Hvor er sundheden i CO2-debatten?

Af Thorkil Kjær
Direktør i Astma-Allergi Forbundet

Klima-neutral og CO2-venlig er ord, der fylder meget i debatten for tiden. Med rette, for det er godt, at der gøres noget for klimaet og for at mindske klimaændringerne.

Men det store fokus på miljø og CO2 har desværre en bivirkning. En - set fra Astma-Allergi Forbundets side - meget uønsket bivirkning:

I dag er det nemlig sådan, at hensynet til vores sundhed helt drukner i debatten om klimaændringer og bæredygtig klimapolitik. Et godt eksempel er brændeovne. De er udråbt som klimahelte og en CO2-neutral kilde til opvarmning. Faktum er dog, at brændeovne er den største kilde til forurening med partikler og tjærestoffer i Danmark.

Luftforurening fra trafik og brændeovne udsendes i 'næsehøjde', hvor vi bor og færdes. Den forurening øger risikoen for forværring af luftvejssygdomme som astma og bronkitis. Luftforureningen medfører også flere hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, et øget forbrug af astmamedicin samt for tidlig død.

Så det nytter ikke at sætte fuld fokus på at hjælpe miljøet ved at udlede mindre CO2 - hvis konsekvensen er, at vi ødelægger vores luftveje og livskvalitet ved at udlede mere NO2.

Alle har ret til ren luft
I Astma-Allergi Forbundet mener vi, at alle har ret til ren luft. Danmark må som minimum overholde EU's grænseværdier for luftforurening. Det sker f.eks. ikke nu for København.

Så det nytter ikke at sætte fuld fokus på at hjælpe miljøet ved at udlede mindre CO2 - hvis konsekvensen er, at vi ødelægger vores luftveje og livskvalitet ved at udlede mere NO2.

Thorkil Kjær
Direktør i Astma-Allergi Forbundet

Vi ønsker markant skrappere krav til brændeovnes partikeludslip, og at kommunerne forpligtes til at foretage kontrolmålinger, når røg-plagede borgere henvender sig med klager. Samtidig er det død og pine nødvendigt, at vi får nogle konkrete grænseværdier for, hvor meget luftforurening der simpelthen er for meget.

Det skal ses i lyset af, at brændeforbrug i husholdningerne forventes at fordobles fra 2000 til 2030. Samtidigt forventer Statens Institut for Folkesundhed, at 433.000 danskere vil have astma i 2020. Altså en stigning på mere end 100.000 i forhold til i dag.

Der er derfor brug for en samlet indsats for både miljø og sundhed set i sammenhæng, og ikke som i dag, hvor området mere bærer bræg af et enten CO2 eller sundhed. Kun på den måde kan vi skabe de bedste langsigtede løsninger.