Esben Lunde om vandplaner: Højst 1.500 kilometer vandløb bør genovervejes

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) sætter nu tal på, hvor mange vandløb, der måske ikke bør være en del af vandplanerne.

Det fremgår af et nyt svar til Folketinget.

”Jeg har angivet et spænd på 900-1.500 kilometer små vandløb, som vil være det mest interessante at gennemgå,” skriver miljøministeren.

Svaret er ministerens udlægning af de kritierier bag en kommende granskning af vandplanerne, som han præsenterede for Folketingets partier mandag morgen. Antallet af kilometer er dog ikke givet på forhånd, og Esben Lunde Larsen understreger, at kommuner og vandråd kan gennemgå alle 8.500 kilometer små vandløb, hvis man ønsker det.

Det vil koste milliarder af kroner.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, L&F

Meldingen kommer i forbindelse med, at Folketinget mandag vedtog en stærkt omdiskuteret lov, der er første skridt mod en undersøgelse af de små vandløbs berettigelse i vandplanerne. Loven, der er en udløber af blå bloks landbrugspakke, skal sikre, at der bliver oprettet vandråd, som skal arbejde med at tage vandløb ud af vandplanerne. Vandplanerne indeholder 19.000 kilometer vandløb, men revurderingen sigter mod blot 8.500 kilometer mindre vandløb (læs mere om sagen i faktaboksen). 

Aarhus Universitet har udarbejdet kriterier for processen, som blev præsenteret for Folketingets partier mandag morgen kl. 7. Og her har miljøministeren altså angivet et spænd på mellem 900 og 1.500 kilometer, som i første omgang er mest interessant.

Hård kritik fra landbruget
Kommuner og vandråd kan således gennemgå alle de små vandløb, og efterfølgende skal der træffes politisk beslutning om afgrænsningen af vandløb i vandplanlægningen, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

I Landbruget mener man, at langt flere vandløb bør tages ud af vandplanerne. Og derfor lyder der skuffelse over, hvad ministeren lægger op til at undersøge. Landbrug & Fødevarer havde, ifølge viceformand Lars Hvidtfeldt, sat næsen op efter en reduktion på omkring 6.000 kilometer.

”Det vil koste milliarder af kroner og resultere i vandløb, der er dårligere til at lede vandet væk. I en tid med stigende nedbør vil resultatet være hyppigere oversvømmelser med store tab for ramte landmænd og andre lodsejere. Private boligejere vil i høj grad også blive ramt,” skriver Lars Hvidtfeldt i en mail til Altinget.

Konservative nedtoner
I folketingssalen blev der mandag formiddag lagt arm om lovforslaget til det sidste. Konservative stemte sammen med resten af blå blok for, og fødevareordfører Rasmus Jarlov tog ordet under den afsluttende debat. Han nedtonede oppositionens bekymringer for konsekvenserne for vandløbene. 

”Med kriterierne har vi truffet en beslutning om, at vandrådene kan kigge ret bredt på alle små vandløb. Men man skal ikke forestille sig, at der ryger mange, mange tusinde kilometer vandløb ud,” sagde Rasmus Jarlov.

Han understregede, at alle vandløb med stor naturværdi forbliver en del af vandplanerne.

”Det er kun vandløb, der ikke har en naturmæssig værdi eller potentiale, der skal tages ud af vandplanerne. Vi fjerner ikke vandløb, som har et rigt naturliv,” sagde Rasmus Jarlov.

Kritik fra rød blok
I første omgang var det ikke meningen, at kriterierne skulle præsenteres inden lovforslagets vedtagelse, men regeringen er gået med til ønsket fra partierne i rød blok.

De røde partier virkede under debatten ikke synderligt overbevist om, at der blot bliver tale om en mindre del af vandløbene. Alternativets Christian Poll erklærede sig kun en lille smule klogere efter mandag morgens tekniske gennemgang af kriterierne.

”Men problemet er, at det er så teknisk, at vi ikke har haft mulighed for at blive rigtigt klogere på, om de nye kriterier holder vand,” sagde han.

Fra Radikales Ida Auken lød det, at de blå partier stemmer ja i blinde.

”Jeg tror simpelthen ikke på, at man har læst ned i kriterierne, som først er blevet præsenteret for Folketinget kl. 7 i morges. Forestiller man sig virkelig, at vi skal sidde herinde med lukkede øjne. I ved praktisk talt ikke, hvad I stemmer ja til,” tordnede hun.

Regeringspartier kendte kriterier

Det har også inden tredjebehandlingen mødt heftig kritik fra oppositionen, at kriterierne først er blevet præsenteret mandag morgen. Altså kort før, der blev stemt om lovforslaget.

Men Rasmus Jarlov afviste påstanden om, at han stemmer i blinde. Under debatten kom det således frem, at regeringspartierne har kendt kriterierne længere tid.

”Jeg kan godt forstå, at oppositionen er ærgerlig over, at kriterierne først kommer til oppositionen her kl. 7 i morges. Men man skal være klar over, at regeringspartierne selvfølgelig er bekendt med indholdet af et lovforslag, før det bliver fremlagt,” sagde Rasmus Jarlov.

Både Rasmus Jarlov og Venstres Erling Bonnesen fastholdt, at regeringen har levet op til aftalen om at præsentere kriterierne inden tredjebehandlingen. Og i øvrigt at kriterierne ikke er en del af selve lovforslaget.