EL: Et sort år for klima og miljø

DEBAT: Med stor præcision har regeringen i sit første år skåret dybt i midlerne til grønne løsninger. Løsninger, der kunne sikre Danmarks førerposition inden for den grønne omstilling, skriver Maria Reumert Gjerding (EL).

Af Maria Reumert Gjerding (EL)
Miljø- og landbrugsordfører 

Da Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister i 2001, lagde han ud med et hårdt angreb på den grønne omstilling.

Vindmølleparker blev aflyst, miljø- og natureksperter blev udsat for et hidtil uset angreb fra en regeringsleder og udråbt til ’smagsdommere’. Der blev skåret hårdt på miljøovervågningen, på miljøforskningen og på Miljøministeriet.

Her cirka femten år senere gentager historien sig. Det virker paradoksalt, fordi der de seneste femten år har været en markant stigende erkendelse i hele verden af, at vi står i en dyb og hastigt voksende krise for vores klima, natur og biodiversitet. Overalt vokser erkendelsen af, at vi gambler med vores eget livsgrundlag. Men ikke i Venstre.

Fjerner midler til grøn omstilling
Partiet har i stedet brugt sin første finanslov som regering på at skære dybt i midlerne til den grønne omstilling. Regeringen fjernede midler, der var afsat til at støtte virksomheders omstilling til at genanvende mere og til at danne lukkede ressourcekredsløb, den skar i innovationsmidler til udvikling af nye forretningsmodeller, der understøtter den grønne omstilling, og den skar i energiforsknings- og udviklingsmidler, der skulle bidrage til at udvikle fremtidens vedvarende energiteknologier.

Samtidig fjernede regeringen puljer, der skulle fremtidssikre Danmarks eget energisystem. For eksempel store varmepumper, der kan gøre brug af den stigende mængde vindmøllestrøm i Danmark i stedet for at sælge den for billigt til udlandet. For ganske nylig har regeringen så meldt ud, at man vil aflyse vindmølleparker. Den grønne omstilling, der skal få Danmark ind i den fossilfri fremtid, går åbenbart alt for stærkt for Venstre.

Også inden for transportsektoren har Regeringen gjort sig umage for at sætte den grønne omstilling i stå. Afgiftsfritagelsen for elbiler er blevet fjernet og erstattet af en klækkelig skatterabat til luksusbiler. Indgrebet over for elbilerne sker på et ekstremt kritisk tidspunkt, hvor salget i Danmark efter mange år endelig var ved at få fat. Opsvinget for elbilerne er effektivt blevet kvalt af Venstre.

Absurd landbrugspolitik
Landbrugspolitikken har været et særlig absurd kapitel i Venstres første år som regeringsparti. Den mere natur- og miljøvenlige økologiske produktionsform har for alvor succes. Økonomien er overordnet bedre end i konventionelle landbrug, og flere og flere landmænd ønsker at stille om. Det kvitterede Venstreregeringen for i efteråret ved at skrotte målsætningen om, at Danmark skal fordoble sit økologiske areal i 2020. Et samlet erhverv, med Landbrug & Fødevarer i spidsen, beklagede denne helt uforståelige beslutning, fordi det ambitiøse økologimål har været med til at drive udviklingen fremad.

Men absurditeten toppes naturligvis med landbrugspakken. Her genfindes Fogh-regeringens arrogance over for eksperter og miljøforskere i Løkkes og Eva Kjers manipulationer med miljødata for at grønvaske deres kulsorte landbrugspakke. En manipulation og tal-kreativitet, som ingen forskere kunne stå inde for, hvilket som bekendt førte til, at Folketinget fyrede den ansvarlige minister.

Danmarks førerposition i fare 
Med stor præcision er regeringen i sit første år ved magten gået efter alt, hvad der lugter af nye grønne, innovative løsninger. Løsninger, der kunne sikre Danmarks førerposition inden for den grønne omstilling og bevare og udbygge vores internationale styrkeposition inden for både vedvarende energi, men også inden for cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.

Vi ved, at resten af verden de kommende år vil efterspørge nye løsninger og nye teknologier inden for disse områder. Så den sørgelige kendsgerning er, at vi har en regering, der er fuldstændig blottet for visioner og ambitioner for, hvilken rolle Danmark kan og skal spille for verden. Vi er det land, som resten af verden i årevis har kigget til, når de skulle i gang med den grønne omstilling. Det burde en regering være stolt over. Det burde vi satse på at udbygge og udvide.

