Verdens Skove: Myten om Danmark som grønt foregangsland er knust

Vi står midt i en global biodiversitetskrise, hvor arterne uddør 100 til 1000 gange hurtigere end nogensinde før i menneskehedens historie. Der er et enormt behov, også i Danmark, for at genoprette vores trængte natur.

Danmark har den mindste andel beskyttet natur i EU, og ifølge Rødlisten er hele 17,3 procent af de danske arter truede. Der er altså brug for naturgenopretning nu - også fra et klimaperspektiv.   

Alligevel modarbejder Danmarks regering EU’s forsøg på at skabe naturgenopretning. Det lagde regeringen ikke skjul på i deres oplæg i marts til Europaudvalget i Folketinget - et oplæg de grønne civilsamfundsorganisationer kun fik 24 timer til at kommentere på.

Danmark modarbejder indædt EU-forslag

Regeringen mener overordnet, at EU-Kommissionens forslag udelukkende er en dyr byrde, der vil stå i vejen for klima- og energitiltag samt det nuværende landbrug og fiskeri.  

EU’s naturgenopretningsplan har rødder i EU-biodiversitetsstrategien fra 2021 med et overordnet mål om, at 30 procent af EU’s areal skal være beskyttet natur i 2030.

Heraf skal en tredjedel være strengt beskyttet - helt uden produktion.

I forlængelse af dette præsenterede EU-Kommissionen sidste sommer endelig et forslag til en forordning, der overordnet skal sikre, at 20 procent af al EU’s areal bliver genoprettet til gunstig tilstand inden 2030.

Dette forslag er en kærkommen og nødvendig hjælpende hånd for at sikre biodiversiteten i den europæiske natur.  

Det er netop dette forslag, som Danmark nu indædt modarbejder.

Økonomisk irrationel beslutning

Desværre skriver det sig ind i en større historie om en regering, der mangler ambitioner på naturens vegne.

Naturgenopretningen vil koste Danmark 1,3 milliarder kroner årligt, men give gevinster for 23,6 milliarder kroner årligt.  

Anne-Sofie Hermansen
Rådgiver, Verdens Skove

Eksempelvis har regeringen indstillet en revision af al naturbeskyttelseslovgivning med henvisning til en kommende biodiversitetslov, som de dog nægter at udtale sig om.

Arbejdet med naturnationalparkerne på land ligger stille, mens marineparkerne er droppet.

I det hele taget har regeringen intet foretaget sig for biodiversiteten siden sin tiltrædelse, hvilket er dybt bekymrende og kan betyde, at vi ikke når i mål med at løse klima- og biodiversitetskriserne. 

Regeringen har kun fokus på de kortsigtede udgifter ved naturgenopretning, selvom de samfundsøkonomiske gevinster er enorme.

EU-Kommissionen har beregnet, at naturgenopretningen vil koste Danmark 1,3 milliarder kroner årligt - peanuts i det overordnede danske budget, men give gevinster for 23,6 milliarder kroner årligt.  

Gevinsterne kommer dels af en forbedret biodiversitet, som kan give økonomiske fordele ved at bevare vigtige økosystemtjenester, såsom vandrensning, bestøvning og jordforbedring, samt gennem forbedret fiskeri, turisme og rekreation.

Derudover kan naturgenopretning have positive økonomiske effekter - for eksempel ved at reducere omkostningerne ved klimarelaterede skader og forbedre folkesundheden ved at mindske luftforurening.

Langt fra et grønt foregangsland

Det er selvfølgelig legitimt, at regeringen efterspørger klarhed om forslagets effekter og definitioner, men når forslaget afvises med baggrund i økonomi, synes regeringens holdning at være baseret på uigennemskuelige konsekvensvurderinger og et påtaget kortsigtet perspektiv.

Der har længe floreret en myte om Danmark som et grønt foregangsland. Den myte er knust.

Anne-Sofie Hermansen
Rådgiver, Verdens Skove

Det virker ganske enkelt absurd, at regeringen ikke forholder sig til det faktum, at en sund og levende natur er nødvendig for at stoppe tabet af biodiversitet samt sikre kulstoflageret i skovene, vådområder og i havet.   

Når regeringen samtidig proklamerer, at de er bekymrede for, at naturgenopretning vil hindre klimatiltag, er det baseret på en forfejlet antagelse om, at klimatiltag og naturgenopretning er modsætninger.

Intet kunne være mere forkert: De kan og skal tænkes sammen, så vi ikke løser den ene krise på bekostning af den anden.

Der har længe floreret en myte om Danmark som et grønt foregangsland.

Når man kigger på Danmarks natur- og klimapolitik i EU-regi, må man sige, at den myte er godt og grundigt knust.

Forhandlinger om EU’s naturgenopretningslov pågår nu, og Danmark kan stadig nå at gøre det rigtige.

At støtte EU-Kommissionens forslag om at genoprette minimum 20 procent af EU’s areal i 2030. Dét ville være at tænke langsigtet i forhold til biodiversitet, klima og økonomi.

Og dét er, hvad Danmark bør gøre.