DMU-rapport viser stort tab af biodiversitet

Den biologiske mangfoldighed i samtlige økosystemer er stærkt truet, og hvis ikke Danmarks natur skal fortsætte sin tilbagegang, skal der ske en målrettet indsats nu. Det er konklusionen i den første videnskabelige statusrapport over den danske biodiversitet nogensinde (se resultaterne nederst i denne artikel).

Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser på eget initiativ og bidrager med ny viden om naturens tilstand.

Seniorforsker ved DMU, Rasmus Ejrnæs, fortæller, at det er den første videnskabelige undersøgelse, der omfatter hele den danske natur lige fra mikroorganismer til agerland, eng og kyst.

"Det er første gang, der overhovedet er nogen, der har sat sig for at undersøge, hvor langt vi er fra at stoppe tabet af biodiversitet. Der er aldrig før blevet bestilt eller lavet sådan en undersøgelse, der ser på hele den danske natur. Det har vi manglet," siger Rasmus Ejrnæs.

Med den nye rapport har man nu en bedre mulighed for at vide, hvordan indsatsen for at stoppe tabet af biodiversitet skal målrettes, så Danmark ikke igen i 2020 står med en natur, der er blevet endnu fattigere.

"Rapporten kan bruges til at sætte fingeren på, hvor der er store problemer lige nu, og hvor der ikke sker tilstrækkeligt i forhold til at stoppe tabet, og hvor der er brug for en særlig indsats. Den kan også sige noget om, hvor der mangler viden," siger Ejrnæs.

Vi har ikke taget problemet alvorligt og håndteret det. De penge, der er blevet brugt på det, er ikke blevet brugt med klare målsætninger for øje og med en prioritering af de virkemidler, man vil anvende. Man har heller ikke forsøgt at dokumentere effekten af indsatsen, så man har kunnet lære af den. Viden og vilje mangler.

Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, DMU

Ny rapport den mest omfattende
I forbindelse med artikel 17-vurderingen efter EUs habitatdirektiv blev kun en del af den danske natur vurderet for at give en status for, hvordan naturen havde det. I den forbindelse med det formål at vurdere naturens bevaringsstatus.

I DMUs nye rapport er ambitionen mere omfattende. Her har man forsøgt at vurdere udviklingen af biodiversiteten, og ikke mindst hvorvidt tabet af biodiversitet er standset i samtlige økosystemer, sådan som 2010-målent lagede op til.

Selvom den rapportens overordnede konklusion er, at tabet af biodiversitet langt fra er stoppet, så er der alligevel enkelte gode nyheder.

"Vi kan se, at det går frem nogle steder. Selvom der stadigvæk er langt fra de danske vandløb til en naturtilstand, så er der alligevel dele af de danske vandløb, hvor det går frem ad for de arter, der kræver rent vand," siger Rasmus Ejrnæs.

Men ser man på udviklingen lige nu, er der også andre steder, hvor rapporten konstaterer en fremgang eller en stabil udvikling. Det gælder for eksempel også søerne og skovene. Alligevel skal fremgangen ses i perspektiv, forklarer Ejrnæs:

"Det er karakteristisk, at dér hvor der er fremgang, sker det ud fra et historisk lavpunkt. Det gælder for eksempel for vores store søer, som typisk er blevet alvorligt belastede med næringsstoffer i forrige århundrede, og som nu langsomt er ved at komme sig. Og det gælder i skovene, hvor vi aldrig har haft så lidt dødt ved, gamle løvtræer, lysninger og vådområder som nu."

Mere viden nødvendig for indsats
Rapporten baserer sig på en undersøgelse af 139 udvalgte elementer af biodiversitet. I 28 procent af tilfældene er udviklingen ukendt. Det får DMU til at konkludere, at der mangler viden om mange af de truede arter, levesteder og processer, og at mere viden er helt afgørende, hvis der fremover skal ske en målrettet indsats for den danske biodiversitet.

"Der er rigtig mange elementer af biodiversitet, som vi er nødt til at vurdere ud fra ekspert-vurderinger, altså mennesker, der opholder sig og registrerer meget i naturen. Det gælder for de fleste af de vurderede artsgrupper. Men også for nogle af levestederne har vi et ret dårligt overblik over, hvor meget natur vi har i Danmark og over udviklingen i særdeleshed," siger Ejrnæs.

Det danske overvågningsprogram begyndte først at omfatte biodiversitet og natur i 2004. Det er en af forklaringerne på, at der mangler viden om udviklingen. En anden grund er, at mange arter og levesteder ikke er omfattet af direktiver og aftaler og derfor slet ikke overvåges.

