DN: Hold fast i 20 procent urørt skov

Af Nora Skjernaa Hansen
Skovpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

Hold fast i det gode udspil om at gøre biodiversitet til det absolut primære formål i 20 procent mere af statens skove. 

Vi kan kalde det naturskov. Formålet, nemlig at bevare og forbedre biodiversiteten - den biologiske mangfoldighed, skal være mejslet i sten.

Statsskovene og Naturstyrelsen har de seneste 10-20 år genoprettet en hel del skovnatur på deres arealer, men det er på høje tid at tage næste skridt og lade det offentlige gå foran for at bevare de danske skoves biodiversitet og dermed levesteder for de fleste truede arter i Danmark. 

Flere former for naturskov
Skovene er i mange henseender en grøn ørken i dag på grund af mangel på vådområder, gamle træer, dødt ved, blomstrende buske samt variation i alder, træarter og strukturer.

Mange steder vil det gavne naturen mest at lade velvalgte skovområder ligge urørt, og i det lange løb er det også det absolut enkleste virkemiddel rent administrations- og driftsmæssigt. 

Der er masser af lokal viden om hvor og hvordan, det kræver blot politikernes velvilje på naturens vegne, og som bonuseffekt får vi meget mere spændende skove ud af det.

Nora Skjernaa Hansen
Skovpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

Det kan man kalde urørt naturskov. Her gøres ingenting bortset fra at holde stier åbne, men publikum må færdes som hidtil.

Nogle steder er det derimod nødvendigt med løbende indgreb og pleje. For eksempel græsning eller fjernelse af invasive arter, hvis biodiversiteten skal tilgodeses bedst muligt. 

Det kan man kalde naturskov med græsning.

Et absolut primært fokus
Mange steder bør urørthed desuden foregås af en kortere eller længere periode af naturgenopretning som at lukke grøfter og fjerne uønskede træarter eller lave lysninger. 

Det kan man kalde naturskov med naturgenopretning.

I en genopretningsfase vil det ofte være muligt at sælge noget træ og derigennem midlertidigt få en indtægt fra arealet. 

Men træproduktion kan ikke ske langvarigt på de arealer, hvor det absolut primære formål skal være biodiversitet. Det er et kompromis, som ikke virker i længden. 

Derimod er det fint med et vist minimumsniveau af hensyn til biodiversiteten i produktionsskoven, og det vil være fornuftigt at tage ekstra hensyn til naturen i nabobevoksninger til naturskov ved for eksempel at lade ekstra mange træer stå til naturligt forfald. 

Det kan vi kalde bufferskov.

Kræver blot politisk vilje
Lad os starte med at få yderligere 20 procent med de fineste skovnaturperler og større områder med stort potentiale for biodiversiteten udlagt til naturskov. 

Der er masser af lokal viden om hvor og hvordan, det kræver blot politikernes velvilje på naturens vegne, og som bonuseffekt får vi meget mere spændende skov ud af det.

Og lad så statsskovene fortsætte med også at gå foran ved at producere det miljøvenlige materiale træ på den mest - eller mere og mere, for der er jo altid plads til forbedringer - bæredygtige måde på resten af arealet. Selvfølgelig certificeret og naturnært.

Hvad er fire plus tre?: Syv.