Debat

Danske Råstoffer: Grusgrave bidrager til et mere mangfoldigt dyreliv

DEBAT: I mange grusgrave lever sjældne arter som pigsmerling og rødbrystet glansløber. Den danske råstofbranche arbejder efter devisen, at det, man tager fra naturen, skal afleveres tilbage i plus, skriver Bjarne Overgaard fra Danske Råstoffer.

De mange forskellige søer, som opstår, når der graves efter sand og grus, er både rene og dybe, skriver Bjarne Overgaard.
De mange forskellige søer, som opstår, når der graves efter sand og grus, er både rene og dybe, skriver Bjarne Overgaard.Foto: Dansk Luftfoto
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Overgaard
Formand for Danske Råstoffer og direktør for Bedsted Lø Grusværker

Det vækker naturligvis bekymring, når umættelige gravemaskiner graver i jomfruelig jord og efterlader grusgrave rundt om i landet med dramatiske landskabsformer efter endt råstofudvinding.

Virkeligheden er heldigvis mere opmuntrende. Udvinding af råstoffer foregår med stor omsorg for naturen – ja, det er i dag et krav, inden man går i gang. Slutproduktet efter råstofudvinding er derfor nye landskabelige værdier, der tilmed bidrager til øget biodiversitet.

I grusgrave i Tarup-Davinde-området og i Uge i Sønderjylland ser vi i dag en voksende fauna i gamle grusgrave, hvor også sjældne arter nu yngler. Det gælder en billeart som den lille glansløber Bembidion ruficolle, der to gange blev set i 1800-tallet og kun to gange siden. Nu yngler denne art i en gammel grusgrav.

Det er en fornøjelse at iagttage, hvordan vores råstofudvinding kan ende op med at blive en mere oplevelsesrig natur.

Bjarne Overgaard
Formand for Danske Råstoffer og direktør for Bedsted Lø Grusværker

På Sjælland finder vi den sjældne fisk pigsmerling, der er på EU's liste over beskyttelseskrævende dyr. Den kræsne fisk har fundet et nyt levested i en grusgrav med rent vand og masser af skjulesteder i sand, sten og vandplanter – et resultat skabt i forbindelse med efterbehandlingen af grusgraven for netop at tilgodese dyr og planter.

Natur som visitkort for branchen
Den nye rødliste over truede arter, som udarbejdes af forskere fra Aarhus Universiteter efter internationale kriterier, er lige udkommet. Det er en påmindelse om, at naturen ikke har det godt alle steder.

Her kan vi, der udvinder råstoffer, heldigvis byde ind med nogle fantastiske og unikke biotoper. Reetablerede danske grusgrave er næringsfattige, og de kan derfor være med tørbiotoper, som vi ikke har ret mange steder i Danmark.

Hjemme i mit eget område betragter jeg nu rundt om søerne muslinger i vandkanten og åkander, der flyder rundt i små klynger, mens havørnen flyver på tværs af søerne.

Det er en fornøjelse at iagttage, hvordan vores råstofudvinding kan ende op med at blive en mere oplevelsesrig natur. Det bør også være det visitkort, som branchen skal tilstræbe at aflevere, når vi tager råstoffer op af jorden til brug for byggeri, anlæg og veje.

Læs også

Ikke bare en skåltale
Vi har i det meste af landet vigtige råstoffer som ler, grus, sand og jordarter. Det er godt for økonomien, og det er bæredygtigt at anvende lokale råstoffer til at lave de mursten og de tegltage, der præger vores byggeskik.

Alternativet er massiv import og transport af råstoffer over store afstande som en direkte konsekvens af begrænsning af lokal og bæredygtig råstofudvinding.

Som et moderne og ansvarsbevidst erhverv er råstofbranchen meget bevidste om, at miljø, bæredygtighed og naturpleje er vilkår, der sætter rammerne for råstofudvinding. Så når man tager noget fra naturen, bør man forpligte sig til at levere tilbage i plus, og det vil sige med naturoplevelser og biodiversitet. Det er ikke bare en skåltale.

Grusgrave er vigtigt erstatningsmiljø
En grusgrav kan sagtens sprudle af dyreliv – også selvom den daglige produktion er i gang. De fleste virksomheder har da også det miljømæssige mål at fremme biologisk mangfoldighed i grusgravene, allerede mens de er i brug.

De mange forskellige søer, som opstår, når der graves efter sand og grus, er både rene og dybe, og der tilføres ikke næringsstoffer, så søerne indeholder udelukkende grundvand og regnvand. Og de er faktisk blandt de største landskabsforandringer, vi har set i flere årtier – og mange flere danskere fortjener at stifte bekendtskab med denne natur.

Det er i al fald ikke vanskeligt at forstå, at søerne trækker nye beboere til. Vi ser vandfugle, der ikke har været her før, flytte ind. Det samme med plantelivet, som også hele tiden udvikles.

På den måde fungerer grusgravene i Danmark som et vigtigt erstatningsmiljø for de arter, der ikke kan finde levevilkår i almindeligt landbrugsland.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan bekæmper vi naturkrisen?

Regeringen vil den kommende tid udarbejde en ny natur- og biodiversitetspakke. Arbejdet med pakken blev sparket i gang med en stor konference på Marienborg.

Altinget Miljø har inviteret alle deltagerne på Marienborg-mødet til at komme med deres bud på, hvad der skal være i natur- og biodiversitetspakken.

Naturdebatten vil løbe hen over de kommende måneder med indlæg fra over 30 forskellige aktører.

Du kan se hele listen over deltagerne i debatten her:

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00