Ny emballageafgift vil belaste miljøet

Det er miljøet, der bliver taberen, når regeringens planlagte halvering af emballageafgiften på vin- og spiritusflasker træder i kraft 1. november i år.

Den advarsel lyder nu fra både flaskegenbrugsvirksomheder og fra de kommunale affaldsselskaber. Med en lavere emballageafgift vil det nemlig i højere grad kunne betale sig for kommunerne, der indsamler flaskerne, at afsætte dem som knust glas frem for til genbrug, og det vil betyde flere nyproducerede flasker og dermed et større energiforbrug.

"Når afgiften sættes ned til 80 øre, betyder det, at der ikke længere er noget økonomisk incitament til at indsamle de hele flasker. Det bliver billigere for kommunerne at aflevere flaskerne som skår end som hele flasker," siger Henning Jørgensen, konsulent i RenoSam, der er sammenslutningen af i alt 41 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber.

"Det betyder en miljømæssig forringelse, for som Miljøstyrelsens egne rapporter også viser, så er det miljømæssigt meget bedre at skylle end at knuse dem. Det kræver faktisk mindre energi at køre skyllede flasker på lastbil til Sydeuropa eller endda sejle dem helt til Australien, end det gør at fremstille nye," fortsætter han.

Det kræver faktisk mindre energi at køre skyllede flasker på lastbil til Sydeuropa eller endda sejle dem helt til Australien, end det gør at fremstille nye.

Henning Jørgensen
Konsulent i RenoSam

Færre flasker genbruges
Emballageafgiften på en ny vinflaske er i dag 1,60 kr. Den skal betales, hvis der f.eks. importeres en flaske vin over den danske grænse - men refunderes til gengæld, hvis flasken eksporteres den anden vej. Det har åbnet et marked for en række mindre virksomheder, der i dag indsamler de tomme flasker for kommunerne. De renser og skyller dem og sender dem dernæst ud af landet igen til gengæld for refusionen af emballageafgiften. Derved genbruges en stor mængde af vinflaskerne fra Danmark på tapperier i bl.a. Frankrig og andre lande i Sydeuropa.

Halveres afgiften, vil en væsentlig del af disse virksomheders indtægtsgrundlag forsvinde, og de vil få vanskeligt ved at konkurrere med de aftagere af flaskerne, der ikke ønsker at genbruge dem, men i stedet smelte de knuste flasker om. Det vil ikke kun medføre en øget miljøbelastning, men også betyde virksomhedslukninger blandt de danske flaskeskyllerier, advarer Rasmus Plougmand, der er direktør i en af de berørte virksomheder, Kroghs Flaskegenbrug A/S:

"Vi føler os meget truet af det her, og vi skønner, at mellem 300 og 400 arbejdspladser kan forsvinde. Vi er 55 alene i vores virksomhed, som nu risikerer at gå ned eller at lukke. Og man skal huske, at det jo er arbejdspladser for ufaglært arbejdskraft - og dem er der jo ikke for mange af i forvejen," siger Rasmus Plougmand.

Miljøstyrelsen ønsker højere afgift
Regeringens egen Miljøstyrelse udarbejdede i 2000 en rapport om genbrug af vinflasker i Danmark. Den konkluderede, at "en afskaffelse af den eksisterende eksport af skyllede og uskyllede flasker ville (...) udgøre en væsentlig forringelse af miljøforholdene," og at det bl.a. ville betyde et større forbrug af energiressourcer, mere drivhuseffekt, mere forsuring, mere næringssaltsbelastning, mere smog og mere affald.

Den holdning står Miljøstyrelsen fortsat ved. Selv om regeringen vedtog halveringen af emballageafgiften i skattereformen sidste forår, foreslår Miljøstyrelsen således i udkastet til 2. del af regeringens nye affaldsstrategi for 2009-2012, der netop har været i høring, at "man kan forhøje den volumenbaserede emballageafgift, så den i højere grad understøtter brugen af flasker".

De modsatrettede synspunkter i regeringens skatte- og miljøpolitik undrer formanden for Folketingets Miljøudvalg, Steen Gade (SF), der vil have reglerne lavet om:

"Det er jo tydeligt både ud fra meldingerne fra branchen og fra regeringens egen affaldsstrategi, at regeringen har fejlet på det her. Det er en meget stærk opfordring til den ny miljøminister Karen Ellemann om at rette det her op. Der må ikke komme negative miljøeffekter ud af sådan en afgiftsændring," siger han, og får også opbakning fra Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov.

Vil hindre indirekte statsstøtte
Da regeringen fremsatte lovforslaget om nedsættelsen af emballageafgiften, var et af de overordnede mål præcis at ramme flaskeskyllerierne i Danmark, fordi emballageafgiften "kan ses som en form for indirekte statsstøtte", og "det synes ikke hensigtsmæssigt, hvis et erhverv opretholdes på grund af en afgift". Det var da også, hvad Skattekommissionen havde anbefalet i sin rapport tidligere i 2009.

Regeringen skønnede, at det ville kunne koste en nedgang på 50 pct. hos flaskeskyllerierne, men at de mistede arbejdspladser ville komme tilbage på grund af mindre grænsehandel som følge af de lavere vin- og spirituspriser.

I bemærkningerne til lovforslaget medgiver regeringen, at "en langt større del af de indsamlede vin- og spiritusflasker således vil blive genanvendt ved omsmeltning i stedet for påfyldning", men forholder sig ikke til, at det vil koste øgede energiressourcer at fremstille flasker ved omsmeltning frem for genbrug.

Skaffer flere penge til staten
Økonomisk kan afgiftslettelsen paradoksalt nok give en gevinst for staten, fordi det forventes, at grænsehandlen mindskes, og fordi det mindre genbrug af gamle flasker vil betyde, at der bruges mange flere nye flasker, som der jo så skal betales emballageafgift for. Regeringen skønner, at der samlet kan blive en samfundsøkonomisk nettogevinst på 125 mio. kr. - og at statens varige merprovenu ville blive på 45 mio. kr. årligt. Nedsættelsen af emballageafgiften bliver dermed et af finansieringselementerne til skattereformen, der nedsætter skatten på arbejde.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra hverken skatteminister Troels Lund Poulsen (V) eller Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo.