DF skal behandles pænt

Med et trompetskrald, som er en billig TV- serie værdig, har Dansk Folkeparti erklæret medieforliget med regeringen for brudt.

Den formelle anledning er regeringens vitterligt dårligt håndterede forsøg på delvis privatisering af TV2. Den reelle årsag til Folkepartiets fanfarer skal imidlertid ikke søges i medieforliget, men på Socialdemokraternes formandskontor på Christiansborg.(...)

Hvis Thorning-Schmidt får sit partis opbakning til at overtage de mest succesfulde dele af regeringens politik, er i høj grad Dansk Folkeparti truet. Folkepartiet har netop haft succes ved at gå efter indflydelsen kombineret med en udlændingepolitik og en socialpolitik, som tiltrak mange tidligere socialdemokratiske vælgere.(...)

Situationen bliver ikke bedre for Dansk Folkeparti til efteråret, hvor partiet kun vil have Enhedslisten med bag et nej til EU-forfatningstraktaten.

Hvad gør man så? Når man er Dansk Folkeparti, griber man trompeten og udser sig et område, hvor man kan demonstrere vrede og selvstændighed uden større konsekvenser for samarbejdet med regeringen. Salget af TV2 er alligevel reelt udskudt på ubestemt tid, og hvis Folkepartiet sammen med den øvrige opposition genskaber en uliberal portostøtte til tidsskrifter og blade, så går regeringen næppe i panik af den grund. Det liberale grundlag forhindrer jo heller ikke regeringen i at opretholde for eksempel en uliberal lukkelov og forny en tipslov, der er støbt i socialdemokratisk beton.

Men selv om regeringen altså kan undvære Dansk Folkeparti et stykke af vejen, og selv om det er Socialdemokraterne, der bliver brug for, når velfærdsreformer skal på plads, fortjener Dansk Folkeparti ordentlig behandling. Partiet har vist sig som en mere solid partner for regeringen, end man kunne have ventet, og det er ikke blot uborgerligt uhøfligt, men også kortsigtet at skubbe partiet fra sig. Der kommer et valg igen, og til den tid er Dansk Folkeparti meget muligt igen afgørende for at sikre regeringsmagten til den del af midten, der - omend langsomt - trækker Danmark i retning af mere ansvar og frihed til borgerne.