DSL og JA: Politikerne umyndiggør Naturstyrelsens medarbejdere

Af Henrik Steffensen Bach og Hans-Henrik Jørgensen
Hhv. formand for DSL og formand for JA – natur, miljø og fødevarer

Og så ville det klæde politikerne at tage ansvar for deres egne politiske prioriteringer på naturområdet i stedet for at så tvivl om kompetencerne hos Naturstyrelsens medarbejdere.

Henrik Steffensen Bach og Hans-Henrik Jørgensen
Hhv. formand for DSL og formand for JA – natur, miljø og fødevarer

De ansatte i Naturstyrelsen er desværre igen under beskydning. I sommeren 2019 måtte styrelsens medarbejdere lægge ryg til ubegrundede beskyldninger fra interesseorganisationer og forskere om, at deres fagligheder ikke skulle være tilstrækkelige til at forvalte statens naturarealer, og nu gentages kritikken.

Men ikke nok med det: politikerne er nu også at finde blandt kritikerne. Den 10. juni kunne man således her i Altinget læse, at miljøordførere taler om manglende faglighed i styrelsen i forhold til at udmønte den nye skovaftale.

Dermed har politikerne tilsyneladende fuldstændig ukritisk købt ind på det, der ser ud til at være blevet den herskende fortælling om Naturstyrelsen: at styrelsens medarbejdere kun kan skovdrift og ikke kan beskytte biodiversiteten.

Det på trods af, at det såkaldte servicetjek af styrelsen først på efteråret frikendte de ansatte i styrelsen. Tjekket blev iværksat i foråret 2019 af daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen på baggrund af kritik af styrelsens naturforvaltning fra forskere og interesseorganisationer.

Pladen er gået i hak
Intet i tjekket underbyggede imidlertid påstanden om manglende faglighed hos styrelsens medarbejdere. I stedet pegede det på, at forvaltningen af statens naturarealer styres af de politisk fastsatte rammer og i øvrigt begrænsede midler til arbejdet.

Derfor er vi i JA og DSL mildest talt målløse over, at kritikken nu gentages som en plade, der er gået i hak – denne gang med politikere i koret.

Situationen har fået lov at løbe så løbsk, at politikerne har tænkt sig at umyndiggøre styrelsens medarbejdere: nu skal de arbejde under opsyn i form af en ”følgegruppe med deltagelse af relevante forskere og grønne organisationer,” der løbende skal inddrages i styrelsens arbejde med at føre den nye skovaftale ud i livet.

Følgegruppen skal angiveligt være en faglig garant for styrelsens arbejde – men Naturstyrelsen er en professionel enhed af medarbejdere, der er fagligt bredt funderet med blandt andet forstkandidater, skov- og landskabsingeniører, biologer og geografer, der netop er ansat i Naturstyrelsen på grund af deres kernekompetencer inden for naturforvaltning.

Tværtimod er det relevant at sætte spørgsmålstegn ved følgegruppens rolle som ’faglige garanter’. Tilsyneladende skal følgegruppen også tælle interesseorganisationer med smalle naturfaglige interesser – organisationer, der udelukkende er sat i verden for at lobbye for, at deres egen dagsorden bliver gennemført.