Debat

Center for Marin Naturgenopretning: Danmark mangler en national strategi for genopretning af havmiljøet

Genopretning af havmiljøet tjener biodiversiteten og kan gøre havet mere robust over for klimaforandringer. Men naturgenopretning vil være nytteløs, hvis presfaktorerne ikke reduceres. På samme tid er det ikke givet, at den reduktion alene får tabt natur tilbage, skriver 29 medlemmer af Center for Marin Naturgenopretning.

De marine habitater og havets fødekæder er ofte så forstyrrede, at genopretning både kræver reduktioner i presfaktorerne og aktive indsatser for, at disse naturtyper kan genetableres, skriver 29 medlemmere af Center for Marin Naturgenopretning.
De marine habitater og havets fødekæder er ofte så forstyrrede, at genopretning både kræver reduktioner i presfaktorerne og aktive indsatser for, at disse naturtyper kan genetableres, skriver 29 medlemmere af Center for Marin Naturgenopretning.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er dårlige nyheder om det danske havmiljøs tilstand næsten dagligt. Det er tydeligt, at der skal gøres mere for havnaturen.

I den nuværende situation er det trods alt opløftende, at der også er initiativer, der ønsker at gøre noget aktivt i havet. Mange lokale projekter genopretter lige nu tabte levesteder - habitater - i de kystnære farvande.

Med aftalen om etablering af en havnaturfond på 0,5 milliarder kroner og EU's forventede naturgenopretningsforordning bliver der sat turbo på marin naturgenopretning. Spørgsmålet er så: Hvor, hvordan og hvor meget bør vi forsøge at genoprette, og vil det gøre en forskel? 

Marin naturgenopretning kan tage forskellige former. Man kan reducere de menneskeskabte presfaktorer, der påvirker havmiljøet negativt, som udledningerne af næringsstoffer og kemikalier fra land eller det fysiske pres på havbunden fra trawling, klapning og råstofindvinding, såkaldt strukturel naturgenopretning. 

Denne vej er helt afgørende for at opnå et sundt havmiljø, og noget Danmark er forpligtet til gennem en række EU-direktiver.

Genopret skadet havmiljø

Men selvom vi lever op til vores forpligtelser, kan man forvente, at der vil gå mange år fra reduktioner af presfaktorerne til, at havmiljøet via naturlige processer finder tilbage til en bedre tilstand.

Det er derfor relevant at overveje muligheden for at inddrage konkret og aktiv naturgenopretning af den havnatur, der har lidt uigenkaldelige skader, eller som ikke kan genskabes inden for et acceptabelt tidsrum. 

Læs også

Ved konkret naturgenopretning, som er et stort element i Havnaturfonden, genskaber man tabt natur gennem eksempelvis udlægning af stenrev, udplantning af havgræsser, genetablering af skaldyrbanker og skabelse af nye kystlaguner gennem afvikling af diger.

Men hvis presfaktorerne ikke reduceres, vil megen naturgenopretning være nytteløs.

Det er ikke givet, at tabt natur kommer tilbage af sig selv, hvis blot vi reducerer presfaktorerne.

Center for Marin Naturgenopretning

Det nytter ikke at udplante ålegræs eller genetablere skaldyrbanker, hvor der er tilbagevendende iltsvind, eller hvis områderne ikke beskyttes mod fysisk forstyrrelse.

På den anden side er det ikke givet, at tabt natur kommer tilbage af sig selv, hvis blot vi reducerer presfaktorerne. Stoppet for stenfiskeri bringer ikke de stenrev tilbage, som er blevet opfisket for at bygge havne og moler. 

Genskabelse af kystlaguner kræver ligeledes en aktiv indsats, når digerne skal fjernes. Der er ikke garanti for, at havgræsenge eller skaldyrsbanker ved egen kraft kommer tilbage, hvis blot næringsstofudledningerne begrænses eller trawlfiskeriet reduceres.

De marine habitater og havets fødekæder er nemlig ofte så forstyrrede, at genopretning både kræver reduktioner i presfaktorerne og aktive indsatser for, at disse naturtyper kan genetableres.

Naturgenopretning tjener biodiversitet

Konkrete naturgenopretningsprojekter i havet kan have mange fordele. Disse omfatter biodiversitetsgevinster, lokalt forbedret vandkvalitet og øget tilbageholdelse af næringsstoffer.

Hertil kommer, at genskabte habitater kan bidrage til kystbeskyttelse og gøre havmiljøet mere robust over for klimaforandringer.

Læs også

Der er høstet erfaringer verden over med genetablering af tabt natur, og også i Danmark har vi lært noget af de seneste års forskellige projekter.

Eksempelvis har Center for Marin Naturgenopretning erfaringer med, at det ikke er nemt at genoprette marine habitater, og at det nogle gange ikke virker.

Grundige forundersøgelser og brug af de rette metoder er derfor yderst vigtigt, og generelt er der behov for mere viden på området for at sikre, at den konkrete naturgenopretning udføres på den rigtige måde og når de ønskede mål.

Ny energi til havet koster

Med EU-forordningen om naturgenopretning følger en meget lang liste af habitater, der skal genoprettes. 

Listen viser, at der er mange habitattyper, som hver for sig og sammen er vigtige for et sundt havmiljø og som skal hjælpes på vej. Det kræver en stor indsats, det er tidskrævende, og det er dyrt at naturgenoprette i havet.

Det er dyrt at naturgenoprette i havet.

Center for Marin Naturgenopretning

Der er derfor et stort behov for en overordnet national strategi for, hvor og hvordan naturgenopretningen skal foregå - og ikke mindst hvad målene med indsatserne skal være.

Det er også vigtigt, at de konkrete projekter bliver fulgt op, for hvis vi ikke følger udviklingen i de genetablerede habitater, ved vi ikke om indsatserne har båret frugt, eller om ressourcerne har været spildte.

Center for Marin Naturgenopretning bidrager med viden og anbefalinger, som skal fremme en vidensbaseret implementering af marin naturgenopretning i Danmark.

Det gør vi blandt andet gennem praktiske vejledninger og anbefalinger, som myndigheder og borgergrupper kan benytte. 

Afsendere
  • Timi Banke, SDU
  • Gary Banta, SDU
  • Annette Bruhn, AU
  • Paula Canal-Verges, SDU
  • Karsten Dahl, AU
  • Louise C. Flensborg, DTU Aqua
  • Mogens Flindt, SDU
  • Pedro Freitas, DTU Aqua
  • Cordula Göke, AU
  • Ashley Hemrai, AU
  • Andreas Holbach, AU
  • Isabelle Johansson, DTU Aqua
  • Torben Bramming Jørgensen, Limfjordsrådet
  • Dorthe Krause-Jensen, AU
  • Erik Kristensen, SDU
  • Mikkel Lees, SDU
  • Stiig Markager, AU
  • Pernille Nielsen, DTU Aqua
  • Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua
  • Kristoffer Piil, Limfjordsrådet
  • Cintia Quintana, SDU
  • Henrik Rosenskjold, Limfjordsrådet
  • Camille Saurel, DTU Aqua
  • Rune Steinfurth, SDU
  • Peter Stæhr, AU
  • Sanjina Stæhr, AU
  • Jon Svendsen, DTU Aqua
  • Daniel Taylor, DTU Aqua
  • Karen Timmermann, DTU Aqua

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Kjerulf Petersen

Forskningskoordinator, Professor & Sektionsleder, Kystøkologi, DTU Aqua
PhD, Marin økologi, Syddansk Universitet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024