Debat

Jægere: Ulven er ikke en hellig ko

DEBAT: Ulven har sin plads i den europæiske og danske natur, men det skal være lettere at skyde ulve, der skaber problemer, skriver Danmarks Jægerforbund.

Ulv i Skandinavisk Dyrepark, 2013. 
Ulv i Skandinavisk Dyrepark, 2013. Foto: /ritzau/Lars Rasborg
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Efter mere end 200 års fravær er ulven tilbage i den danske natur. Og meget tyder på, at det er på permanent basis med etablering af en fast bestand, der formentlig kun vil vokse de kommende år.

Det rejser spørgsmålene: Hvem er det et problem for, og hvad gør vi ved det?

Samfundets og landbrugets problem
Den spæde ulvebestand i Danmark skaber en vis frygt hos især den del af befolkningen, som bor i områder, hvor ulvene færdes.

Fakta
Deltag i debatten på Altinget.
Skriv til [email protected].

En frygt, som samfundet som helhed må tage alvorligt, idet det fremadrettet kan påvirke adfærden hos mange mennesker og offentlige institutioner, der ikke længere føler, at de kan bevæge sig frit i naturen.

Ulvene har også med sikkerhed angrebet husdyr, hvor det især er gået ud over fåreavlere. Med andre ord har de få eksisterende ulve i Danmark allerede vist sig også at være et problem for landbruget. Hvad kan vi så gøre ved det?

Det skal sikres, at jægerne har en retsstatus, så vi kan forsvare vores hunde i tilfælde af et ulveangreb.

Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Fra benlås til pragmatisk tilgang
I oktober 2017 vedtog EU’s Miljøudvalg et udkast til en resolution som udløber af det såkaldte fitnesstjek af EU’s naturdirektiver. Resolutionen var en måned senere til afstemning i Europa-Parlamentet, der med stort flertal stemte for en mere pragmatisk tilgang til naturbeskyttelse i EU.

Europa-Parlamentet opfordrede således EU-Kommissionen til at udvikle en procedure til ændring af beskyttelsesstatus for arter, der har nået en gunstig bevaringsstatus. Det ser vi som en positiv bevægelse i retning af, at man med tiden kan nedskalere beskyttelsesniveauet for f.eks. ulve.

Det vil samtidig være en international anerkendelse af behovet for, at en dynamisk natur, der kræver dynamiske forvaltningsmekanismer, ikke som i dag skal være lagt i benlås af stive internationale regler, her i form af de to naturdirektiver.

Når det er sagt, skal det også slås fast, at vi naturligvis anerkender behovet for både habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet til at sikre international og koordineret beskyttelse af sårbare arter.

Vi ønsker således, at nationalstaterne kan få større indflydelse på naturpolitikken, herunder være med til at sætte nye forvaltningsmål for f.eks. ulvebestandene i Europa.

Rettidig omhu
Jægerforbundets holdning er klar. Der er plads til ulven som en naturligt hjemmehørende art. Men vi ønsker, når den centraleuropæiske bestand, herunder den danske, når et niveau, hvor den er i gunstig bevaringsstatus, at der skal kunne drives jagt på ulv som på alle andre arter.

Med ulvens tilbagekomst i den danske natur vil der kunne opstå konflikter mellem ulv og jagthunde under jagt. I den situation skal det sikres, at jægerne har en retsstatus, så vi kan forsvare vores hunde i tilfælde af et ulveangreb.

Danmarks Jægerforbund mener således af en række årsager, at det er rettidig omhu allerede nu at arbejde på at flytte ulvens beskyttelsesniveau fra habitatdirektivets bilag 4 til bilag 5.

Det vil samtidig gøre det endnu enklere at fjerne problemulve i henhold til den danske ulveforvaltningsplan, der allerede nu tillader fjernelse af disse dyr, hvis det danske samfund har brug for det.

Med andre ord er Jægerforbundets holdning, at ulven ikke er en hellig ko.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00