Debat

Biologer: Skattefri natur skal være bedre beskyttet end paragraf 3-områder

Idéen om at fritage natur for ejendomsskat er fin, men det kan ende som en skattelettelse, der ikke gør en forskel for naturen, skriver Rasmus Ejrnæs og Kenneth Buk. 

Kun i store områder er biodiversiteten gennem paragraf 3-beskyttelsen sikret på lang sigt, mens man i små områder oplever, at arter langsomt men stødt uddør, skiver Rasmus Ejrnæs og Kenneth Buk.
Kun i store områder er biodiversiteten gennem paragraf 3-beskyttelsen sikret på lang sigt, mens man i små områder oplever, at arter langsomt men stødt uddør, skiver Rasmus Ejrnæs og Kenneth Buk.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rasmus Ejrnæs
Kenneth Buk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri er gået sammen om at foreslå, at natur skal fritages for ejendomsskat som et incitament for at bevare natur eller omlægge til natur.

Ideen anvendes i andre lande, og mindst et dansk politisk parti har skattefri natur i dets program. I princippet er det en rigtig fin idé, men vi frygter, at det kan ende som en skattelettelse, uden at naturen får det bedre af den grund.

Problemet opstår i vore øjne, når DN og DI kæder skattefritagelse sammen med naturtyper beskyttet under naturbeskyttelseslovens paragraf 3.

Svagt beskyttede områder

Heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev større end 2500 kvadratmeter og søer større end 100 kvadratmeter er ifølge Naturbeskyttelsesloven paragraf 3 automatisk beskyttet mod aktive ændringer i tilstanden.

Beskyttelsen er ikke knyttet til et konkret areal, men til en bestemt form for natur på arealet, så længe den findes. Arealerne er altså stadigvæk landbrugs- og skovbrugsarealer.

Rasmus Ejrnæs, Kenneth Buk

Man må dog gerne bruge arealerne som hidtil, herunder fortsætte med at fælde træer og buske, tage høslæt, græsning, fodring og dræning.*

Naturtyperne kan også ændre udbredelse, eller de kan helt vokse ud af beskyttelse, eksempelvis hvis et overdrev vokser til med træer, en mose tørrer ud, eller en lille sø bliver til en mose på under 2500 kvadratmeter.

Beskyttelsen er således ikke knyttet til et konkret areal, men til en bestemt form for natur på arealet, så længe den findes.

Arealerne er altså stadigvæk landbrugs- og skovbrugsarealer, og dermed er biodiversitet ikke områdernes primære forvaltningsformål, hvorfor paragraf 3-områder næppe kvalificerer sig til at udgøre beskyttede naturområder i den forstand som International Union for Conservation of Nature (IUCN) definerer dem.

Et yderligere problem med paragraf 3-områder er, at de er små og isolerede med en medianstørrelse på under ti hektar.

Store sammenhængende områder er afgørende for at sikre funktionel plads til naturlige processer oversvømmelser, insektudbrud, åslyngninger, ild med mere  forskelligartede levesteder og bestande store nok til at være genetisk levedygtige. Kun i store områder er biodiversiteten sikret på lang sigt, mens man i små områder oplever, at arter langsomt men stødt uddør.

Mere biodiversitet for pengene

For at få mere biodiversitet for det tabte skatteprovenu foreslår vi en mere effektiv beskyttelse, som pålægges arealet, som dermed ikke kan vokse ud af beskyttelse, og som har biodiversitet som højeste prioritet.

En sådan beskyttelse kunne eksempelvis omfatte en permanent fredning med forbud mod fældning af træer og buske, slåning med maskiner, overgræsning i sommerhalvåret, afvanding, tilsåning, tilplantning og hold af tambier.

Læs også

Dog bør der gives tilladelse til naturplejeindgreb, som begrundes med biologiske hensyn fremfor interesser knyttet til landbrug, skovbrug eller friluftsliv.  Vi foreslår, at muligheden for at give skattefritagelse til små værdifulde naturarealer holdes åben, men at det i så fald skal følges op af en arealudvidelse eller af en korridor eller trædesten til anden natur.

Da det bliver skatteborgerne, som kommer til at betale skattefritagelsen, mener vi, at det vil være fornuftigt at overveje, om fritagelsen skal betinges af offentlig adgang til arealerne.

Følg internationale standarder

Denne og andre former for beskyttelse kan defineres nærmere i en ny lov om beskyttede naturområder, der indretter dansk lovgivning efter så vidt muligt at følge IUCN's kategorier af beskyttede naturområder og andre internationale standarder for naturbeskyttelse.

Fritagelse for ejendomsskatter kan suppleres af andre incitamenter for mere og bedre privat natur.

Rasmus Ejrnæs, Kenneth Buk

Loven om beskyttede naturområder kan enten være en del af den kommende Biodiversitetslov eller  mere overkommeligt  udgøre en del af Biodiversitetslovens detaljerede følgelovgivning.

Fritagelse for ejendomsskatter kan suppleres af andre incitamenter for mere og bedre privat natur.

Incitamenterne kan gradueres efter om jordejeren forpligter sig for ti år, 30 år eller en permanent tinglysning, graden af beskyttelse, jagt eller ej, adgang for offentligheden og ikke mindst om området er stort, skaber forbindelse mellem anden natur og indeholder højt prioriterede levesteder og arter.

Incitamenter kan udgøres af støtte til naturforvaltningsplaner, forretningsplaner, hegn, planteædere, fjernelse af invasive arter, fritagelse fra ejendomsskatter og reduktion af firma- eller indkomstskat. Et eksempel på sådanne naturincitamenter findes i Sydafrikas Biodiversity Stewardship. 

*RETTET onsdag den 24/5 kl. 13.03: Tidligere fremgik det af artiklen, at man også gerne måtte fortsætte med pløjning og udsåning af nyt græs. Det er dog ikke korrekt, hvorfor det er fjernet fra artiklen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Buk

Faglig medarbejder, Verdens Skove
Ph.d, naturbeskyttelse

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00