Bæredygtigt Landbrug: Nej, der udledes ikke mere kvælstof efter landbrugspakken

DEBAT: Forskerne bag Novana-rapporten kan ikke konstatere en merudledning af kvælstof pga. Landbrugspakken. Landmændene har således leveret, mens det offentlige har svigtet på de kollektive virkemidler, skriver faglig direktør Jørgen Evald Jensen.

Af Jørgen Evald Jensen
Faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

Landbrugspakken gav landmændene adgang til mere kvælstofgødning. Det har betydet et væsentligt kvalitetsløft for dansk korn. Der er igen protein i kornet – og planterne er så stærke, at de kan udvikle dybe rødder og opsuge næringsstoffer, lagre CO2, vinde over ukrudt – og de er så sunde, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidlerne kan minimeres.

Er du forvirret ved den positive begyndelse på dette indlæg? Så er det, fordi det her drejer sig om fakta – og om at se på forskernes konklusioner og tabeller.

Andre steder handler det om at stjæle sig til en politisk dagsorden baseret på følelser og frygt. Den årlige Novana-rapport om vandmiljøets tilstand har de seneste dage skabt en vældig debat, men de usaglige angreb bør høre op. Det er nemlig at gøre vold på miljøet, når der sættes en forkert dagsorden baseret på forældede opfattelser. Det står heldigvis nu til at blive ændret.

Langt fra virkeligheden
De forsimplede kvælstofmodeller blev sidste år kritiseret hårdt af et panel af internationale forskere. Modellerne er alt for langt fra virkeligheden og på vej til at blive fuldstændigt revurderet.

Der er i øjeblikket over 70 undersøgelsesprojekter i gang, hvor et samarbejde mellem vores dygtige universiteter og forskningsinstitutioner frem til næste vandplansperiode skal fastlægge de enkelte vandområders tålegrænser for at nå i mål med god økologisk tilstand ved udgangen af den sidste planperiode i 2027. Det tjener ikke miljøets ærinde at se bort fra denne viden.

Da man vedtog Landbrugspakken, lavede man en fremskrivning af den samlede forventede tilførsel af kvælstof efter udfasning af de reducerede normer. Samtidig blev der beregnet og opstillet krav om kompenserende frivillige tiltag, som skulle sikre mod øget udledning af kvælstof. Det bestod af individuelle og kollektive virkemidler.

De individuelle frivillige tiltag, primært ekstra efterafgrøder, er etableret. Som de fleste vil bemærke i landskabet, har stort set alle marker været bevokset hen over vinteren siden Landbrugspakkens vedtagelse.

Kommunerne har ikke leveret
Landbruget lovede også ved Landbrugspakkens vedtagelse at medvirke til etablering af kollektive virkemidler. Den mest oplagte metode for landmændene var minivådområder. Reglerne for disse områder blev først vedtaget i februar 2018. Første ansøgningsrunde sluttede i april 2018.

Mange landmænd søgte. Rigtig mange har endnu ikke fået tilladelse, andre fik tilladelser så sent, at de ikke kunne nå at projektere inden vinteren. Atter andre havde simpelthen ikke nok kvælstof i deres dræn. Det er et krav, at der skal være et gennemsnit over året på over 4 milligram nitrat/l. Drænvandet er mange steder for rent til, at det kan renses.

De store vådområder, der udgør den største del af effekten (1451 tons) fra de kollektive virkemidler frem til og med 2018, skulle primært bestå af store vådområder, som kommunerne har ansvaret for. Det har kommunerne slet ikke leveret på.

Det viser sig også, at den samlede mængde kvælstof, som man forventede ville blive brugt, er langt overvurderet. Faktisk med hele 50.000 tons kvælstof mere, end landmændene har haft mulighed for at bruge. Dét kan du blive klogere på i videoen her.

Derfor er kravene til de kompenserende foranstaltninger selvfølgelig også beregnet tilsvarende højere end nødvendigt for at nå målet.

Forenklede regler
Landmændene har således leveret. Der er anvendt 50.000 tons mindre kvælstof end forudsat i beregningerne. Der er leveret på de individuelle virkemidler (primært efterafgrøder) som lovet.

Derfor viser Novana-rapporten også uændret udledning, selv om det offentlige har snøvlet og slet ikke givet mulighed for igangsætning af de kollektive virkemidler endnu (se figur og kommentarer på side 17 i Novana-rapporten). Forskerne bag rapporten kan simpelthen ikke konstatere en merudledning på baggrund af Landbrugspakken.

Samtidig har professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, flere gange udtalt, at det ikke er det nuværende gødskningsniveau på markniveau, der har afgørende betydning for udvaskningen. Det fremgår således også af årets Novana-rapport (side 15), at afgrøderne optager en øget mængde gødning – der resulterer i et øget proteinindhold. Den øgede gødning er altså god for afgrøderne – og skader ikke miljøet. Det bekræftes af målinger.

Det er samtidig slået fast, at en normreduktion af gødningen er det dyreste virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof – og en regulering må ikke begyndes med det dyreste virkemiddel ifølge EU.

Løsningen på de udfordringer, der måtte findes i vores miljø, er at måle derude i virkeligheden, så det præcist konstateres, hvor en indsats skal sættes ind. De forskellige vandoplande er jo netop forskellige og kan ikke reguleres på baggrund af fælles metadata. Derudover skal der gang i forenklede regler og godkendelsesprocedurer – så virkelystne landmænd kan komme i gang med indsatserne.

Det vil være til gavn for både miljø og produktion. Fagligt supplerer disse to forhold hinanden – selvom det kan få røde følelser i oprør.

Forrige artikel Danske Rederier: Nye globale svovlkrav skal implementeres fair og korrekt Danske Rederier: Nye globale svovlkrav skal implementeres fair og korrekt Næste artikel ARC: Affaldsstatistikker er lige til skraldespanden ARC: Affaldsstatistikker er lige til skraldespanden
Miljøminister og Venstre i strid om vandløb

Miljøminister og Venstre i strid om vandløb

VANDLØB: Grødeskæring af vandløb er ikke en reel løsning på udfordringen med oversvømmelser, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin. Det vækker kritik fra Venstre.