Debat

L&F: Planlægningsregime hæmmer udvikling af grønne produktionsformer

DEBAT: Klimaudfordringerne har skabt øget fokus på alternative produktionsformer, som er en del af den grønne omstilling. En række af disse passer imidlertid ikke så godt ind i det nuværende planlægningsregime, skriver miljøchef i Landbrug og Fødevarer.

Vi ser stor interesse for produktion af nye proteinkilder, men der er udfordringer, når man skal placere en industriel forarbejdning i det åbne land, skriver Landbrug og Fødevarers miljøchef.
Vi ser stor interesse for produktion af nye proteinkilder, men der er udfordringer, når man skal placere en industriel forarbejdning i det åbne land, skriver Landbrug og Fødevarers miljøchef.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anette Christiansen
Miljøchef i Landbrug & Fødevarer

Landbruget og fødevaresektoren er kendetegnet af stort fokus på innovation, og løbende udvikling af nye produktionsformer. Det kræver en planlov, der kan rumme disse nye innovative produktionsformer uden unødige barrierer.

Der er rift om pladsen i både det åbne land og i byerne og behov for at se på planlægningen med nye øjne.

Der vil fremover i endnu højere grad være behov for at skabe synergier i planlægningen, og en multifunktionel tilgang til arealanvendelsen kan være vigtig vej til at sikre en koordinering af de mange interesser.

En tanke kunne være at forestille sig en hjemmel i planloven, som muliggør etablering af en statslig liste over havne af national interesse, som ikke kan nedlægges uden statens godkendelse.

Anette Christiansen
Miljøchef i Landbrug & Fødevarer

Det kan måske være startskuddet til en jordreform, der kan sikre både produktion, miljø, natur, klima, friluftsliv og levende landdistrikter.

Planlægningsregime begrænser nye produktionsformer
Klimaudfordringerne har skabt et væsentligt øget fokus på alternative produktionsformer, som er en vigtig del af den grønne omstilling. En række af disse nye produktionsformer passer imidlertid ikke så godt ind i det nuværende planlægningsregime.

For eksempel ser vi en stor interesse for produktion af nye proteinkilder i form af blandt andet insekter, orme, søstjerner. Her er der udfordringer, når man eksempelvis skal placere en industriel forarbejdning og udvinding af proteinerne i det åbne land.

I dag kræver det en stor indsats fra den enkelte kommune og virksomhed, som skal finde kreative løsninger, fordi placeringen af produktionen ikke umiddelbart harmonerer med princippet for planlægning i det åbne land.

Et andet eksempel er bioraffinering, hvor vi ser en stigende interesse i en mere bæredygtig udnyttelse af biomassen, hvor eksempelvis produktion af græs, lucerne og kløver oparbejdes til protein, ensilage og græssaft til biogasproduktion.

Produktionsformen hænger således tæt sammen med biogasproduktionen både geografisk og produktionsmæssigt, men der er behov for bedre rammer for etablering af disse anlæg i det åbne land, hvor de er tæt på blandt andet råvarer og biogasanlæg.

Behov for klare regler
I forhold til klima og produktion af grøn strøm er landbruget en vigtig aktør for produktion af el fra vindmøller på land.

I den forbindelse finder vi det vigtigt, at det nuværende loft over opstilling af landvindmøller lempes, og at der også planmæssigt sikres plads til nye møller. Selvfølgeligt med behørigt hensyn til naboforhold.

Det er også landbrugsarealer, der huser solcelleparkerne. Denne anvendelse vinder større og større udbredelse og bidrager til den grønne omstilling i landbruget.

Som egenproducent med solceller på taget af stalden kan landmanden forsyne egen bedrift med vedvarende energi, og med større produktionsanlæg på marken, hvad enten det er vindmøller eller solcelleanlæg, bidrager landbruget til samfundets generelle omstilling til vedvarende energi

Der er imidlertid behov for klare regler, og en smidig og ensartet godkendelse af anlæggene. Det gælder blandt andet ved landzonetilladelse, bedre samkoordinering af planlovgivning og ejendomsvurderingsloven, bedre retningslinjer for sagsbehandling i udformningen af lokalplaner.

Havne skal ikke kunne nedlægges
Lige som der sker en stor udvikling i landzonen, er byudviklingen i fuld gang. Det udgør væsentlige udfordringer for fødevarevirksomhedernes udvikling.

Virksomhederne er helt afgørende for fødevareforsyningskæden, men vi ser vi høj grad, at virksomhederne presses ud af byerne. De ligger typisk på havnearealer, som udgør et afgørende knudepunkt for fødevarevirksomhedernes eksport, import og drift.

Læs også

Vi ser eksempler på kommuner, der forsøger at lukke havne eller på anden vis gøre det meget vanskeligt for virksomhederne at fortsætte deres produktion.

Det kan sikkert give mening lokalt, fordi virksomheden måske ikke udgør så stor en del af kommunens arbejdsstyrke.

Men hvis man ser på havnenes betydning for oplandet og nationalt set, så kan havnelukningerne have væsentlige negative samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, fordi havneaktiviteterne er en forudsætning for produktion og afsætning af landbrugets produktion.

Havnene bør betragtes som en national interesse, hvor der er behov for, at staten træder ind og sikrer plads til virksomhederne.

En tanke kunne være at forestille sig en hjemmel i planloven, som muliggør etablering af en statslig liste over havne af national interesse, som ikke kan nedlægges uden statens godkendelse.

Dokumentation

Temadebat: Altinget sætter planloven til debat

I 2017 trådte en række ændringer af planloven i kraft, og nu tre år efter er det planen, at de ændringer skal evalueres.  

I de kommende uger på Altinget Miljø tager en række centrale aktører debatten om fremtidens planlov og ændringerne fra 2017. Hvad har virket, og hvad har ikke? Og er der noget, der helt mangler i planloven, som den er nu? 

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Miljø.    

Her er aktørerne:  
  • Anne Sina, politisk konsulent, Dansk Erhverv 
  • Anette Christiansen, miljøchef, Landbrug og Fødevarer 
  • Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur 
  • Heino Knudsen (S), formand, udvalget for miljø og ressourcer, Danske Regioner
  • John Wagner, direktør, De Samvirkende Købmænd 
  • Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri 
  • Lars Autrup, direktør, Akademisk Arkitektforening 
  • Leon Sebbelin, formand, KL's Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg 
  • Niels-Christian Levin Hansen, formand, Friluftsrådet  
  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.    

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.    

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00