"Der er brug for at finde ud af, hvor meget natur, vi har, og få en fornøden statistik for, hvordan den natur så udvikler sig. Også når det gælder skovene har vi en meget dårlig kortlægning af levesteder for de sårbare arter," siger Rasmus Ejrnæs.

Tilbage for skov, kyst, eng og mose
Den biologiske mangfoldighed går tilbage i samtlige økosystemer, men værst ser det ud for kyst, græsland og hede, mose og eng. Disse naturarealer har gennemgået den største forandring i løbet af de sidste 200 år, fordi de er blevet drænet, pløjet op eller plantet til med nåletræer, skriver DMU i rapporten.

Rasmus Ejrnæs påpeger, at det ikke er på agerlandet, der er brug for at gøre en ekstra stor indsats for biodiversiteten. Her er der så lidt natur tilbage, så indsatsen vil ikke være så frugtbar, som hvis man målretter den de steder, hvor der er meget biodiversitet.

"Det er i særdeleshed i skovene, hvor det intensive skovbrug begrænser biodiversiteten meget, og så er det i de lysåbne naturtyper, hvor der er problemer med næringsstoffer og ophørt græsning og tilgroning. Men også med dræning og opdyrkning," siger Ejrnæs og påpeger, at §3-beskyttelsen ikke fungerer helt efter hensigten.

Mangel på vilje
Han mener, at man skal finde grunden til, at det står så skidt til for biodiversiteten, i manglende viden og vilje.

"Vi har ikke taget problemet alvorligt og håndteret det. De penge, der er blevet brugt på det, er ikke blevet brugt med klare målsætninger for øje og med en prioritering af de virkemidler, man vil anvende. Man har heller ikke forsøgt at dokumentere effekten af indsatsen, så man har kunnet lære af den. Viden og vilje mangler," siger Ejrnæs.

Ellemann: Det overrasker mig ikke
Miljøminister Karen Ellemann (V) er "desværre ikke overrasket" over DMU-rapportens konklusioner. Men hun har kun ros til overs for arbejdet.

"DMU's rapport leverer en meget grundig, samlet status for dansk biodiversitet. Det er inspirerende at se, hvordan DMU på 9 forskellige økosystemer har forsøgt at opgøre, hvordan biodiversiteten har udviklet sig," siger ministeren.

Ellemann vil bruge rapporten fremadrettet i forbindelse med udarbejdelsen af den handlingsplan, der "meget snart" kommer fra Miljøministeriet.

"Rapporten inspirerer mig til at se fremad og sikre, at der løbende indsamles viden og information om dansk biodiversitet, så vi ikke nøjes med at gøre status i 2011, men også har grundlag for at gøre det om 3,5 og 10 år," siger Karen Ellemann og fortsætter:

"Jeg er selv meget optaget af tanken om at kunne måle på de mål, vi sætter os."

Hæfter sig ved fremgang
Ministeren påpeger dog, at biodiversiteten ikke kun er et dansk problem, og hun hæfter sig i øvrigt ved de gode meldinger, der dog trods alt også er i rapporten.

"Det er vigtigt at få med, at der er noget, der går godt. Qua vores vandmiljøplaner og kvælstofreduktion begynder der at vise sig nogle tegn i søer og vandløb. Så selv om biodiversiteten mange steder er under pres, så viser DMU's rapport også, at det nytter at gøre en indsats. Det er jo inspirerende og nyttig viden for en politiker, at naturen faktisk reagerer positivt på en ekstra indsats," siger ministeren.

Bekymring for hele regeringen
Ligesom DMU-rapporten og en af konklusionerne, der kom ud af Biodiversitetskonventionen i Japan i oktober 2010, så peger ministeren også på vigtigheden af, at biodiversiteten bliver anerkendt i de øvrige ministerier, hvis tabet skal standses.

"Det kræver, at ansvarlige politikere tager det her problem alvorligt. Det er ikke bare miljøministerens bord. Det er en bekymring for den samlede regering og for enhver ansvarlig politiker, at vi vedbliver med at sørge for, at der er initiativer, der bidrager til, at vi kan bevæge os i den rigtige retning," siger Ellemann, der vil se på, at landbrugsstøtteordningerne med tiden kommer til at understøtte biodiversiteten bedre.

Andelen af alle vurderede elementer i tilbagegang (gul), fremgang/stabil (grøn) og ukendt udvikling (grå) for de ni økosystemer.

<img align="left" src="@nyimg=7983@" />