DF fik mere økologi og biogas i Grøn Vækst

Tirsdag over frokost blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om en aftale for Grøn Vækst. Da aftalen efterfølgende blev præsenteret, kaldte miljøminister Troels Lund Poulsen (V) endnu en gang aftalen for "historisk". Kristian Thuelsen Dahl (DF) understregede, at landbruget nu kan ranke ryggen, mens økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) rituelt understregede, at Dansk Folkeparti havde presset regeringen hårdt.

Aftalen er på følgende punkter anderledes end regeringens eget Grøn Vækst-udspil fra april:

• Andelen af det økologisk dyrkede areal øges fra 12 til 15 procent (i dag er 6 procent økologisk). Omlægnings-støtten øges fra 11.000 til 18.000 ha årligt.

• Andelen af gylle, der i 2020 skal bioforgasses, øges fra 40 til 50 procent (i dag bliver 5 procent til biogas). Desuden stilles kommunegarantier til etablering af anlæg. Afregningsprisen ændres ikke.

• Ejerkravet opgives ikke som planlagt, men lempes. Landmanden skal fremover eje mindst 10 procent og have bestemmende indflydelse.

• Vi skal fortsat kunne tro på, at vi er et landbrugsland, og det kan vi med denne aftale

  Kristian Thuelsen Dahl
  DF

  Der ydes tilskud til plantning af flerårige energi-afgrøder. 32 millioner årligt fra 2010-12.

• Kvælstofkvoter skal undersøges nærmere - og er nu en blandt andre mulige løsninger.

• Endelig afsættes 100 millioner til dambrugsteknologi mm.

Landbrug kan ranke ryggen 
Dansk Folkeparti havde på forhånd krævet mere biogas, mere økologi, mere dambrugsstøtte og advaret mod helt at opgive ejerkravene. Det var derfor en tilfreds Kristian Thulesen Dahl, der kunne præsentere aftalen.

"Det er en tilfredsstillende aftale, hvor vi fortsat kan have et godt landbrug i Danmark. Det har været afgørende for os, at der er arbejdspladser i landbruget og i de brancher, der har med landbruget at gøre. Vi skal fortsat kunne tro på, at vi er et landbrugsland, og det kan vi med denne aftale," sagde han og understregede, at landbruget med de forhøjede ambitioner på biogas-området nu får et større ansvar for miljø og klima.

"Landbruget kan ranke ryggen. De har tit været udskældt, men nu bliver de en del af klimaløsningen. Vi har et gylleproblem, som vi gør til en del af løsningen."

Regeringen havde i sit udspil lagt op til helt at opgive ejerkravene for at tiltrække ny kapital til landbruget. DF frygtede, at det ville føre til at udenlandske kapitalfonde ville opkøbe dansk landbrug.

"Der har vi sat træskoene i over for regeringen. Nu bliver det sådan, at landmanden skal eje mindst 10 procent og have bestemmende indflydelse. Så det er en med en uddannelsesmæssig baggrund, der er i sidste ende træffer afgørelsen," sagde Kristian Thuelsen Dahl.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) var også tilfreds med aftalen.

"Denne aftale er den største samlede indsats nogensinde for natur og miljø, samtidig med at vi sikre, at der er muligheder for landbruget. Når vi liberalisere landbrugsloven, så kan vi også stille større krav. Det er en historisk aftale for miljøet, naturen og for landbruget. Det kan godt gå hånd i hånd, " sagde han.

Realistisk biogas-mål 
Miljøministeren kalder biogas-målsætningen for et kvantespring og er overbevist om, at målsætningen kan nås.

"Det er helt realistisk. Vi oplever en stadig stigende interesse. Der er lokale projekter på vej, og vi har med aftalen givet nogle meget klare rammevilkår, som vil have en ketchup-effekt. Biogas er et godt eksempel på grøn vækst - det giver mulighed for vækst i landbruget, det giver mindre miljøbelastning, og vi afhjælper de lugtgener, der har været i nogle dele af Danmark."

Kvotesystem til tælling 
En af de markante målsætninger i Grøn Vækst er en reduktion af kvælstofudvaskningen på 19.000 tons frem mod 2015. Oprindeligt skulle de 10.000 tons reduceres ved hjælp af kvælstof-kvoter, men i den endelige aftale slås det fast, at fordele og ulemper ved kvotemodellen skal undersøges nærmere. Det er altså langt fra sikkert, at kvotemodellen nogensinde bliver taget i brug.

"Nu må vi se, hvad analysearbejdet fører til. Det afgørende for mig er, at vi når de 19.000 tons. Det er det miljøpolitiske mål, som vi holder fast ved," siger Troels Lund Poulsen.

En opgørelse fra de syv statslige miljøcentre viser ifølge fagbladet Ingeniøren, at det er nødvendigt at reducere udvaskningen med 30.000 tons, men miljøministeren fastholder, at de 19.000 tons er ambitiøst.

"Det er et meget, meget ambitiøst mål, der svarer til en reduktion på 33 procent," siger han.

Pil med tilskud 
I det oprindelige Grøn Vækst-oplæg ville regeringen gøre det fradragsberettiget at dyrke flerårige energi-afgrøder, men landbruget efterlyste yderligere starthjælp til at komme i gang. Nu er der afsat en pulje på 32 millioner kroner årligt fra 2010-12.

De grønne organisationer har advaret mod energipil i randzonerne, som de mener er trist natur, der ikke gavner biodiversiteten. Men miljøministeren tror ikke, at randzonerne bliver tilplantet med pil.

"Der kommer energipil på marker i dele af Danmark. Det er et godt instrument på bestemte arealer, men det bliver ikke i alle randzonerne, det tror jeg ikke."

Endelig fremhæver Troels Lund Poulsen, at liberaliseringen af landbrugsloven gør det muligt for private at opkøbe landbrugsjord og lave det til natur.

"Det er et nybrud, som jeg glæder jeg mig til at se, hvor mange der benytter sig af."

Aftalen betyder, at der investeres i alt 13,5 milliarder kroner frem til 2015.