EU-Parlamentet stemmer ja til omstridt naturgenopretningslov

Efter flere ugers spænding har Europa-Parlamentet nu vedtaget en ny naturgenopretningslov, der sætter bindende mål for at styrke naturen i Europa.

EU-Parlamentets Miljøudvalg har ikke kunne nå til enighed om Kommissionens forslag om naturgenopretning, men nu har et flertal i Parlamentet stemt ja til forslaget.
EU-Parlamentets Miljøudvalg har ikke kunne nå til enighed om Kommissionens forslag om naturgenopretning, men nu har et flertal i Parlamentet stemt ja til forslaget.Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

EU-Kommissionens forslag til naturgenopretning har hængt i en tynd tråd de seneste uger.

Men onsdag var der jubel i plenarsalen, da det stod klart, at der lige akkurat er flertal i EU-Parlamentet for at vedtage Kommissionens naturgenopretningslov.

En lov, der skal sikre, at 20 procent af Europas natur på land og i havet er genoprettet i 2030.

"Det her er en god lov,” lød det fra Parlamentets ordfører i sagen, César Lunar, efter loven blev vedtaget.

“Nu begynder et omfattende arbejde med at genoprette Europas natur.”

Efter det stod klart, at der ikke var flertal for at forkaste forslaget, stemte politikerne om en række ændringsforslag, inden forslaget blev vedtaget i sin helhed med 336 stemmer for, 300 stemmer imod og 13 blanke stemmer.

Fakta: Ny naturgenopretningslov

EU-Kommissionen kom sidste år med et forslag til en genopretningsplan for den europæiske natur.

Forslaget opstiller en række bindende mål for naturen og skal overordnet set sikre, at 20 procent af Europas natur på land og i havet er genoprettet i 2030.

Derudover indeholder naturgenopretningsloven blandt andet følgende mål:

 

  • Tilbagegangen for bier og andre bestøvere skal blandt andet stoppes senest i 2030.
  • Tilbagegangen af grønne områder i byerne skal vendes til fem procents fremgang i 2050.
  • Medlemslandene skal lægge konkrete genopretningsplaner for 30 procent af naturtyperne i 2030 stigende til 60 procent i 2040 og 90 procent i 2050.
  • Der skal fjernes spærringer i 25.000 kilometer vandløb frem mod 2030.

Helt konkret indebærer den nye naturgenopretningslov en række bindende mål for naturen. Blandt andet skal tilbagegangen for bier og andre bestøvere stoppes senest i 2030, mens tilbagegangen af grønne områder i byerne skal vendes til fem procents fremgang i 2050.

“En kæmpe sejr”

Der gik ikke længe fra forslaget blev vedtaget, til at adskillige politikere var ude og markere deres glæde over dagens resultat.

Blandt de begejstrede stemmer er Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Parlamentet for SF.

“Højrefløjens propaganda-togt var heldigvis ikke nok til at slå EU’s første naturlov i 30 år ihjel. Det er en KÆMPE sejr for alle grønne landmænd og fiskere, der lever af sund natur – og for fremtiden. Hvor er jeg glad,” skriver hun på Twitter.

Også Enhedslistens Nikolaj Villumsen markerede det på Twitter som en “sejr”, at naturgenopretningsloven nu er nået et skridt videre. Han påpeger dog samtidig, at han er skuffet over, hvor “udvandet” og “utilstrækkeligt” det endelige forslag er blevet.

“Jeg synes EU-Kommissionens oprindelige udspil burde have været strammere, men nu har vi i stedet fået noget der er endnu svagere, det er trist. Men når det er sagt, så ser jeg hellere vi har en udvandet naturgenopretningslov, end at naturgenopretning helt afvises,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Forslaget til naturgenopretning har mødt stor skepsis fra flere sider, siden Kommissionen fremlagde det sidste år. Både i Europa-Parlamentet og blandt EU-landene er der bekymring for, om forslaget vil få konsekvenser for blandt andet fødevareproduktion og vedvarende energi.

Det er især den store konservative gruppe EPP, der har kæmpet imod forslaget.

Blandt de kritiske røster har også været Erik Poulsen, der er medlem af EU-Parlamentet for Venstre, og som tidligere har kaldt det et “dårligt forslag”.

Han har tidligere pointeret til Altinget, at det ikke er fordi, han ikke ønsker at forbedre naturen i Europa, men at det er Kommissionens forslag, den er gal med.

”Så skal jeg være sikker på, at det her ikke er en skæv prioritering mellem naturen, vedvarende energi, fødevareproduktion og øvrig anvendelse af arealet,” har Erik Poulsen tidligere udtalt til Altinget.

I sidste ende endte en samlet Venstre-gruppe dog med at stemme ja til forslaget, efter der var blevet stemt om en række ændringsforslag.

En nervepirrende proces

Det har været alt andet end en nem proces, siden EU-Kommissionen for et år siden kom med et udspil til en ny lov om naturgenopretning af naturen.

Europa-Parlamentets miljøudvalg har nemlig ad flere omgange haft svært ved at nå til enighed om deres holdning til forslaget.

Første gang udvalget skulle stemme om, hvorvidt forslaget skulle forkastet, endte resultatet ligeligt med 44 for og 44 imod. Og præcis det samme resultat stod tilbage et par uger senere, da udvalget igen skulle stemme om det.

Da det har ikke været muligt for EU-Parlamentets miljøudvalg at nå til enighed om et fælles forslag til naturgenopretning, har EU’s folkevalgte politikere i dag taget udgangspunkt i Kommissionens oprindelige forslag og indledende stemt om, hvorvidt det skulle forkastes.

Det var der ikke flertal for, og efter at Europa-Parlamentet nu har stemt forslaget igennem med en række ændringsforslag, skal en aftale nu forhandles på plads med Ministerrådet og Kommissionen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira Marie Peter-Hansen

MEP (SF)
Bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

Erik Poulsen

Fhv. MEP (V), journalist, politisk rådgiver, landboforeningen Fjordland
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1994)

0:000:00