Debat

DN: Det er nu, politikerne skal stå på den rigtige side af historien – stem ja til EU’s naturgenopretningsforordning

Danmark og resten af EU skal tage stilling til den omtalte naturgenopretningsforordning på torsdag. Det er nu, at politikerne skal tage ansvar for alle danskere og for den natur, de er sat til at beskytte, skriver Maria Reumert Gjerding.

"Jeg opfordrer derfor
indtrængende til, at ikke alene regeringen godkender kompromisforslaget, men også, at de vrangvillige medlemmer, der
sidder i Parlamentets Miljøudvalg, nu stemmer ja," skriver&nbsp;Maria Reumert Gjerding.<br>
"Jeg opfordrer derfor indtrængende til, at ikke alene regeringen godkender kompromisforslaget, men også, at de vrangvillige medlemmer, der sidder i Parlamentets Miljøudvalg, nu stemmer ja," skriver Maria Reumert Gjerding.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Maria Reumert Gjerding
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På torsdag brager det løs igen. Danmark og resten af EU skal igen tage stilling til, om vi for alvor vil gøre en indsats for vores natur. Den meget omtalte naturgenopretningsforordning er nemlig på dagsordenen igen, og der er ufatteligt meget på spil. 

Helt konkret vil en ny lov om naturgenopretning betyde, at EU-landene skal have iværksat tiltag for at genoprette 20 procent af EU's land- og havareal i 2030, og i 2050 skal der være iværksat tiltag i alle økosystemer med behov.  

Der skal også iværksættes tiltag for at vende den katastrofale situation for de insekter, der bestøver vores afgrøder og Europa-Kommissionen forpligtes til at fremlægge konkrete forslag til styrkelse af investeringerne i naturgenopretning.

Banebrydende lovgivning

For Danmark bør vi med forordningen frem til 2030 se en markant opprioritering af naturindsatsen i de allerede udlagte EU-beskyttede Natura 2000 områder på land, i samarbejde med jordejerne.

Sårbare naturtyper, fugle, sommerfugle og andre plante- og dyrearter vil igen trives. Efter 2030 udbredes indsatserne i højere grad også til områderne udenfor. Også på havet skal der indføres tiltag, eksempelvis forbud mod ødelæggende bundtrawl på udsatte naturtyper. 

Læs også

Derudover fremtvinger forordningen en meget vigtig kortlægning af Danmarks havbund samt en bedre beskyttelse af flere havbundstyper for eksempel de vigtige stenrev. 

Det er banebrydende, at alle økosystemer blive omfattede af målsætninger, herunder mål for bynatur og landbrugsøkosystemer. For landbrugsøkosystemer vil medlemslandene ovenikøbet være forpligtet til at gøre det særligt attraktivt for landmænd at deltage i de integrerede natur- og klimaprojekter om genopretning af tørvemoser.

Naturgenopretning skal således bruges som en aktiv del af løsningerne på klimakrisen og kan kun ske under forudsætning af, at det er attraktivt for landmænd at indgå aftaler.  

For første gang nogensinde sættes mål, virkemidler og integrerede løsninger for natur og klima i sammenhæng i en forpligtende EU-lovgivning!  

Bedre end ingenting

Kan man være imod det?  Ja. det er der i alle fald nogen, der er. Useriøse og decideret urigtige påstande om at forslaget ville indebære ekspropriation af privat ejendom og fødevaremangel har udvandet Europa-Kommissionens oprindelige forslag.

Useriøse og decideret urigtige påstande om forslaget har udvandet Kommissionens oprindelige forslag

Maria Reumert Gjerding
Præsident, DN

I DN er vi bestyrtede over den utilslørede og desværre brede politiske modstand mod reelle naturforbedringer. Vi ærgrer os dybt over nogle af de kattelemme i kompromisteksten, der muliggør manglende handling, som denne modstand har resulteret i, og som blandt andet den danske regering vil kunne benytte.

Men det er positivt, at det overordnede mål om at genoprette 20 procent af EU's land og hav inden 2030 og alle økosystemer, der har behov for genopretning inden 2050, har overlevet forhandlingerne. Og det nuværende forslag er trods alt bedre end ingenting.

Vedtages det foreliggende kompromis vil vi stadig se væsentlige initiativer både for så vidt angår natur- og klimatiltag og virkemidlerne, der skal udmønte målene.

Jeg opfordrer derfor indtrængende til, at ikke alene regeringen godkender kompromisforslaget den 23. november, men også, at de vrangvillige medlemmer, der sidder i Parlamentets Miljøudvalg, nu stemmer ja til kompromisforslaget den 29. november. Alternativet er nemlig, at hele forslaget falder til jorden.  

Stem ja

Og så er vi slået tilbage som så mange gange før. For trods et hav af internationale konventioner, EU-lovgivning og dansk lovgivning er det aldrig lykkes at vende tabet af biodiversitet.

I dag er 95 procent af vores danske naturtyper i en elendig tilstand. Danmark har allerede mistet omkring 400 arter, mens mere end 1.800 flere står på rødlisten over arter, vi risikerer at miste i fremtiden, hvis vi ikke handler. 

Læs også

Årsagen er simpelthen, at de forpligtende mål, der har været, har medlemslandene ikke implementeret og det fordi, der ikke har været fastsat klare juridisk forpligtende mål med tidsfrister eller i tilstrækkelig grad sørget for, at private jordejere anspores til at engagere sig i naturgenopretningsprojekter. 

Det er der gjort op med i naturgenopretningsforordningen, der endda samtidig kan give hele samfundet nogle kontante gevinster. Ifølge Europa-Kommissionens beregninger vil en investering i massiv naturgenopretning i Danmark kaste en nettogevinst på mange milliarder kroner af. Om året. 

Så jeg kan ikke sige det klarere: Det er nu, at politikerne i Danmark og i EU skal tage ansvar for alle danskere og for den natur, I er sat til at beskytte. Det er nu, I kan vælge at stå på den rigtige side af historien. Stem ja.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00