DSL og JA: Politikerne umyndiggør Naturstyrelsens medarbejdere

DEBAT: Giv de ansatte i Naturstyrelsen ro til at udføre deres arbejde under de politiske rammer, der bliver udstukket. Det urimelige fjendebillede, der tegnes igen og igen, er ikke befordrende for succesfuld naturforvaltning, skriver DSL og JA.

Af Henrik Steffensen Bach og Hans-Henrik Jørgensen
Hhv. formand for DSL og formand for JA – natur, miljø og fødevarer

De ansatte i Naturstyrelsen er desværre igen under beskydning. I sommeren 2019 måtte styrelsens medarbejdere lægge ryg til ubegrundede beskyldninger fra interesseorganisationer og forskere om, at deres fagligheder ikke skulle være tilstrækkelige til at forvalte statens naturarealer, og nu gentages kritikken.

Men ikke nok med det: politikerne er nu også at finde blandt kritikerne. Den 10. juni kunne man således her i Altinget læse, at miljøordførere taler om manglende faglighed i styrelsen i forhold til at udmønte den nye skovaftale.

Dermed har politikerne tilsyneladende fuldstændig ukritisk købt ind på det, der ser ud til at være blevet den herskende fortælling om Naturstyrelsen: at styrelsens medarbejdere kun kan skovdrift og ikke kan beskytte biodiversiteten.

Det på trods af, at det såkaldte servicetjek af styrelsen først på efteråret frikendte de ansatte i styrelsen. Tjekket blev iværksat i foråret 2019 af daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen på baggrund af kritik af styrelsens naturforvaltning fra forskere og interesseorganisationer.

Pladen er gået i hak
Intet i tjekket underbyggede imidlertid påstanden om manglende faglighed hos styrelsens medarbejdere. I stedet pegede det på, at forvaltningen af statens naturarealer styres af de politisk fastsatte rammer og i øvrigt begrænsede midler til arbejdet.

Derfor er vi i JA og DSL mildest talt målløse over, at kritikken nu gentages som en plade, der er gået i hak – denne gang med politikere i koret.

Situationen har fået lov at løbe så løbsk, at politikerne har tænkt sig at umyndiggøre styrelsens medarbejdere: nu skal de arbejde under opsyn i form af en ”følgegruppe med deltagelse af relevante forskere og grønne organisationer,” der løbende skal inddrages i styrelsens arbejde med at føre den nye skovaftale ud i livet.

Følgegruppen skal angiveligt være en faglig garant for styrelsens arbejde – men Naturstyrelsen er en professionel enhed af medarbejdere, der er fagligt bredt funderet med blandt andet forstkandidater, skov- og landskabsingeniører, biologer og geografer, der netop er ansat i Naturstyrelsen på grund af deres kernekompetencer inden for naturforvaltning.

Tværtimod er det relevant at sætte spørgsmålstegn ved følgegruppens rolle som ’faglige garanter’. Tilsyneladende skal følgegruppen også tælle interesseorganisationer med smalle naturfaglige interesser – organisationer, der udelukkende er sat i verden for at lobbye for, at deres egen dagsorden bliver gennemført.

Problematisk øvelse
Naturforvaltning er en kompleks øvelse, hvor mange samtidige hensyn skal tages, så hvordan politikerne forestiller sig at opnå en bedre fagligt funderet naturforvaltning ved at give de smalle interesser større indflydelse, er for os en gåde. Omvendt synes det at være problematisk, at interessenter skal inddrages så tæt i det daglige forvaltningsarbejde.

Der er en lang tradition for at bruge forskningsbaseret rådgivning i styrelsens arbejde, for eksempel i den verserende sag om omlægning til urørt skov, hvor en rapport fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har ligget til grund for udvælgelse af de arealer, der skal lægges om til urørt skov.

Og det skal vi selvfølgelig blive ved med, så det videnskabelige grundlag for naturforvaltningen bliver ved med at udvikle sig.

Vi skal også blive ved med at diskutere de faglige mål for styrelsens arbejde. I JA og DSL bakker vi op om en bred, faglig debat, hvor alle relevante kompetencer inddrages for at løse store udfordringer som biodiversitetskrisen – men det er netop en faglig diskussion, der skal udmønte sig i politiske prioriteringer, og handler ikke om de faglige kompetencer hos Naturstyrelsens medarbejdere.

Giv nu de ansatte i styrelsen ro til at udføre deres arbejde under de politiske rammer, der bliver udstukket. Det urimelige fjendebillede, der tegnes igen og igen, er ikke befordrende for succesfuld naturforvaltning.

Og så ville det klæde politikerne at tage ansvar for deres egne politiske prioriteringer på naturområdet i stedet for at så tvivl om kompetencerne hos Naturstyrelsens medarbejdere, der blot udfører den forvaltning, politikerne beder dem om. Det er hermed en opfordring til de folkevalgte.

Forrige artikel Naturstyrelsens medarbejdere: Stop nu klapjagten på vores faglighed Naturstyrelsens medarbejdere: Stop nu klapjagten på vores faglighed Næste artikel RUC-forsker: En grøn genstart er først rigtig grøn, hvis den er strukturel RUC-forsker: En grøn genstart er først rigtig grøn, hvis den er strukturel
Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

ANBEFALINGER: Få måneder før regeringen skal forhandle en stort anlagt naturpakke, kommer en række af landets førende forskere med anbefalinger til, hvordan naturkrisen i Danmark bliver stoppet. ”Der er brug for en særlig indsats i Danmark,” lyder det fra forsker bag rapporten.