Debat

Danske Vandværker: Vand har lige så stort økonomisk potentiale som vind

DEBAT: Med politisk vilje kan udvikling og eksport af vandteknologi blive en lige så stor økonomisk gevinst som vindenergien, skriver Danske Vandværkers direktør, Susan Münster.

De forbrugerejede vandværker skal være et laboratorium for udvikling af vandteknologi, der kan styrke en bæredygtig vandsektor, skriver Danske Vandværkers direktør.
De forbrugerejede vandværker skal være et laboratorium for udvikling af vandteknologi, der kan styrke en bæredygtig vandsektor, skriver Danske Vandværkers direktør.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Lige nu er der fuld damp på forhandlingerne om en klimahandlingsplan.

De forbrugerejede vandværker vil gerne gå foran og vise, at hvad enten man er et mindre eller større vandværk, kan man godt både investere i ny, grøn teknologi og større skovarealer, der kan beskytte grundvandet mod forureninger og mindske CO2-udledningen. Investeringerne vil være win-win for vores miljø og klima.

Samtidig ved vi, at flere af vores leverandører af vandteknologi er økonomisk pressede på grund af covid-19-pandemien. Dem kan vi hjælpe gennem fokus på en grøn genopretning af dansk økonomi, der også omfatter den danske vandbranche.

Det er med andre ord vigtigt, at der er de rigtige incitamenter og trædesten til stede for, at vandværkerne vælger de mest miljø- og klimavenlige løsninger.

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Vand skal være det nye vind
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi har som mål, at den danske eksport af vandteknologi skal øges fra 20 milliarder kroner i dag til 40 milliarder kroner i 2030. 

Især de mindre danske vandværker udgør et væsentligt hjemmemarked og en vigtig platform for afprøvning af ny teknologi og rådgivning, fordi de samarbejder tæt med leverandører og rådgivere.

På den måde sker der hele tiden en høj grad af udvikling og innovation inden for branchen. For eksempel når det gælder ny vandspareteknologi eller nye, energieffektive pumper.  

Samtidig passer den forbrugerejede vandstruktur også godt til mange udviklingslande, hvor det giver god mening at arbejde for at opbygge en stærkere drikkevandsforsyning. Der er med andre ord et stort potentiale i samarbejdet mellem vandværker, teknologiproducenter og rådgivere – også i forhold til eksport.

Hvis den politiske vilje er til stede, kan vi uden tvivl skabe et dansk vandeventyr, som kan blive en lige så stor økonomisk gevinst for Danmark som det, som vi har skabt med vindenergien. Men det kræver politisk vilje.

Udvikling og eksport skal understøttes aktivt
Det er med andre ord vigtigt, at der er de rigtige incitamenter og trædesten til stede for, at vandværkerne vælger de mest miljø- og klimavenlige løsninger. Derfor har vi i Danske Vandværker spillet ind med en række forslag til politikerne i forhandlingerne.

Vi foreslår for det første en statslig ordning til de forbrugerejede vandværker, som kan medfinansiere skov der, hvor grundvandet dannes, og beskytte mod forurening.

Hvis der afsættes omkring 50 millioner kroner over fire år, svarer det til, at der kan plantes cirka 100 hektar ny skov årligt. Ordningen skal være administrativt enkel og finansieres 50 procent af vandværkerne og 50 procent af staten.

Det, synes vi, er en fair model, som kan være med til at sikre et sundt klima, og at vandværkerne ikke skal optage store lån for at sikre grundvandet mod nuværende og fremtidige forureninger.

For det andet foreslår vi en grøn investeringspulje på 60 millioner kroner over fire år, hvor de forbrugerejede vandværker får tilskud til at udskifte forældet teknologi til nye grønne løsninger.

Mange vandværker er allerede godt i gang, men et tilskud, der får vandværkerne til at skyde grøn genvej, ser vi som en fornuftig løsning til fælles bedste.

Læs også

Forsyningen skal fortsat være decentral
For det tredje ser vi gerne, at der bliver udviklet nogle enkle livscyklusberegningsværktøjer, så man på vandværket nemt kan beregne de økonomiske og miljømæssige konsekvenser, hvis man udskifter den eksisterende teknologi til en mere energi- og klimavenlig.

For eksempel kan der nedsættes et taskforce under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som sammen med branchen og Dansk Standard analyserer, hvilke værktøjer der er behov for.

For det fjerde lægger vi vægt på en fortsat decentral struktur for den danske forsyning af drikkevand til de mange forbrugere, der hver dag nyder godt af, at der kommer rent drikkevand ud af hanen, hvad enten man bor på Lolland eller i Lemvig.

Forbrugerejerskab i den danske vandsektor har skabt en af verdens mest stabile vandforsyninger, som leverer godt og billigt vand til forbrugerne. Den decentrale struktur er samtidig energieffektiv, fordi transport af vand over længere afstande koster på energikontoen.

Dokumentation

Danske Vandværkers forslag til mere eksport og en bæredygtig vandsektor:

Hvis politikerne ved forhandlinger holder fokus på fire punkter, vil de forbrugerejede vandværker forsat kunne være et laboratorium for udvikling af ny vandteknologi, som både kan fremme en bæredygtig vandsektor og øge eksporten: 

  • En fortsat decentral drikkevandsforsyning. Det er vigtigt at skelne mellem forsyningen af drikkevand, som bør ske decentralt, og de store kommunale forsyninger, som også håndterer spildevand. Forbrugerejerskab i den danske vandsektor har skabt en af verdens mest stabile vandforsyninger, som leverer godt og billigt vand til forbrugernes haner. Forbrugerejerskabet skaber i sig selv incitament til at sikre effektiv drift og fornuftige vandpriser, der svarer til de reelle omkostninger. Det skal vi ikke gamble med.
  • Skovrejsning målrettet de forbrugerejede vandværker. Der skal etableres en statslig ordning, som er målrettet de forbrugerejede vandværker. Ordningen skal kunne medfinansiere skov i grundvandsdannende områder eller i områder omkring boringer. Vi foreslår, at der afsættes omkring 50 millioner kroner over fire år. Det svarer til, at der kan plantes cirka 100 hektar ny skov årligt fordelt på 10 til 20 projekter. Ordningen bør være administrativt enkel og baseret på et krone-til-krone-princip, hvor staten og vandværkerne hver bidrager med 50 procent.
  • Grøn investeringspulje på 60 millioner kroner over fire år til forbrugerejede vandværker, hvor de kan få tilskud, når de investerer i at udskifte teknologi til nye grønne løsninger. Det kan være udskiftning af pumper, opsætning af løsninger for vedvarende energi som for eksempel solcelleanlæg eller renovering af ledningsnettet. Målet er, at forbrugerejede vandværker forsat kan være et laboratorium for udvikling af ny vandteknologi, som kan fremme en bæredygtig vandsektor og øge eksporten.
  • Nye livscyklusberegningsværktøjer til nemt at beregne de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved udskiftning af eksisterende teknologi til fordel for mere energi- og klimavenlig. Vi foreslår, at der nedsættes et taskforce i regi af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som i dialog med brancheorganisationer, rådgivervirksomheder og Dansk Standard kan udarbejde nogle simple værktøjer til formålet. På den måde kan vandbranchen også være med til at fremskynde grønne investeringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susan Münster

Direktør, Danske Vandværker, bestyrelsesmedlem, Tænketanken Demokratisk Erhverv
bygningsingeniør (1988)

0:000:00