DN: Flertal for naturlov skal hæve ambitionerne for havplan

Et flertal af partier er klar til at lave en naturlov med bindende mål. Det bør afspejle sig i et stærkt fokus på naturen under vandet i den havplan, som en ny regering skal have på plads, mener Maria Gjerding.

Råstoffer fjernes fra den danske havbund og ødelægger den omkringboende natur. Det skal der rettes op på med en styrket havplan, skriver Maria Gjerding. Foto: Dorthe ørsig/Ritzau Scanpix

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Presset på det danske hav vokser og vokser i disse år.

Et større behov for råstoffer fjerner havbunden og naturen her. Udledning af kvælstof fra land fører til iltsvind og fiskedød i vandet. Samtidig er der et pres for at give mere plads til produktion af fødevarer i havet omkring Danmark og til en fastholdelse af det meget intensive fiskeri med bundslæbende redskaber.

Alt det kan havnaturen ikke holde til.

Vores danske hav er allerede nu ude af balance og konsekvenserne har været tydelige i flere år. Dog uden at der er blevet reageret seriøst på dem med tiltag, der virker.

Øget pres på en havnatur i knæ

Torsken var tidligere grundstenen i et stort levende fiskeri i vores indre danske farvande. I dag er torskebestandene tæt på kollaps – og fiskeriet derfor en skygge af, hvad det var engang. De bølgende ålegræs-enge med deres liv af fiskeyngel og bunddyr bliver skygget væk af en årlig og ødelæggende algeopblomstring, der er næret af alt for meget kvælstof og fosfor i havvandet. Vigtige marine levesteder på stenrev og i den bløde mudderbund er forsvundet efter et århundrede med bl.a. stenfiskeri og bundtrawl.

De politiske forhandlinger om Danmarks Havplan blev afbrudt af sommerferie og valg. Det bliver nu en bunden opgave for den kommende regering at få færdiggjort det arbejde
Maria Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Så det er en havnatur i knæ, der nu presses yderligere af den tiltagende interesse for at bruge havet og arealerne til nye og flere aktiviteter, og det står desværre klart, at naturen igen og igen blive klemt og nedprioriteret.

Det så vi blandt andet med forhandlingerne om den havplan, som EU har forpligtet os til at lave, og som kørte i foråret.

Her var det overraskende svært at få afsat blot 10 procent af vores havområde som urørt og reserveret til naturen - for naturen skyld. Samtidig viste det sig, at langt størstedelen af de havområder, der i udspillet til havplanen var udpeget som naturbeskyttede havområder, ingen reel beskyttelse har mod negativ påvirkning fra blandt andet bundslæbende fiskeredskaber, råstofindvinding og klapning.

Flertal for naturlov bør aftale ny ambitiøs havplan

De politiske forhandlinger om Danmarks Havplan blev afbrudt af sommerferie og valg. Det bliver nu en bunden opgave for den kommende regering at få færdiggjort det arbejde. Og hvis man skal tro valgkampens politiske løfter, så er Danmarks nye folketing klar til at prioritere den trængte natur højt og sørge for, at den får både plads og kvalitet med sin egen lov: En naturlov.

Under valgkampen meldte både Det Konservative Folkeparti, Venstre, Alternativet, Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre ud, at de tilslutter sig kravet om en naturlov eller biodiversitetslov med bindende mål.

Læs også

Tænketanken Hav: Havets økosystemer skal beskyttes med en havplan

Debat

Partierne danner nu efter valget sammen et flertal i Folketinget, og deres klare udmelding om at give naturen mere plads og sin egen lov efter et valg, bør også blive en vigtig grundpille, når forhandlingerne om havplanen bliver genoptaget.

Naturens lov vil selvsagt skulle rumme alt den danske natur, og de bindende og forhåbentligt ambitiøse mål vil gælde lige så meget for ålegræsset på havets bund som bøgeskoven oppe på land.

En naturbaseret havplan

Det udspil til en havplan, som den tidligere regering kom med, mødte fra start stor kritik fra forskere, fiskere og grønne organisationer. Havplanen var blot streger på et kort, der fordelte det danske hav til forskellige interesser uden hensyn til havnaturen. Det var ikke en plan for, hvordan vi i fremtiden sikrer et bæredygtigt hav.

En kommende havplan bør have som mål at hjælpe med til at genskabe den havnatur og de fiskebestande, vi har mistet i Danmark
Maria Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Vores havnatur og fiskebestande har brug for en såkaldt økosystembaseret havplan, der tager udgangspunkt i, hvad havets økosystemer kan klare, når der planlægges aktiviteter, der påvirker havet. Det er også EU’s krav til vores havplan.

Samtidig bør en kommende havplan have som mål at hjælpe med til at genskabe den havnatur og de fiskebestande, vi har mistet i Danmark. Blandt andet ved at sikre at mindst 30 procent af det danske hav er beskyttet mod skadelige aktiviteter som råstofindvinding og fiskeri med bundslæbende redskaber. Heraf bør mindst 10 procent af det danske hav være strengt beskyttet som urørt hav.

Samtidig bør vores kystnære og mest biodiverse havområder friholdes for ødelæggelser ved et forbud mod råstofindvinding, klapning og fiskeri med bundslæbende redskaber fra kysten og tre sømil (cirka fem kilometer) ud.

De nyvalgte politikere bag flertallet om en naturlov og den kommende regering har nu en oplagt mulighed for at starte forfra med havplanen. Vende det hidtidige havplansudspil på hovedet og i stedet lade naturhensyn være udgangspunktet for planlægningen af aktiviteterne på havet.

Vi mennesker har altid benyttet os af havet og havets ressourcer, og det skal vi kunne blive ved med. Men det kræver en sund og levende havnatur i balance. Det kan en kommende naturlov og en ambitiøs havplan hjælpe med til, at vi får.

Politik har aldrig været vigtigere