Vi har brug for en miljø-tænkepause

Vandmiljøplanerne har det sidste kvarte århundrede kostet det danske samfund mere end 100 mia. kroner. Derudover koster det arbejdspladser, eksportindtægter, medført større import og dårlig økonomi for danske landmænd. At tænke sig, hvad alle de penge kunne være brugt til? Undervisning, ældrepleje, sygdom og sundhed, forskning? Alt sammen noget, der havde øget velstanden i det danske samfund.

Lad os satse på det irreversible
Dyr, insekter og planter, der uddør, kan ikke genskabes. Unge mennesker, der ikke får en uddannelse, fordi der ikke er penge til det, er ofte tabt for samfundet. Syge mennesker, der ikke bliver behandlet, fordi der skal spares, dør for tidligt. Alle eksempler på irreversible forhold.

Vort vandmiljø og vores natur er ikke irreversibelt. Det tager 2 år, at lave et landbrugsområde om til natur. Det kan man altid gøre, hvis det er det samfundet ønsker og har råd til. I Danmark har vi mere natur, end vi har haft de sidste 100 år.

Yderligere forbedringer er så omfattende, at det medfører meget store omkostninger for samfundet. I andre dele af vort erhvervsliv forsøger man at øge produktionen og effektiviteten. Omkring landbruget går samfundets ønske den anden vej.

Hvornår er vi tilfredse?
Er 'naturgenopretning' så vigtig, at vi kan acceptere, at byernes kloakker løber over og ødelægger huse og haver. Er det nødvendigt, at landbrugsproduktionen skal nedsættes så voldsomt, med tab af arbejdspladser, uden nogen bevislig effekt på miljøet? Er sure våde myggebefængte enge, så vigtige for os, at vi gerne oversvømmer gode landbrugsarealer, i miljøets hellige navn?

Lad os, en gang for alle, spørge befolkningen om, hvor meget man ønsker at bruge på miljø og natur. Som det er nu, er det nogle 'grønne' organisationer og embedsfolk, der bestemmer. Lad folket prioritere mellem, hvad man mener der er vigtigst.

Hvis den enkelte dansker vidste, hvilket spild af penge den nuværende miljøpolitik er, samtidig med at syge mennesker ikke kan behandles, og unges liv går til spilde på grund af mangel på uddannelsesmuligheder, ville man formentlig prioritere anderledes.