Debat

Venstre i EU: Biolog tager fejl, når han betegner frygten for ulveangreb som irrationel

Ulvefortaler Alexander Holm skriver i et indlæg hos Altinget, at der ikke har været prædatoriske angreb i 50 år. Det passer bare ikke. Studiet, der danner baggrund for den påstand, er over tyve år gammelt, skriver Asger Christensen (V).

Ulven kan ikke holdes ude, ligegyldigt hvor mange penge der bliver hældt i hegn og vogterhunde. Derfor er der behov for, at vi får nye værktøjer i værktøjskassen, skriver Asger Christensen. 
Ulven kan ikke holdes ude, ligegyldigt hvor mange penge der bliver hældt i hegn og vogterhunde. Derfor er der behov for, at vi får nye værktøjer i værktøjskassen, skriver Asger Christensen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Asger Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ulven er ikke længere under pres i Europa. Siden 2016 er ulvebestanden vokset med 30 procent. Der er nu mere end 19.000 ulve i Europa. Det er der ikke plads til i Europa – og slet ikke i Danmark.

Derfor giver det ingen mening, at ulven er totalfredet under en forældet lovgivning fra 1992. Habitatsdirektivet betyder, at statussen som fredet rovdyr ikke kan ændres, selvom ulven ikke længere er truet.

Jeg er derfor begejstret for, at et flertal i Europa-Parlamentet har stemt for, at Kommissionen skal genåbne habitatsdirektivet. Det skal nemlig være nemmere at fjerne dyr fra totalfredningen, når den ikke længere er truet, ligesom det skal være nemmere at tilføje dyr til lovgivningen, hvis arten kræver beskyttelse.

Men desværre har lovgivningen ikke fulgt med udviklingen i ulvebestanden. En hastigt voksende ulveflok har fripas til at jage, mens det som almindelig borger er umuligt at forsvare sig selv og sine husdyr.

Ulveangreb

Ulvefortaler Alexander Holm skriver i et indlæg hos Altinget, at der ikke har været prædatoriske angreb i 50 år. Det passer bare ikke. Studiet, der danner baggrund for den påstand, er over tyve år gammelt.

Vi bliver nødt til at tage folks bekymringer alvorligt

Asger Christensen
MEP, Venstre

Et studie fra 2021 af samme norske forsker, Linnell, har klarlagt, at der skal to hænder til at tælle antallet af ulveangreb i Europa henover de seneste fem år.

To af eksemplerne er fra Polen i 2018. To små børn på kun otte og ti år blev bidt af en ulv. 14 dage forinden havde en glubsk ulv også sat tænderne i en voksen mand.

Og det er absolut ikke de eneste tilfælde af aggressiv ulveadfærd.

I Iran har børn i alderen tre til seks år mistet livet som følge af ulveangreb.

Derfor studser jeg lidt over, at Alexander Holm kalder det irrationel frygt, når jeg ikke vil lade mine børnebørn gå alene i ulveland. Der er nemlig mange borgere i de områder, hvor ulven færdes tættere og tættere på byerne, der ligesom jeg er bekymret over, at ulvene har frit råderum.

Flere værktøjer

Jeg mener, at lovgivningen rammer helt skævt. Landmændene kan ikke blive ved med at se til, mens ulven går på rov i husdyrsbuffeten. Vi bliver nødt til at tage folks bekymringer alvorligt.

Husdyrene, som har haft besøg af ulven, bliver stressede og glemmer aldrig besøget fra det glubske rovdyr. Det skær i hjertet.

Ulvehegn og vogterhunde foreslås som løsninger på problemet. Der er bare en enkelt udfordring; Det har vi prøvet i Europa henover de sidste tyve år. Det virker bare ikke.

Læs også

Det er simpelthen ikke realistisk, at indhegne de mange tusinde hektar vi har med husdyr i Danmark.

Ulven kan ikke holdes ude, ligegyldigt hvor mange penge der bliver hældt i hegn og vogterhunde.

Derfor er der behov for, at vi får nye værktøjer i værktøjskassen. Så vi kan komme ulveproblematikken til livs. 

Jeg fortsætter min kamp for en genåbning af habitatsdirektivet i Europa-Parlamentet – for Danmark er og bliver for lille til ulve.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Asger Christensen

MEP (V), gårdejer
Bygholm Landbrugsskole (Horsens 1979)

0:000:00