Christian E. Skov: De borgerlige bliver nødt til at lære at holde hinanden ud

Når først patienten er så syg, at soten er gået i dømmekraften, er der aldrig mangel på heksedoktorer eller handelsrejsende i den slags patentsaftevand, som angiveligt får selv den mest lamme oldings ben til at spjætte som en cancan-dansers.

Læser man på etiketten, står der altid: "Må ikke indtages sammen med andet medicin." Det er altid "denne kur og kun denne".

Sådan er det i hvert fald i det borgerlige Danmark.

Den nu tidligere venstrekvinde, Inger Støjberg, frembyder et markant eksempel.

I sin tale på Venstres ekstraordinære landsmøde satte hun sig som bekendt selv i scene som den gæve jyske pige, der lige vender skråen i munden, mens hun overvejer, hvordan hun bedst kan tage kampen op for sit uden tvivl overmåde stovte bagland.

Bag den retorik lå en fordring på autenticitet. I dobbelt forstand. Jyskhed bliver, som historikeren Jens Wendel-Hansen forleden pointerede det i Deadline, en standin for Venstre agrare fortid.

Før kunne man tale om bonden, som ikke alene Venstres, men også nationens rygrad.

Hvad det sidste angår er det helt passé. I dag må man nøjes med at appellere til "jyden", der kommer til at stå som repræsentant for hele det konkrete Danmark.

Her bliver jyderetorikken en krog, hvorpå man forbinder sig med de sproglige figurer – og nok så reelle forhold – der knytter sig til modsætningen mellem "folk" og "elite".

Og på samme tid rummer jyderetorikken i kraft af sin eksplicitte – og ikke mindst implicitte – henvisninger til landbosamfundet et krav på at repræsentere det autentiske udgangspunkt for Venstre.

Skellet mellem land og by bliver her et skel mellem det autentiske Venstre og det inautentiske procesryttere i og omkring 1240 København K.

Tilbage til rødderne og ud med de andre, så går det nok.

Og det bliver ikke meget bedre, hvis man anskuer det fra den anden kant.

Der findes folk i det borgerlige Danmark, for hvem processen mod Støjberg havde ideologiske overtoner. De er heller ikke kede af, at hun nu har forladt Venstre.

Her drejede sagen sig ikke blot om en person, men et generalopgør mellem sund borgerlighed og de nationalkonservative gøgeunger, som den liberale politiske kommentator Jarl Cordua har udtrykt det i vanligt befriende klarsprog.

Nationalkonservatisme bliver nemt et udgrænsningsbegreb, hvis væsentligste formål er at trække skel til de borgerlige, der tænker uden for denne eller hin liberalistiske dogmatik

Christian Egander Skov

Selvom udtrykket "gøgeunge" næsten er kliché, er det alligevel værd at pakke ud. For billedet henviser jo til gøgens noget anløbne praksis med at lægge æg i andre fugles redder. Når gøgens æg så klækker, sparker den lille gøgeunge de ægtefødte fugleunger ud af reden og lader sig derefter opfodre af de karakteristisk intetanende forældrefugle.

Kort sagt møder vi her samme autenticitetsjargon som hos Støjberg og company om end med omvendt fortegn.

Den venstrepolitiker, som mest højlydt har forfægtet denne position, er Jan E. Jørgensen.

Det er ikke gået ubemærket hen, at han har brugt krisen i Venstre som anledning til at genudgive sin selvbiografiske debatbog 'En Ægte Liberal', som allerede da den udkom første gang i 2018 blev set som et partsindlæg i striden om Venstres retning. Subteksten er klar: Hvis Jan E. Jørgensen er en ægte liberal, er der mange, der i allerbedste fald er særdeles uægte liberale.

I forbindelse med genudgivelsen præsenterede Jan E. Jørgensen en længere analyse af liberalismens brydninger i tidsskriftet Ræson, hvor han mest markant slog fast: "Venstre og LA har svært ved at navigere i forhold til den nationalkonservative strømning, som vi egentlig bare burde overlade til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige".

Mere konkret har Jan E. Jørgensen peget på, at Venstre ikke skulle forsøge at konkurrere med Socialdemokratiet om udlændingepolitiske stramninger.

Ord er taknemmelige. For hvem og hvad er de nationalkonservative. Det er klart, at der findes strømninger på højrefløjen, der kalder sig nationalkonservative og som gør mere skade en gavn.

Og selv hvis vi skærer dem fra, er det vel heller ikke videre kontroversielt at pege på, at et parti som Venstre naturligvis må indtage en anden position end fløjpartier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Men nationalkonservatisme bliver nemt et udgrænsningsbegreb, hvis væsentligste formål er at trække skel til de borgerlige, der tænker uden for denne eller hin liberalistiske dogmatik.

Ingen kan vide sig sikre. For nyligt var det Liberal Alliances Henrik Dahl, som af Jarl Cordua blev lyst i band som nationalkonservativ.

Jan E. Jørgensens formulering i Ræson pegede jo også på, at fjenden allerede er inden for murene, at gøgen allerede havde lagt sine æg.

Den liberalistiske purisme vil lutre borgerligheden til sejr.

Den befinder sig ikke bare i et lokalt opgør med konkrete personer, men tror sig indlejret i en global kamp, hvor fjenden ikke bare hedder Dahl, Støjberg, Fuglede eller Vermund, men Trump, Putin og Orban.

Det bliver opgør på opgør. Der er vel dem, der ville mene, at billedet af Jan E. Jørgensen som en lille forpjusket fugleunge, der er blevet skubbet ud af sin rede, næsten er for kært til at slippe. Men måske er gøg snarere gøg værst i den borgerlige gøgerede.

Hvis der er nogen, der står tilbage forpjuskede i den sammenhæng, er det Jakob Ellemann-Jensen, som må forsøge at skræve over et skel, alle andre har travlt med at gøre bredere og dybere. Men sandheden er, at opgaven for lederen af et stort borgerlige folkeparti som Venstre netop er at skræve og samle.

Det borgerlige Danmark kan ikke beskære sig til vækst og kan ikke håbe på at blive større ved bestandigt at trække fra. De borgerlige bliver simpelthen nødt til at lære at holde hinanden ud.

Dette ændrer Støjbergs afgang ikke på.

-----

Christian Egander Skov (født 1985) er cand.mag. i historie og religionsvidenskab og har en ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen 'Konservatisme i mellemkrigstiden'. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.