Danskerne siger nej til vindmøller i skovene

MÅLING: Et flertal af vælgerne mener, det er en dårlig idé med vindmøller i skovene, viser ny måling. Et vink med en vognstang, lyder det fra seniorforsker, mens Venstre siger, det ikke handler om at plastre skoven til med vindmøller.

Lad være med at opstille vindmøller i skovene.

Sådan lyder det fra et flertal af vælgerne i en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Ifølge målingen mener 57 procent af vælgerne, at det er en dårlig idé at ændre skovloven og give plads til at bygge vindmøller i skovene. 21 procent af de adspurgte mener, det er en god idé, mens 22 procent har svaret ’ved ikke’.

Målingen kommer, netop som regeringen har foreslået at ændre skovloven, så det blandt andet bliver lettere at opstille vindmøller i fredskovene.

(Artiklen fortsætter under grafikken) 

Undertallene i målingen viser, at der kan måles en skepsis blandt befolkningen over hele landet, hvor de mest kritiske for forslaget bor i region Syddanmark.

Et vink med en vognstang
Seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, er ikke overrasket over målingen. Han mener, den viser, at naturfredsprincippet står stærkt i befolkningen:

”Befolkningen ser skovene som en ressource, et dejligt sted at være, og et sted hvor natur kan få lov til at være natur. Det er et vink med en vognstang fra befolkningen, der siger, at de ikke vil have mere udnyttelse af skovene,” siger Rasmus Ejrnæs.

Han mener, der kan trækkes tråde til diskussionen om kystbeskyttelse i foråret og sagen om etableringen af Østerild testcenter i 2011. Ved sidstnævnte viste danskerne meget klart utryghed ved planerne om at nedrive træer til fordel for at lave testpladser for store vindmøller.

”Der kommer modstand mod det, fordi man opfatter det som et angreb på nogle naturværdier, som har en høj værdi i befolkningen. Det betyder, at hvis man skal lave lempelser af den beskyttelse, der i dag ligger i skovloven, skal det følges op ad en rummelig planlægning, som viser, at der er taget ansvar for de naturværdier, der er. Ellers vil man bare møde modstand,” siger Rasmus Ejrnæs.

Rekreativ værdi lig nul
Altinget har tidligere beskrevet, hvordan forslaget har vakt vrede og bekymring i flere af landets grønne organisationer. Som følge af forslaget har Danmarks Naturfredningsforening (DN) oprettet en kampagne, hvor flere end 27.000 borgere har underskrevet en protest mod regeringens planer.

Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN, har foreningen oplevet massiv opbakning til kampagnen. Derfor kommer målingen heller ikke som en overraskelse for hende.

”Det er danskernes yndlingsnatur, hvor de kommer for at få fred og ro. Går man under vindmøller, der blinker og larmer, er det ikke noget, man kan abstrahere fra. Så kan det godt være, at svampe, larver og insekter kan leve under dem, men den rekreative værdi er næsten lig nul,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun opfordrer i stedet regeringen til at rette blikket mod landbrugsarealer, før de kigger mod skovene:

”Mulighederne for, at vi får vindmøllerne ud på landbrugsarealer og industriområder langs motorvejene, er ikke udtømt. Over 60 procent af vores areal er landbrugsareal, mens skovene kun udgør 14 procent, så hvorfor de skal ind og stå i skovene, som vi har mindst af, er en gåde.”

V: Skovene plantes ikke til med vindmøller
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til målingen. Tidligere har han skrevet på sin Facebook-profil, at det er en udfordring at finde plads til vindmøller.

Regeringens forslag handler dog ikke om, at skovene skal plastres til i vindmøller. Tværtimod er formålet at give borgerne flere muligheder for at anvende skovene, mener Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen:

”Vi lytter altid til de signaler, vi får. Der har været en række eksempler på, at man har fået afslag på at lave skovbørnehaver og shelters i skovene. Det vil vi gerne se på. Det handler ikke om at lave en masse store byggerier i skovene eller plante dem til med vindmøller. Udgangspunktet er de andre ting, så vi tager selvfølgelig en debat om det og ser, hvad vi kan få opbakning til,” siger Erling Bonnesen.

Regeringen vil fremsætte lovforslaget til februar. Altinget har tidligere skrevet om, at forslaget også indeholder en række andre lempelser, der blandt andet peger på riverrafting, børneinstitutioner og bedre mulighed for byudvikling.

Forrige artikel Færre problemer med iltsvind Færre problemer med iltsvind Næste artikel Udvalg i EU-kritik af Esben Lunde Udvalg i EU-kritik af Esben Lunde