Det er lykkedes landbruget at undgå afgifter, men hvis vi skal opfylde vandrammedirektivet, så skal vi både have afgifter og tage areal ud.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, DN

Vi når ikke vores naturmålsætninger, hvis vi følger Dansk Landbrugs udspil til Grøn Vækst. Sådan lyder kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd.

Landbruget foreslår dels, at der fra centralt hold udpeges 50.000 hektar jord, der skal tages ud af drift, og dels, at der indføres obligatoriske 10 meter sprøjtefrie randzoner omkring særlige vandmiljøer. 

For små skridt 
Både DN og Det Økologiske Råd roser landbruget for at gøre op med de frivillige aftaler, men mener, at der skal tages et større areal ud af drift, at randzoner skal være helt dyrkningsfrie, og endelig efterlyser de en skrappere kurs over for pesticider.

"Jeg hæfter mig ved, at landbruget selv gør op med de frivillige aftaler. Det er et nyt og bemærkelsesværdigt skridt. Men der er ikke sammenhæng mellem det, de siger, og den opgave, vi skal løse. Opgaven er at vende nedgangen i den biologiske mangfoldighed og leve op til vandrammedirektivet og Natura 2000-direktivet. Det gør vi ikke med dette udspil. Der er for få og for små skridt," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.