Biologer: Skattefri natur skal være bedre beskyttet end paragraf 3-områder

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri er gået sammen om at foreslå, at natur skal fritages for ejendomsskat som et incitament for at bevare natur eller omlægge til natur.

Ideen anvendes i andre lande, og mindst et dansk politisk parti har skattefri natur i dets program. I princippet er det en rigtig fin idé, men vi frygter, at det kan ende som en skattelettelse, uden at naturen får det bedre af den grund.

Problemet opstår i vore øjne, når DN og DI kæder skattefritagelse sammen med naturtyper beskyttet under naturbeskyttelseslovens paragraf 3.

Svagt beskyttede områder

Heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev større end 2500 kvadratmeter og søer større end 100 kvadratmeter er ifølge Naturbeskyttelsesloven paragraf 3 automatisk beskyttet mod aktive ændringer i tilstanden.

Beskyttelsen er ikke knyttet til et konkret areal, men til en bestemt form for natur på arealet, så længe den findes. Arealerne er altså stadigvæk landbrugs- og skovbrugsarealer.

Rasmus Ejrnæs, Kenneth Buk

Man må dog gerne bruge arealerne som hidtil, herunder fortsætte med at fælde træer og buske, tage høslæt, græsning, fodring og dræning.*

Naturtyperne kan også ændre udbredelse, eller de kan helt vokse ud af beskyttelse, eksempelvis hvis et overdrev vokser til med træer, en mose tørrer ud, eller en lille sø bliver til en mose på under 2500 kvadratmeter.

Beskyttelsen er således ikke knyttet til et konkret areal, men til en bestemt form for natur på arealet, så længe den findes.

Arealerne er altså stadigvæk landbrugs- og skovbrugsarealer, og dermed er biodiversitet ikke områdernes primære forvaltningsformål, hvorfor paragraf 3-områder næppe kvalificerer sig til at udgøre beskyttede naturområder i den forstand som International Union for Conservation of Nature (IUCN) definerer dem.

Et yderligere problem med paragraf 3-områder er, at de er små og isolerede med en medianstørrelse på under ti hektar.

Store sammenhængende områder er afgørende for at sikre funktionel plads til naturlige processer – oversvømmelser, insektudbrud, åslyngninger, ild med mere – forskelligartede levesteder og bestande store nok til at være genetisk levedygtige. Kun i store områder er biodiversiteten sikret på lang sigt, mens man i små områder oplever, at arter langsomt men stødt uddør.

Mere biodiversitet for pengene

For at få mere biodiversitet for det tabte skatteprovenu foreslår vi en mere effektiv beskyttelse, som pålægges arealet, som dermed ikke kan vokse ud af beskyttelse, og som har biodiversitet som højeste prioritet.

En sådan beskyttelse kunne eksempelvis omfatte en permanent fredning med forbud mod fældning af træer og buske, slåning med maskiner, overgræsning i sommerhalvåret, afvanding, tilsåning, tilplantning og hold af tambier.