Forrige artikel KTC: Grødeskæring er en skidt forretning KTC: Grødeskæring er en skidt forretning Næste artikel DN: Naturens årsregnskab gik i minus DN: Naturens årsregnskab gik i minus
  • Anmeld

    Niels Colding

    Grøn energi

    Kære Maria Reumert Gjerding!
    Mon ikke du er enig med mig i, at menneskeheden fra tidernes morgen til i dag trin for trin har udviklet et stadig stærke energimiljø. Små og store teknologiske fremskridt bevirkede, at vi klarede os stadig bedre i et miljø, der ikke altid var os venligt stemt: Stenredskaber, bronzeredskaber, jernredskaber, udnyttelse af vindenergi til at drive skibet frem, landbrug, brug af last- og trækdyr, vandmøller og vindmøller - helt op til 18-hundrede tallet, hvor kul og senere olie formede verden som vi kender den i dag. Vindmøller var helt sikkert en god idé, da de erstattede/supplerede menneskers og dyrs kræfter. En god vindmølle var betydeligt stærkere end selv den stærkeste hest, så investeringen betalte sig uden tilskud. Når vindmøller og anden grøn energi med usvigelig sikkerhed kræver tilskud for at trives, hænger det sammen med, at disse energiformer er 'svagere' end det kul-/olie-miljø, som stadig er altdominerende. Jeg tror ikke på, at jeg kan overbevise dig om, at der er en så stærk sammenhæng mellem penge og energi, at du faktisk kan sætte et 'principielt' lighedstegn mellem dem. Men ethvert pengebeløb ender uvægerligt i et energiforbrug - der er ingen vej uden om. Jeg er ikke enig med venstremanden Hans Christian Schmidt, der udtalte, at 'penge og energi har intet med hinanden at gøre'. Men når jeg hører om et nyt grønt energiprojekt, der kræver tilskud for at trives, ved jeg med sikkerhed, at denne grønne energi suger energi (=penge) ud af samfundet i stedet for at tilføre samfundet energi.

  • Anmeld

    Holger Skjerning

    Enig - og uenig!

    Kære Maria Reumert Gjerding!
    Vi er enige om to ting: - Globalt: at reduktion af klimaproblemerne er verdens største problem, - og i Danmark: at det var ualmindelig dumt at stoppe afgiftsfritagelsen af elbiler.
    Men du nævner slet ikke, at støtten til VE nu er så høj (8 mia kr/år), at det ikke er politisk acceptabelt. Og i øvrigt giver problemer i EU-samarbejdet.
    Men det er ikke den eneste grund til at bremse væksten af VE.
    Vindmøller leverer kun betydelig effekt i 50-60% af tiden, så resten af tiden skal der stå backup-kraftværker klar til at levere.
    Solceller er værre. De leverer kun effekt i 10-12% af tiden, så de har samfundsmæssigt set næsten ingen betydning.
    OK, vi kan heldigvis importere strøm, når vi mangler, men så skal vi betale mere, end vi får for overskuddet af strøm, når det blæser kraftigt.
    Alle disse problemer koster dyrt, og det kommer oven i prisen for selve strømmen.
    Dette er mindst lige så vigtigt, når EL skal tage stilling til regeringens energipolitik.
    Eller sagt kort. "Grøn energi" er ikke så grøn, som EL tror.

  • Anmeld

    Frank Wille

    Fortsæt endelig tak.

    Kære Maria
    Tak for dit velkvalificerede modspil til den katastrofale politik indenfor natur og landbrug, som tromler alt artsrigdom og liv på landet ned. Vi er flere og flere, som vil arbejde for, at Å, SF og EL til sammen bliver kendeligt større end S og herfor vil kunne starte en genopretning af politisk miljøhensyn i dette skamredne land. Jeg håber på at leve længe nok til at opleve dig som miljøminister.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Landbrug er ikke for politikere

    Maria Reumert Gjerdings påstand: "Den mere natur- og miljøvenlige økologiske produktionsform har for alvor succes. Økonomien er overordnet bedre end i konventionelle landbrug, og flere og flere landmænd ønsker at stille om".

    Realiteten:
    1) Økologisk produktion er ikke mere natur- og miljøvenlig! Tvært imod. Det er forlængst dokumenteret.
    2) "Successen" rækker til, at økologien efter 30 år på støtten og betydelig offentlig tvangsbespisning stadig kun udgør få procent af forbruget. Langt over 90 % af forbruget er konventionelt.
    3) Hvis økonomien i økologisk produktion er bedre end i konventionelt landbrug udbedes forklaring på, hvad milliardtilskuddene til økologi på det konventionelle landbrugs bekostning skal bruges til.
    Er det sådan at nogle politikere tror, de bedre ved, hvordan det hele skal udformes? Det vidste Stalin og Lysenko også. Det kostede Sovjetunionen millioner af døde pga ødelagt landbrugsproduktion og hungersnød.