DF internt uenige om pesticider

PESTICIDER: DF's Morten Messerschmidt kalder det vanvittigt at øge grænseværdierne for pesticidrester i fødevarer. Men DF har selv stemt ja til forslaget i Folketinget.
EU vil blandt andet hæve grænseværdien for pesticidrester i jordbær. Fødevareministeren understreger, at grænseværdien er under det sundhedskadelige niveau.
EU vil blandt andet hæve grænseværdien for pesticidrester i jordbær. Fødevareministeren understreger, at grænseværdien er under det sundhedskadelige niveau. Foto: colourbox
Anders Jerking
Det er vanvittigt, at fødevareminister Henrik Høegh (V) vil tillade flere pesticidrester i fødevarer. Det mener Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt. Den opfattelse deles imidlertid ikke af Dansk Folkepartis folketingsgruppe, som netop har sikret Henrik Høegh flertal for at hæve grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grøntsager.

"Der er vi ikke enige med Morten Messerschmidt. Det må jeg indrømme," siger DF's EU-ordfører, Pia Adelsteen.

Det var i formiddagsbladet B.T., at Morten Messerschmidt kaldte Henrik Høeghs tilladelse for vanvittig.
"Det er fuldstændig utroværdigt, når regeringen i dagligdagen går rundt og giver indtryk af at kæmpe for bedre sundhed, men så snart der kommer et direktiv fra Kommissionen gør præcis det modsatte. Der er ikke ét sagligt argument for at tillade flere pesticider i vores fødevarer, og Henrik Høegh skylder danskerne en forklaring på, hvad han egentlig har gang i," sagde Messerschmidt til B.T.

Hjælp til frugtavlere 
I Folketinger har oppositionen protesteret voldsomt mod et nyt EU-forslag om at hæve grænseværdierne for pesticidrester i en række frugter og grøntsager, men med støtte fra netop DF skaffede Henrik Høegh flertal for forslaget.

Pia Adelsteen mener - stik imod Messerschmidt - at der var gode argumenter for at støtte forslaget.
"Vi støtter forslaget, fordi der kan være år, hvor planterne er udsat for mere svamp eller flere insekter. Så der er behov for at øge grænsen for pesticidrester ellers kan vi ikke dyrke frugt og frugtavlerne mister deres job. Det vigtige for os var at sikre, at mængden af pesticidrester ikke bliver så høj, at mennesker tager skade af det," siger hun.

Fakta
Det sagde Morten Messerschmidt: Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet, Morten Messerschmidt, kalder Henrik Høeghs tilladelse af flere pesticider for "vanvittig". "Det er fuldstændig utroværdigt, når regeringen i dagligdagen går rundt og giver indtryk af at kæmpe for bedre sundhed, men så snart der kommer et direktiv fra Kommissionen gør præcis det modsatte. Der er ikke ét sagligt argument for at tillade flere pesticider i vores fødevarer, og Henrik Høegh skylder danskerne en forklaring på, hvad han egentlig har gang i," siger Messerschmidt, der er tæt på at miste tilliden til fødevareministeren. "Vi kan ikke have en minister, som gentagne gange stemmer for dårligere fødevarer, bare fordi EU kræver det. Vi har brug for en minister med mod til at sige fra over for EU, og hvis Henrik Høegh ikke har dette mod, skal Lars Løkke måske kigge sig om efter en anden minister," siger han.

Kilde: Kilde: Berlingske Tidende og B.T. 2. maj 2010

Hvad mener du om Messerschmidts synspunkt?

"Jeg tror, at Morten har tænkt, at vi ikke skulle have flerte pesticidrester, men vi har i Folketinget tænkt, at det skulle være sådan, at frugtavlerne også kunne leve - uden at det af den grund går ud over mennesker."

Er det sådan, at DF stemmer for forslag i Folketinget, som DF i Europa-Parlamentet stemmer imod?

"Vi prøver at få det afstemt, men det er så ikke lykkes i denne sag. Nogle gange glipper kommunikationen," siger Pia Adelsteen.

Vil stemme nej i EU 
Morten Messerschmidt forklarer, at han ikke ved, hvilken aftale hans partifæller på Christiansborg i den konkrete sag har lavet med regeringen.
"Jeg kan bare sige, at da jeg sad i Europaudvalget, der var linjen, at vi stemte imod, når der var forringelser i fødevaresikkerheden. Men jeg kender ikke præmisserne for denne aftale," siger han og fortsætter:

"Når det enkelte direktiv kommer til afstemning her i Parlamentet, så har jeg tænkt mig at stemme nej. Det er min holdning," siger han.

SF's forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr, kalder Messerschmidts udtalelser for "hykleri af værste skuffe".
"Dansk Folkeparti skal lade være med sige, at det er problem, når de alligevel ikke har tænkt sig at gøre noget ved det. De kunne jo stemme imod, så ville der være et flertal, som ville tvinge regeringen til at agere anderledes i EU," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Pia Adelsteen

Restauratør, fhv. MF (DF)
butiksassistent

0:000:00