Uenighed om nytten af miljøaftaler
Emilie Iess Halberg
JournalistMVJ-systemet er godt nok, men kan gøres endnu bedre. Det kræver, at man giver mere plads til naturens dynamik, og at landmanden får dækket sine omkostninger ved pleje.
Karen Post
Landbrug & Fødevarer
MVJ: Miljø-Venlig-Jordbrugsforanstaltning.
Ordningen finansieres delvist af danske og EU-midler og er en del af EU's
landbrugsstøtteordning.
En landmand kan søge støtte til at udlægge sin landbrugsjord til natur, afgræsning eller andre tiltag, der reducerer input af gødning eller pesticider.
Sigtet er at beskytte natur og miljø.
Aftalerne er frivillige og løber normalt over fem år med mulighed for et-årige forlængelser i Natura2000-områder. Der har tidligere været arbejdet med 10 - og 20-årige aftaler, men det er man gået væk fra på nær på vådområdet.
Miljøministerens bekendtgørelse gør det lettere for landmændene at få lov til at genopdyrke de arealer, der har været henlagt til natur i fem år. Landmændene kan opdyrke græsmarken igen, selvom den ligger i et Natura2000-område, hvis udvaskningen fra området opvejes af andre reduktioner i oplandet.
Frivillige miljøaftaler er "væsentlige værktøjer" i natur- og miljøbeskyttelsen, mener miljøminister Karen Ellemann (V). Derfor har hun lanceret et nyt udspil, der skal genopette landmandens tillid til de fem-årige MVJ-aftaler.
"Bekendtgørelsen skal skabe proportioner i tingene og sikre, at der fremover er tillid til de MVJ-aftaler, der er et væsentligt værktøj i naturindsatsen," siger miljøministeren i en pressemeddelelse.
Ministerens udspil
Miljøministerens bekendtgørelse er for øjeblikket i høring. Den skal gøre det nemmere for landmændene at genopdyrke jorden, efter at en fem-årig aftale er udløbet i et Natura 2000-område og dermed bløde op på de stramninger, der er indgået, efter at mange landmænd indgik en MVJ-aftale i 2004-05. Stramningerne har nemlig bondefanget en del landmænd, fordi naturbeskyttelsesreglerne nu kræver, at landmanden skal anmelde det til kommunen, hvis han vil genoptage normaldriften i et Natura 2000-område efter fem år. Sådan var reglerne ikke, da landmanden indgik aftalen i 2004-2005, og han risikerer derfor at stå i en situation, hvor han ikke må pløje op, men heller ikke kan få støtte eller kompensation for sit tab.
Miljø
