Debat

KL: Fjernelse af vindmølleloftet løser ikke de grundlæggende problemer

DEBAT: For at få flere havvindmøller foreslår KL, at planloven ændres, så der kan planlægges mere multifunktionelt i det åbne land, skriver formanden for KL’s Kultur-, Erhverv-, og Planudvalg

Etableringen af landvindmøller er gået mere og mere i stå. Det skyldes lidt forenklet sagt manglende placeringsmuligheder og borgermodstand, skriver udvalgsformand i KL.
Etableringen af landvindmøller er gået mere og mere i stå. Det skyldes lidt forenklet sagt manglende placeringsmuligheder og borgermodstand, skriver udvalgsformand i KL.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leon Sebbelin (R)
Formand, KL’s Kultur-, Erhverv-, og Planudvalg, borgmester, Rebild kommune

Når partierne på Christiansborg skændes om, hvorvidt energiaftalens vindmølleloft fra 2018 skal fastholdes eller ej, får man hurtigt det indtryk, at hvis bare loftet forsvinder, så vil det vælte op med landvindmøller rundt om i landet.

Sandheden er – desværre - en ganske anden. 

Jeg skal ikke her gå ind i debatten om nedtagning versus opsætning af landvindmøller. Og det er sikkert fint at ophæve loftet, da sådanne lofte som bekendt har det med at blive lidt rigide som styreringsredskab, især på områder hvor både forudsætninger og målsætninger løbende forandres.

Jeg vil gerne opfordre til, at politikerne nu tager hul på at løse det grundlæggende problem, at vi mangler arealer. 

Leon Sebbelin (R)
Formand, KL’s Kultur-, Erhverv-, og Planudvalg, borgmester, Rebild kommune

I stedet vil jeg pege på to langt mere afgørende barrierer, der skal ryddes af vejen, hvis vi skal have sat turbo på opsætningen af vindmøller og større solcelleanlæg på land. Det handler kort sagt om plads og om penge.

Mere helhedsorienteret planlægning
Kommunerne har i årevis været en afgørende drivkraft i at sikre de nødvendige tilladelser til opstillingen af landvindmøller. Indsatsen er sket på frivillig basis, for planlægning for opstilling af landvindmøller og solcelleanlæg er en kommunal kan-opgave.

Men etableringen af landvindmøller er i de senere år – også før 2018 – gået mere og mere i stå. Det skyldes lidt forenklet sagt manglende placeringsmuligheder og lokal borgermodstand.

Når det gælder placeringsmuligheder, så har vi allerede høstet de lavthængende frugter.

Danmark er et tæt befolket land, og hvis vi i fremtiden skal finde plads til mange flere landvindmøller - vel og mærke i god afstand til borgerne – skal vi kunne planlægge meget mere helhedsorienteret, herunder at hensynet til blandt andet landskaber, natur og kirker genbesøges på udvalgte steder.

Vi mangler arealer
Vi skal også blive langt bedre til at bruge arealerne mere multifunktionelt. Altså tillade opsætning af vedvarende energi på steder, hvor vi også laver klimatilpasningstiltag, dyrker produktionsskov og etablerer lavbundsjorde. 

I forbindelse med evaluering af planloven har KL derfor foreslået, at de relevante lovgivninger ændres, så vi kan planlægge mere multifunktionelt i det åbne land. På den måde kan vi skabe plads til mere, end vi kan under de nuværende regler.

Jeg vil gerne opfordre til, at politikerne nu tager hul på at løse det grundlæggende problem, at vi mangler arealer. 

Lokale gevinster er svære at se
En anden lige så vigtig udfordring handler om økonomi. Det er i dag markant billigere at opsætte vindmøller på land end på havet. De økonomiske kompensationsordninger til de lokale borgere er imidlertid relativt beskedne, også efter de seneste justeringer af ordningerne fra november 2019.

Dertil kommer, at vedvarende energianlæg ofte opsættes i landområder, hvor der kan være behov for generel fornyelse og sanering, men hvor der samtidig er langt mellem de interesserede investorer.

Læs også

Borgermodstanden er i de senere år vokset markant. Når det samtidig er svært at få øje på de lokale gevinster forbundet med at sige ja til stadig større anlæg, så skifter barometeret for den kommunale vindmølleplanlægning fra frisk brise til stiv kuling.

Hvis Christiansborg ikke tager den udvikling alvorligt, og indfører nogle langt mere afbalancerede økonomiske modeller for planlægning for VE på land, er det på ingen måde realistisk at komme i mål med de politiske ambitioner på området – vindmølleloft eller ej.   

National jordfond
Derfor har KL i forbindelse med evalueringen af planloven foreslået, at der oprettes en national jordfond, som gennem finansiering af omfordeling af jord blandt andet kan skabe større afstand mellem vindmøllerne og borgerne.

Vi har ligeledes foreslået, at planlovens regler for udbygningsaftaler udvides til også at omfatte lokalplanlægning for vindmøller, med henblik på at sikre markante geninvesteringer i lokalområdet.

Begge tiltag introducerer nye økonomiske mekanismer, der både muliggør opsætning af mere VE på land og fremmer den ønskede fornyelse af landområderne. Jeg uddyber selvfølgelig meget gerne de ovenstående forslag overfor de relevante ordførere og ministre.  

Dokumentation

Temadebat: Altinget sætter planloven til debat

I 2017 trådte en række ændringer af planloven i kraft, og nu tre år efter er det planen, at de ændringer skal evalueres.  

I de kommende uger på Altinget Miljø tager en række centrale aktører debatten om fremtidens planlov og ændringerne fra 2017. Hvad har virket, og hvad har ikke? Og er der noget, der helt mangler i planloven, som den er nu? 

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Miljø.    

Her er aktørerne:  
  • Anne Sina, politisk konsulent, Dansk Erhverv 
  • Anette Christiansen, miljøchef, Landbrug og Fødevarer 
  • Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur 
  • Heino Knudsen (S), formand, udvalget for miljø og ressourcer, Danske Regioner
  • John Wagner, direktør, De Samvirkende Købmænd 
  • Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri 
  • Lars Autrup, direktør, Akademisk Arkitektforening 
  • Leon Sebbelin, formand, KL's Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg 
  • Niels-Christian Levin Hansen, formand, Friluftsrådet  
  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.    

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.    

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leon Sebbelin

Formand, Teknik- og Miljøudvalget i Rebild Kommune (R), formand, Rebild Vand og Spildevand, medejer, Revisionsfirmaet Attiri A/S
statsautoriseret revisor (1993), cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1985)

0:000:00