gamle amter, var det en præmis, at data var ajourført - hvad det siden har vist sig, at de ikke var. Derfor ønsker KL en aftale med staten om, hvordan vi i Danmark får en valid nyregistrering - i og med at kommunerne har arvet en vejledende registrering, der blev foretaget først i 1990'erne ud fra flyfoto.

Handlingsplan for naturbeskyttelse
På en høring i 2007 på Christiansborg om biologisk mangfoldighed fremhævede forskerne de tre vigtigste problemer for naturen: Naturen mangler plads, naturen bliver ensformig på grund af næringsstofpåvirkning fra landbrug, energi og transport, og invasive arter ændrer naturen. Tilgroning og afvanding er to andre væsentlige faktorer. Det er alle forhold, der er styret af nationale prioriteter.

Kommunerne vedkender sig i høj grad ansvaret for de beskyttede naturtyper. Men kommunerne kan og vil ikke tage ansvaret for, om fx en fugl har fået det dårligere på grund af forhold, som er styret af den nationale natur- og miljøpolitik. Kommunerne har ganske enkelt ikke redskaber til at modvirke tilgroning, afvanding og næringsstofpåvirkning på private arealer.

Hvad gør vi så ved det? For det første vil KL understrege, at det måske er mere end en tredjedel af naturarealerne, der er trængt. For det andet vil vi fra KL's side gentage vores forslag til en national handlingsplan for biodiversitet og naturbeskyttelse, som vi efterlyste i vores indspil til Grøn Vækst ultimo 2008. En væsentlig forudsætning er et målrettet forskningsprogram for biodiversitet med kortlægning af arter og levesteder - også i de såkaldte §3-områder. En forudsætning for at passe på naturen er jo, at vi ved, hvilken natur vi har - og den viden har man ganske enkelt ikke på nationalt niveau.

Er der fejet noget ind under gulvtæppet?
Endelig er vi optaget af, om der er forhold, der kan forbedres i nogle kommuner. KL her derfor i de seneste uger været i en intensiv dialog med de kommuner, hvor det efter DN's vurdering står meget slemt til. De respektive kommuner er i gang med en tilbundsgående analyse af hver enkelt sag, hvor resultatet snart foreligger af over anmeldte 160 sager.

Her vil det snart vise sige, om DN har ret i, at lodsejere har foretaget en ulovlig opdyrkning af arealer, der har været omfattet af naturbeskyttelsen.