DMU-rapport viser stort tab af biodiversitet

Vi har ikke taget problemet alvorligt og håndteret det. De penge, der er blevet brugt på det, er ikke blevet brugt med klare målsætninger for øje og med en prioritering af de virkemidler, man vil anvende. Man har heller ikke forsøgt at dokumentere effekten af indsatsen, så man har kunnet lære af den. Viden og vilje mangler.
Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, DMU
Skove
- Levested for det største antal truede og sårbare arter.
- Stor tilbagegang blandt biller i dødt ved, dagsommerfugle i skovenge og lysninger, laver som vokser på træstammer.
- Levesteder knyttet til mere naturlige skove i fremgang.
Kyster
- Danmarks vigtigste bidrag til biodiversiteten, internationalt set.
- Syv ud af ni artsgrupper er i tilbagegang.
- Sæler trives og kvælstofindholdet i laver er faldende.
Græsland, hede, eng og mose
- Arealet af græsland, hede og mose samt næringsfattige og græssede enge er i stadig tilbagegang.
- Størst tilbagegang for torbister, løbebiller, dagsommerfugle og vokshatte i græsland og hede samt for edderkopper i moser.
- Fremgang for lyng; kvælstofbelastningen af mose og eng er stabiliseret.
Søer og vandløb
- Tabet af biodiversitet er standset i større søer, men fortsætter i øvrige søer og vandløb.
- Størst tilbagegang for padder i mindre søer; tilbagegang for vandaks, fisk og tykskallet malermusling i vandløb.
Havet
- Det økosystem vi ved mindst om.
- Tilbagegang for fisk, fugle og bunddyr.
Agerland, veje og byer
- Dækker tre fjerdedele af landjorden.
- Mest intensivt udnyttede områder.
- Byområder giver nye muligheder for varmekrævende arter som firben.
Vidensgrundlag
- Kun 40 % af alle vurderinger er baseret på håndfaste data. 60 % er baseret på ekspertvurderinger. For 28 % af alle elementer kender forskerne ikke udviklingen.
- Det mangelfulde datagrundlag afspejler at samfundet stadigvæk mangler viden om status og udvikling af den danske biodiversitet.
Den biologiske mangfoldighed i samtlige økosystemer er stærkt truet, og hvis ikke Danmarks natur skal fortsætte sin tilbagegang, skal der ske en målrettet indsats nu. Det er konklusionen i den første videnskabelige statusrapport over den danske biodiversitet nogensinde (se resultaterne nederst i denne artikel).
Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser på eget initiativ og bidrager med ny viden om naturens tilstand.
Seniorforsker ved DMU, Rasmus Ejrnæs, fortæller, at det er den første videnskabelige undersøgelse, der omfatter hele den danske natur lige fra mikroorganismer til agerland, eng og kyst.
Indsigt
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Jørn Henrik Levy Rasmussen54 årI dag
Salgsdirektør, Palantir Technologies (USA), fhv. international direktør, Senior Vice President, Terma
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat















