Biolog: V fjerner guldet fra de danske kyster

Af Rasmus Ejrnæs
Biolog og seniorforsker, Aarhus Universitet 

Guldet ved de danske kyster ligger i den enestående natur. Badeland, sommerhuse, hoteller og forlystelser finder man overalt i Europa – det er ikke guld, det er snarere en tømt og forladt guldmine.

Rasmus Ejrnæs
Biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet

Venstre har udtrykt bekymring for, at alle mulige generelle regler og forbud ødelægger grokraften i samfundet, så væksten går i stå.

Det er derfor helt logisk, at Eva Kjer Hansen (V) siden sin tiltrædelse som minister for fødevarer og miljø har været bannerfører for at gøre bedre plads til virkelyst og vækst ved at fjerne hæmmende regler. V for Vækst og Virkelyst.

Blandt de hæmmende regler er planloven og kystbeskyttelsen. Enhver kommune ved, at den eneste måde kommunen kan trykke penge på, uden at hæve skattetrykket, er ved at udstykke kommunal jord til byggegrunde, og jo bedre udsigten er, jo flere penge i kommunekassen.

Så regnbuen ender i havstokken, og der ligger en kiste med guld og venter. Nu har miljøministeren så afleveret planloven til sin venstrekollega i Erhvervs- og Vækstministeriet, Troels Lund Poulsen, og så er hun selv gået i gang med at file på strandbeskyttelseslinjen. Sammen kunne man sige, at Troels og Eva er hele samfundets guldgravere.

Danmark er et ganske lille land i verden, og vi har et overskueligt katalog, som vi med stolthed kan vise frem for besøgende fra andre dele af verden. Hvis man starter med verdensberømte danskere, så er det forholdsvis hurtigt overstået, især fordi det hurtigt bliver kedeligt at pendulere mellem kirkegårde og barndomshjem, da de alle er døde.

Så er der maden, hvor et lille tæt energifelt af ildsjæle mod alle odds har sat Danmark på det gastronomiske verdenskort med nordisk mad. Film og tv-serier er værd at nævne, og hvorfor ikke også vindmøller, lego og pumper, hvis vi skal nævne noget med penge i.

Enestående dansk kystlinje 
Men lad os nu kaste et blik på det guld som Eva og Troels har sat hakkerne i. Danmark har en internationalt set enestående kystlinje. Enestående, fordi den er lang, men også fordi den spænder fra de ekstremt eksponerede kyster i Vestjylland til de beskyttede kyster i Kattegat og Østersøen.

Og så har kysterne mange steder bevaret deres naturlige dynamik. Vi har levende klitter og levende kystprocesser med erosion af klinter og pålejring af sand som serier af krumodder med mellemliggende kystlaguner og strandsøer. 

For et par år siden havde jeg et forskningsprojekt med en tysk professor, og da jeg viste ham rundt til strandenge på Mols og Helgenæs, tog han sig til hovedet, hver gang vi kom til en ny lokalitet og udbrød: ”Dette må være et naturreservat!” Efter to dage var han fast besluttet på at tage sin pension med til Danmark og slå sig ned her resten af livet.

Guldet ved de danske kyster ligger i den enestående natur. Badeland, sommerhuse, hoteller og forlystelser finder man overalt i Europa – det er ikke guld, det er snarere en tømt og forladt guldmine. Når det gælder lego, pumper og vindmøller, skaber vi noget nyt, men her tømmer vi bare guldåren.

Intet bud på naturbeskyttelse
I de gode gamle dage, i det vilde vest, levede guldgraverne i nuet. Det gjaldt bare om at komme først til guldårene, fylde saddeltaskerne og ride tilbage for at kunne prale med udbyttet og dernæst spille og drikke guldet op.

Så primitivt foregår det naturligvis ikke i en moderne europæisk civilisation, men man bliver unægtelig lidt urolig, når Venstres lempelser af naturbeskyttelsen ved kysterne sættes i gang, uden at Venstre præsenterer et troværdigt bud på, hvordan vi skal passe på guldet, så det ikke bare ender i lommerne på en enkelt generation af virkelystne guldgravere.

25. november udtalte samme Troels Lund Poulsen til Altinget, at det Grønne Danmarkskort, som skal vise, hvor vi bedst passer på guldet til de fremtidige generationer, skal afskaffes. For det kan skade landbruget.

Prøv at hør Eva: Er det ikke det kort, du er minister for? Det er muligt, der findes vækstpotentialer ved kysterne, men guldgraveri uden langsigtet planlægning er altså ikke en moderne civilisation værdigt.