Debat

Tænketanken Hav: Havets økosystemer skal beskyttes med en havplan

Hvis vi skal beskytte havets økosystemer og miljøtilstand, er der brug for en konkret plan for, hvordan havets arealer skal udnyttes, skriver Liselotte Hohwy Stokholm. 
 

Mindst 30 procent af Danmarks havareal bør være reelt beskyttet, og 10 procent af havet bør være strengt beskyttet og dermed tæt på urørt, skriver Liselotte Hohwy Stokholm.
Mindst 30 procent af Danmarks havareal bør være reelt beskyttet, og 10 procent af havet bør være strengt beskyttet og dermed tæt på urørt, skriver Liselotte Hohwy Stokholm.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Liselotte Hohwy Stokholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmarks havområder er over dobbelt så store som vores landareal. Alligevel er pladsen trang og miljøtilstanden dårlig. 

I de seneste år har vi oplevet en stadig større kamp for at udnytte pladsen og ressourcerne – ikke bare på land, men også på bølgerne omkring Danmark.  

Det gælder både udbygning af tusinder af havvindmøller, tiltagende skibstrafik, efterspørgsel efter blå fødevarer som fisk, tang og muslinger, indvinding af sand og grus på havets bund, dumpning af slam og nu også lagring af CO2 under havets bund.  

Det er afgørende, at vi får en ny havplan for arealanvendelsen på havet, der kan genoprette dansk havmiljø og  beskytte naturen i havet

Liselotte Hohwy Stokholm
Direktør, Tænketanken Hav

Vi skal samtidig være bevidste om, at de beslutninger, der træffes om arealanvendelsen på land, har stor betydning for havet. I takt med at pladsen på land bliver trang, flyttes flere og flere aktiviteter ud på vandet. Det gælder for eksempel vindmøller og indvinding af råstoffer.   

De voksende menneskelige aktiviteter til havs – kombineret med stigende havtemperaturer, udledning af næringsstoffer og forurening fra land – presser havets økosystemer og dyreliv maksimalt. Det er problematisk, da havet indeholder en rig biodiversitet med mangfoldige organismer og økosystemer, som er centrale for vores fødevaresikkerhed, styrer vores klimasystem og absorberer store mængder CO2.  

Derfor er det afgørende, at vi får en ny havplan for arealanvendelsen på havet, der kan genoprette dansk havmiljø, beskytte naturen i havet, og samtidig sikre, at forskellige erhverv kan leve side om side på vandet på en bæredygtig måde.  

Arealer bør øremærkes til havbeskyttelse
Danmarks første havplan vil få stor betydning for danskernes brug af havet, vores fjorde og vores kyster i mange år ud i fremtiden. Der er behov for grundlæggende at ændre måden, vi bruger vores arealer på havet på, så vi kan opnå god miljøtilstand og samtidig sikre en bæredygtig økonomisk udvikling i de maritime erhverv, der er afhængig af sunde økosystemer.  

Tema: Svin, solceller eller sommerfugle - kampen om Danmark

Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.   

Frem mod det nye folketingsvalg sætter Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkræver politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden.

Find alle artiklerne i temaet her.

Det handler grundlæggende om, at klima og natur finder hinanden i fremtidens grønne omstilling på havet.  

Derfor bør mindst 30 procent af Danmarks havareal være reelt beskyttet, og 10 procent af havet bør være strengt beskyttet og dermed tæt på urørt.  

Havplanen bør også sikre, at økosystemer, der binder CO2 - særligt ålegræs - beskyttes, så Danmarks indsatser for natur og klima hænger sammen. Det er blot nogle af de anbefalinger, som Tænketanken Hav har fremlagt sammen med en række andre aktører på havet.  

I de sidste 70 procent skal der være mulighed for en bæredygtig brug af havet, så længe det sker på et økosystembaseret grundlag og efter grundige undersøgelser af de samlede miljøeffekter.  

Grundet den store kamp om pladsen på bølgerne, bør man i højere grad tage stilling til, hvilke aktiviteter der kan eksistere side om side i de samme havarealer, uden at de forringer havmiljøet. Hvordan sikrer man eksempelvis, at det er muligt at fiske miljøvenligt eller dyrke tang i områder mellem havvindmøller? 

Med en ambitiøs havplan, der sikrer en bedre planlægning af måden, vi bruger havet og dets areal på, kan vi beskytte den natur, som er så afgørende for både biodiversitet og klima på jordkloden. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselotte Hohwy Stokholm

Direktør, Tænketanken Hav
MBA (SDU og Handelshøjskolen i Århus 2011)

0:000:00