Emballage fra fødevarer skal i højere grad genanvendes, men det kræver politisk støtte

Seneste melding er, at man har skiftet farverne på kødbakkerne, så de nemmere kan sorteres og genanvendes. Men virksomhederne har behov for hjælp til at komme videre med deres grønne løsninger.

Derfor er det meget positivt, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet for nylig indgik en aftale om en ny emballageforordning, som skal sikre langt mere genanvendelse og reducere klima- og miljøpåvirkningen.

Et effektivt system kræver, at alle virksomheder registrerer og betaler for deres emballager.

Anders Panum
Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

I Danmark indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De konservative, Dansk Folkeparti og Alternativet i 2022 en bred politisk aftale om implementering af EU's udvidet producentansvar for emballage, som vil være med til at vende udviklingen fra årtiers afbrænding af emballager mod en langt højere grad af genanvendelse.

Landbrug & Fødevarer støtter op om aftalen fra 2022, fordi den understøtter virksomhedernes ønsker om at udvikle mere bæredygtige emballager.

Men mulighederne kommer med en pris.

Ud over omkostninger til genanvendelsen, skal fødevareproducenterne - sammen med de øvrige emballageforbrugende virksomheder - betale 2,3 milliarder kroner om året for at finansiere kommunernes indsamling af emballagerne fra husholdningerne.

Hvis vi skal sikre en succesfuld implementering og en kraftig stigning i genanvendelsen, har vi derfor to ønsker til de kommende bekendtgørelser for producentansvaret, som forventes i løbet af de kommende måneder: 

• Effektivitet skal sikre høj genanvendelse

En øget genanvendelse af emballager kræver investeringer og er omkostningstung. Derfor er det helt afgørende, at der er effektivitet i hele affaldskæden.

Der skal først og fremmest være en effektiv drift i kommunerne, hvor virksomhederne kun bør betale for de ydelser, som er nødvendige for at indsamle emballagerne.

Politikerne har klogt taget højde for dette i aftalen fra 2022 om producentansvaret. Her er det blandt andet fastlagt, at producenternes betaling for en kommunal løsning højst må svare til omkostningerne ved en tilsvarende løsning, som har været i udbud hos private affaldsleverandører. 

• Nej tak til free-riders

Et effektivt system kræver, at alle virksomheder registrerer og betaler for deres emballager. Kun på denne måde sikres lige konkurrence og tilstrækkelig med finansiering til opgaven.

Derfor skal myndigheder og erhvervsliv sammen hjælpe til med, at alle virksomheder lever op til de nye regler. 

Erfaringer fra andre lande viser, at der er virksomheder, som ikke betaler for deres emballager - de såkaldte free-riders. Det kan være uvidenhed eller en virksomhed, som kan sælge sine produkter et par procenter billigere, fordi de ikke betaler for genanvendelse af deres emballager.

Deres emballage skal stadig behandles, og deres manglende betaling finansieres derfor af de øvrige - lovlydige - virksomheder. 

Vi skal derfor aktivt undgå free-riders, hvilket kræver, at vi har et effektivt affaldstilsyn og tilstrækkeligt med sanktionsmuligheder, herunder mulighed for at fastsætte administrative bøder. 

For at understøtte virksomhederne i at leve op til EU's producentansvar for emballage har Landbrug & Fødevarer – sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og DagSam - oprettet producentansvarsorganisationen Vana.

Med Vana viser vi, at erhvervslivet er klar til at løse opgaven og sikre en høj genanvendelse.

Anders Panum
Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

Vana vil sikre, at man som virksomhed lever op til kravene, men også understøtte virksomhederne i at etablere cirkulære forretningsmodeller, eksempelvis i forhold til at opnå en bedre genanvendelse af deres emballager.

Når virksomhederne i 2025 får fuld råderet over de emballager, som kommunerne indsamler fra husholdningerne, vil Vana - via store fælles udbud - sikre, at emballagerne sendes til de genanvendelsesvirksomheder, som er bedst til at sikre en effektiv og miljømæssig korrekt genanvendelse. 

Med Vana viser vi, at erhvervslivet er klar til at løse opgaven og sikre en høj genanvendelse. Men vi er afhængige af, at de politiske ønsker udmøntes hurtigst muligt, hvis vi skal i mål til tiden.