Debat

Vandeksperter i opråb til politikerne: Red vores drikkevand med grundvandsparker

Det danske drikkevand er hårdt presset af forurening fra sprøjtegift. Etableringen af grundvandsparker kan både redde drikkevandet og sikre mere natur, men det kræver politisk handling nu, skriver Erik Arvin og Jens Andersen.

Der er fundet sprøjtegiftrester i 80 procent af prøverne af det grundvand, der er basis for fremtidens vandforsyning. I 45 procent af prøverne er grænseværdien overskredet, skriver Erik Arvin og Jens Andersen.
Der er fundet sprøjtegiftrester i 80 procent af prøverne af det grundvand, der er basis for fremtidens vandforsyning. I 45 procent af prøverne er grænseværdien overskredet, skriver Erik Arvin og Jens Andersen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Erik Arvin
Jens Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I miljøbeskyttelsesloven er forebyggelse af forurening et fundamentalt princip, og forureneren skal betale.  

Med statens godkendelse af pesticider gives der reelt en forureningsret, som landbrug og gartneri bruger flittigt. Og selv om det snart bliver forbudt at bruge pesticider i byerne på følsomme arealer som grusgange og flisearealer, må haveejerne stadig bruge stofferne i haverne. 

Store dele af Danmarks areal sprøjtes med pesticider. Hertil kommer naboarealer, der indirekte sprøjtes på grund af vinddrift og fordampning fra markerne.  

Der er i dag godkendt 212 aktivstoffer, hvor 167 er sprøjtegifte, mens 60 er biocider. En “traditionel” kornmark sprøjtes op til fire gange i dyrkningsperioden – og en kartoffelmark og en jordbærmark sprøjtes op til 14 gange. 

Borgerne betaler for forurenernes udledninger 

Det politiske svigt ved ikke at gøre noget radikalt mod forureningen er nemt at få øje på, idet cirka 58 procent af vandværkernes aktive drikkevandsboringer indeholder pesticidrester, og i 12 procent af boringerne er grænseværdien overskredet.  

Vandbranchen peger på, at der er akut behov for at friholde blot omkring fire til fem procent af Danmarks areal til dyrkning af rent drikkevand til os og de kommende generationer

Erik Arvin, Jens Andersen, hhv. tidl. professor, DTU Sustain, Tidl. planchef, Hofor

Det er fortrinsvis de gamle og nu forbudte pesticider, der påvises. Men analyser af det unge grundvand, der er basis for fremtidens vandforsyning, indeholder pesticidrester.  

Der er fundet sprøjtegiftrester i 80 procent af prøverne, og grænseværdien er overskredet i 45 procent af prøverne.

I det øverste grundvand findes også godkendte pesticidrester som 1,2,4-triazol fra pesticider, der anvendes i korn. 

Forureneren skal ikke betale, fordi forureningen er godkendt af staten/politikerne. Borgerne må påregne store udgifter til at oprette nye kildepladser med rent grundvand.  

Det bliver sværere og sværere, fordi forureningen er så omfattende. Samtidig bliver muligheden for at blande rent grundvand med forurenet grundvand – for at holde sig under grænseværdien for pesticidrester i drikkevandet – til stadighed forringet.  

Alternativt skal borgerne betale dyrt for rensning af drikkevandet i en lang overgangsperiode, hvis det overhovedet er praktisk, økonomisk eller teknisk muligt.  

Og det øgede behov for rensning strider mod samfundets ønske om at sikre en bæredygtig fremtid med et lavt energi- og materialeforbrug.  

Behov for parker til sikring af grundvandet 

Hvis politikerne virkeligt ønsker at sikre rent vand i fremtiden, skal grundvandet i vandværkernes indvindingsområder sikres mere effektivt.  

Det bør ske ved etablering af ”Grundvandsparker”, hvor der er forbud mod brug og udslip af grundvandstruende kemikalier, og hvor regionerne kan prioritere oprydning af kemikalieholdige punktkilder, eksempelvis med PFOS/PFAS og andre evighedskemikalier. 

Vandbranchen peger på, at der er akut behov for at friholde blot omkring fire til fem procent af Danmarks areal til dyrkning af rent drikkevand til os og de kommende generationer. 

Vi taler her om folkesundheden. Og ved at skabe disse grundvandsparker opnår vi samtidigt meget vigtige samfundsmæssige sidegevinster. I disse områder er det nemlig oplagt at udvikle natur/biodiversitet, rekreative muligheder, økologisk landbrug og klimatiltag.  

Det haster med at sikre vores vigtigste levnedsmiddel - drikkevandet, og det bør derfor være en samfundsopgave af højeste prioritet  

Erik Arvin, Jens Andersen, hhv. tidl. professor, DTU Sustain, Tidl. planchef, Hofor

Det er flere fluer med ét smæk, hvilket samtidigt vil lette den samlede samfundsmæssige finansiering betydeligt.  

Birkerød Vandforsyning har beregnet, at det kun vil koste en husstand cirka 140 kroner årligt at sikre grundvandet. Det er en permanent og billigere løsning for borgerne end at forsøge at rense sig ud af problemerne.  

Folketinget bør tage ansvar

Denne artikels forfattere introducerede idéen om grundvandsparker i blandt andet Altinget i 2020. Vandbranchen ved Danva og Danske Vandværker samt Danmarks Naturfredningsforening har arbejdet videre med idéen om grundvandsparker og har på forskellig vis taget kontakt til regering, folketing og landets borgmestre.  

Aarhus Vand har en vision om at anlægge grundvandsparker nord, vest og syd for byen. Socialistisk Folkeparti har grundvandsparker på deres partiprogram, og for første gang nogensinde kom sikringen af drikkevand med i dette års finanslov.  

Nødvendigheden af grundvandsparker er langsomt ved at vinde indpas, men her op til et kommende folketingsvalg er det vigtigt, at samtlige partier i Folketinget reelt forholder sig til ideen og gøres ansvarlige for at sikre befolkningen retten til rent, kemikaliefrit drikkevand over en årrække.  

Der er alvorlige snubletråde. I kommunerne, der i forvejen er stærkt pressede ressourcemæssigt, mangler de fra centralt hold praktiske og økonomisk håndterbare retningslinjer for at etablere grundvandsparker.  

Læs også

De berørte grundejere skal selvsagt kompenseres for eventuelle indtægtstab, og udgangspunktet bør altid være frivillige aftaler.  

Al erfaring med sådanne aftaler viser imidlertid, at ekspropriation og påbud også er nødvendige virkemidler for at sikre produktionen af rent drikkevand.  

Men hvordan rammer man den rigtige balance, der sikrer grundvandskvaliteten og et minimum af landarealer med restriktioner? Vandbranchen har igangsat et projekt med det formål at fastlægge principperne for, hvordan grundvandsparkernes nødvendige og tilstrækkelige arealer udpeges på en prioriteret og faseopdelt måde over en realistisk årrække.   

Så nu er det op til politikerne og Miljøministeriet at følge trop. Det haster med at sikre vores vigtigste levnedsmiddel - drikkevandet, og det bør derfor være en samfundsopgave af højeste prioritet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Arvin

Professor emeritus, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU
cand.polyt. (DTU)

Jens Andersen

Fhv. planchef, HOFOR
Cand.techn.soc