Skovforeninger: Regeringen slækker på skovmål

Da skovrejsnings-målet blev sat, havde man slet ikke i tankerne, at man skulle have lysåbne arealer med. Det er at snyde på vægten.

Hans Hedegaard
Specialkonsulent i Dansk Skovforening

Siden 1989 har det været målsætningen, at det danske skovareal skal fordobles, men nu frygter flere skovorganisationer, at regeringen er ved at slække på ambitionerne. 

Bekymringen skyldes, at miljøministeren i et svar til Folketinget tilsyneladende udvider definitionen på skov til også at omfatte skovlandskaber med lysninger, enge og sletter. Dermed skal der plantes langt mindre skov for at nå målsætningen om at fordoble arealet. 

"Hvis vi fortsætter den nuværende skovrejsningstakt, vil Danmark i 2080 være dækket af 700.000 hektar 'massiv' skov. Men målsætningen taler om 'skovlandskaber' - altså skov med lysninger, åbne drag, enge og sletter, og så begynder vi at nærme os de 860.000 hektar, som er minimumskravet for at opfylde visionen," skriver ministeren i sit svar.

Men at fokusere på skovlandskaber er snyd på vægten, mener
skovorganisationerne, som fremhæver, at målsætningen i 20 år har drejet
sig om skovarealer og ikke om enge og lysninger.   
"Da skovrejsnings-målet blev sat, havde man slet ikke i tankerne, at man skulle have lysåben arealer med. Det er at snyde på vægten," siger Hans Hedegaard.
Han er specialkonsulent i Dansk Skovforening, men var sekretær for det første skovpolitiske udvalg i 1980'erne. Det var udvalgets arbejde, som førte til den politiske målsætning om at fordoble arealet.

I 2004 blev ordet 'skovlandskaber' skrevet ind i skovloven, men det er først nu, at miljøministeren bruger ordet i forbindelse med målet om skovrejsning. Det må skyldes, at pengene til skovrejsning ikke slår til, mener Hans Hedegaard.
"Det er en efterrationalisering. Men det var ikke det, der var den oprindelige målsætning."