Sportsfiskere: Regeringen vil have den grønne førertrøje, men flygter fra krav og forventninger

Det er krisernes tid: Klimakrise, biodiversitetskrise og energi- og forsyningskrise. Det kræver politisk handling og prioriteringer.

Men desværre er regeringens vilje, når det kommer til at handle på en historisk katastrofal natur- og biodiversitetskrise, for øjeblikket meget svær at få øje på.  

For nyligt blev det dokumenteret, hvordan vores fjorde er mere eller mindre tomme for fisk.

Alligevel lader de marine naturnationalparker vente på sig, og forslaget om trawlfrie zoner i de indre danske farvande er skudt til hjørne – bare for at nævne et par eksempler.

Og senest har regeringen gjort det klart, at den ikke kan bakke op om EU’s forslag til en ny naturforordning, som ellers har til hensigt at fastsætte bindende mål for medlemslandene om at beskytte og genoprette naturen.

Det er hovedrystende med tanke på, at vi mennesker er dybt afhængige af naturens økosystemer. Det gælder desuden også vores økonomi.

Alligevel begrunder regeringen sin mildest talt defensive tilgang til EU’s nye udspil om en fælles redningsplan for naturen med, at den vil have for store statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Af EU’s forslag fremgår det ellers, at Danmark kan få en samfundsøkonomisk årlig gevinst på 23,6 milliarder kroner ved at indfri de mål, som naturforordningen foreskriver – og prisen for de nødvendige indsatser er ifølge regeringen selv 1,3 milliarder årligt.

Natur og klima for alle pengene

Men spørgsmålet om en bindende naturforordning bør ikke kun handle om økonomi.

Det bør handle om vores fælles fremtid og om at sikre et Europa, der kan modstå de tidligere nævnte kriser på klima-, natur-, energi- og forsyningsområdet.

Danmark formår ikke at indfri sine forpligtelser overfor EU i henhold til både 'habitat-direktivet' og 'vandramme-direktivet'.

Torben Kaas
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund

Både Venstre og Socialdemokratier har ellers kritiseret naturforordningen for at spænde ben for udbygningen af vindenergi i Nordsøen samt begrænse muligheden for vigtige militære aktiviteter og arealer.

Med krig i Ukraine og en aktuel energikrise er det let at købe ind på den argumentation. Men det holder ikke.

Klimaindsatser og biodiversitetsindsatser er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, men kan mange steder samtænkes og dermed også give mere værdi for de penge, vi investerer.

Allerede nu forskes der i, hvordan havvindmølleparker kan udgøre vigtige nye levesteder for fisk, tang og muslinger, og på land er der allerede gode erfaringer med at samtænke klima- og naturindsatser i vandløbs- og ådals-projekter, der bidrager til en rig natur, forhindrer oversvømmelser og binder CO2 og kvælstof.

Lever ikke op til EU-forpligtelser

Værktøjerne til at løse flere opgaver på én gang er altså allerede til stede, men viljen og økonomien mangler. Det er foruroligende.

Men når der kommer forventninger og krav om, at vi også skal give noget igen, stiller vi os uden for fællesskabet.  

Torben Kaas
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund

For parallelt med diskussionen om EU’s forslag til en ny naturforordning står det klart, at Danmark allerede hverken formår at indfri sine forpligtelser overfor EU i henhold til 'habitat-direktivet' eller 'vandramme-direktivet'.

Det til trods for, at vi i årtier har været klar over, at det står skidt til for mange af vores naturtyper og for vores vandmiljø.

Der er altså mere end nogensinde behov for en ambitiøs plan for vores natur- og biodiversitet med bindende mål og delmål, samt en retslig bestemt handlepligt for Regeringen, hvis målene ikke indfries.

Præcis som vi kender det fra den danske klimalov.

Skrider indsatserne ikke fremad, og ser vi ikke de nødvendige effekter, så skal vores ledende politikere tvinges til at skride ind med yderligere tiltag. 

En selvopfattet grøn førertrøje

Regeringen er desuden nødt til at gøre det attraktivt for private, erhvervsdrivende og landmænd at være en aktiv medspiller i at få genskabt en rig natur i stedet for at skabe kløft mellem natur- og erhvervsinteresser – og gøre det til et spørgsmål om enten eller, når det handler om biodiversitet kontra økonomi.