Bred opbakning til planlov for havet
MARITIM PLANLOV: Både et stort flertal af Folketingets partier og mange aktører bakker op om forslaget til en planlov for havet, der blev 1.-behandlet tirsdag. Der er dog også spredte bekymringer for blandt andet miljø og klagemuligheder.
Lasse Lange
JournalistDet, vi fremlægger i dag, er en ramme for nye vækstmuligheder for det blå Danmark.
Troels Lund Poulsen (V)
Erhvervs- og vækstminister
Der skal styr på de danske farvande.
Det er meningen med lov om maritim fysisk planlægning – populært kaldet en planlov for havet – som Folketinget debatterede tirsdag.
De ordnede forhold skal sikre en balance mellem beskyttelse og benyttelse af havet og gøre det mere smidigt at håndtere den øgede interesse for aktiviteter på søen.
Lovforslaget sigter på at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning i dansk ret. Den nødvendige lovgivning skal være sat i kraft senest 18. september 2016. Havplanen skal være vedtaget senest 31. marts 2021.
Formålet med lovforslaget og havplanlægningen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag samt at forbedre miljøet.
De sektorer og interesser, som foreslås omfattet af havplanlægningen, er:
- Energisektoren til søs (f.eks. olie, gas og vind)
- Søtransport
- Fiskeri og akvakultur
- Indvinding af råstoffer i havet (f.eks. indvinding af grus)
- Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.
Efter lovforslaget skal havplanlægningen være helhedsorienteret. Det betyder, at sektorplaner og miljø- og andre interesser på havet skal sammentænkes og afvejes overfor hinanden i en sammenfattende havplanlægning.
Det er efter lovforslaget endvidere hensigten, at der i havplanlægningen skal tages hensyn til samspillet mellem hav og land, bl.a. forholdet mellem de havbaserede anlæg og aktiviteter på den ene side og den landbaserede infrastruktur (havne m.v.) og kommune- og lokalplanlægningen, på den anden side.
Efter lovforslaget vil borgere og virksomheder ikke umiddelbart være bundet af havplanen, men kan blive det indirekte, idet lovforslaget tilsigter at fastlægge rammerne for myndighedernes fremtidige tilladelser på de områder, som vil være omfattet af havplanen.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren koordinerer havplanlægningsprocessen frem mod 2021 og i samråd med øvrige berørte ministerier vedtager havplanen i form af en bekendtgørelse. Ligeledes vil kommuner, regioner og nabolande blive inddraget.
Kilde: Den skriftlige fremsættelse, 24. februar 2016
Miljø
