Den direkte støtte skal finansiere anbefalingerne
Per Bang Thomsen
JournalistHvis vi får lavet den rigtige, målrettede regulering, vil nogle landmænd vinde på det, fordi de kan producere mere, mens andre vil tabe på det. Vi skal hjælpe dem, der taber på det, og det kan være ved at omfordele noget af landbrugsstøtten, som kommissionen har peget på.
Mette Gjerskov (S)
Fødevareminister
Hvad kommer anbefalingerne til at koste?
Ifølge Natur- og Landbrugskommissionen vil de 44 anbefalinger føre til en årlig ekstraudgift på godt 800 millioner kroner (2013-priser).
Anbefalingerne må dog ikke have statsfinansielle konsekvenser, og derfor vurderer kommissionen, at ekstraudgifterne kan finansieres ved at overføre penge fra søjle 1 til søjle 2. Det vil give godt 300 millioner kroner ekstra om året.
Derudover vil oprette en naturfond, som via afgifter, gybyrer og eksterne bidrag skal bidrage med mindst 300 millioner kroner om året.
Derudover skal anden finansiering, som består af takster, gebyrer samt midler fra forskningsreserven, give 200 millioner kroner ekstra årligt.
Kommissionen vurderer nemlig, at de samlede anbefalinger blandt andet kan finansieres ved at overføre fem-seks procent af EU's direkte landbrugsstøtte under søjle 1 til landdistriktsprogrammet under søjle 2. Det vil helt konkret betyde, at en landmand med en gennemsnitlig heltidsbedrift på godt 150 ha vil miste omkring 20.000 kroner om året i direkte støtte fra Bruxelles.
Pengene skal i stedet bruges på miljø- og erhvervsrettede tiltag, og den mulighed er fødevareminister Mette Gjerskov (S) klar til at se på.
"Hvis vi får lavet den rigtige, målrettede regulering, vil nogle landmænd vinde på det, fordi de kan producere mere, mens andre vil tabe på det. Vi skal hjælpe dem, der taber på det, og det kan være ved at omfordele noget af landbrugsstøtten, som kommissionen har peget på. Det er en spændende mulighed, som vi skal se nærmere på," siger ministeren, der dog ikke vil lægge sig fast på, hvor stor omfordelingen mellem søjlerne i givet fald skal være.
Det skriver Natur- og Landbrugskommissionen om fleksibiliteten:
Mulighederne for fleksibilitet bør udnyttes til at medfinansiere en øget indsats for grøn omstilling i form af en fælles erhvervsmæssig udvikling og innovation samt skabelse af flere samfundsmæssige goder i tilknytning til landbrugsproduktionen.
Det er vurderingen, at kommissionens samlede anbefalinger kan rummes inden for en fleksibilitet på 5 - 6 pct. En øget fleksibilitet - op til 15 pct. - bør kobles til og indfases i takt med behovet for udtagning og ændret arealanvendelse på sårbare jorde ved indførelse af ny målrettet og differentieret regulering af kvælstof.
Miljø
