Skovforeninger: Regeringen slækker på skovmål

SKOV: Skov-organisationerne frygter, at regeringen er ved at slække på aftalen om at fordoble skovarealet. Det kan få konsekvenser for både klima og grundvand.
Skovorganisationerne frygter, at regeringen er ved at slække på målet om at fordoble skovarealet.
Skovorganisationerne frygter, at regeringen er ved at slække på målet om at fordoble skovarealet. Foto: colourbox
Anders Jerking

Da skovrejsnings-målet blev sat, havde man slet ikke i tankerne, at man skulle have lysåbne arealer med. Det er at snyde på vægten.

Hans Hedegaard
Specialkonsulent i Dansk Skovforening
Siden 1989 har det været målsætningen, at det danske skovareal skal fordobles, men nu frygter flere skovorganisationer, at regeringen er ved at slække på ambitionerne. 

Bekymringen skyldes, at miljøministeren i et svar til Folketinget tilsyneladende udvider definitionen på skov til også at omfatte skovlandskaber med lysninger, enge og sletter. Dermed skal der plantes langt mindre skov for at nå målsætningen om at fordoble arealet. 

"Hvis vi fortsætter den nuværende skovrejsningstakt, vil Danmark i 2080 være dækket af 700.000 hektar 'massiv' skov. Men målsætningen taler om 'skovlandskaber' - altså skov med lysninger, åbne drag, enge og sletter, og så begynder vi at nærme os de 860.000 hektar, som er minimumskravet for at opfylde visionen," skriver ministeren i sit svar.

Men at fokusere på skovlandskaber er snyd på vægten, mener
skovorganisationerne, som fremhæver, at målsætningen i 20 år har drejet
sig om skovarealer og ikke om enge og lysninger.   
"Da skovrejsnings-målet blev sat, havde man slet ikke i tankerne, at man skulle have lysåben arealer med. Det er at snyde på vægten," siger Hans Hedegaard.
Han er specialkonsulent i Dansk Skovforening, men var sekretær for det første skovpolitiske udvalg i 1980'erne. Det var udvalgets arbejde, som førte til den politiske målsætning om at fordoble arealet.

I 2004 blev ordet 'skovlandskaber' skrevet ind i skovloven, men det er først nu, at miljøministeren bruger ordet i forbindelse med målet om skovrejsning. Det må skyldes, at pengene til skovrejsning ikke slår til, mener Hans Hedegaard.
"Det er en efterrationalisering. Men det var ikke det, der var den oprindelige målsætning."

Dokumentation

Spørgsmål fra Per Clausen (EL):
Er ministeren enig i, at det nuværende tempo i skovrejsning ikke gør detm uligt at nå målet om at fordoble skovarealet inden 2080?

Svar: 
Ingen regeringer har siden beslutningen i 1989 præsteret en årlig skovrejsning, som vil bringe os i mål i 2080. Men det ændrer ikke på denne regerings grundsynspunkt. Skovrejsning er en central samfundsmæssig opgave. Både af hensyn til biodiversitet, friluftsliv, klima og produktion af træ.

I 2002 skrev regeringen det nationale skovprogram med en langsigtet målsætning om, at 20 til 25 procent af Danmark skal være dækket af skovlandskaber om 80 til 100 år. Hvis man skal prøve at gøre status her 8 år inde i forløbet, så tegner der sig følgende billede: Hvis vi fortsætter den nuværende skovrejsningstakt, vil Danmark i 2080 være dækket af 700.000 hektar "massiv" skov. Men målsætningen taler om "skovlandskaber" - altså skov med lysninger, åbne drag, enge og sletter og så begynder vi at nærme os de 860.000 hektar som er minimumskravet for at opfylde visionen.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00