Debat

Biolog: Myter og landbrugsinteresser står i vejen for beskyttelse af ulven i Europa

Vi er midt i en biodiversitetskrise. Alligevel støtter et flertal i Europa-Parlamentet at mindske beskyttelsen af ulve, der er kategoriseret som en sårbar art. Det tegner et billede af, at irrationel frygt og landbrugsinteresser stadig får lov at trumfe naturbeskyttelsen i Europa, skriver Alexander Holm.

Der er kun ekstremt spinkelt – eller ikke-eksisterende
– belæg for at påstå, at ulven udgør en trussel mod mennesker i de europæiske
lande, skriver Alexander Holm.
Der er kun ekstremt spinkelt – eller ikke-eksisterende – belæg for at påstå, at ulven udgør en trussel mod mennesker i de europæiske lande, skriver Alexander Holm.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ulven er under pres i Europa. Europa-Parlamentet har netop stillet sig bag et forsøg på at nedgradere beskyttelsen af ulven, og årsagen til denne nedgradering er primært, at man vil tilgodese landbrugets interesser. Der er også politikere, der påstår, at ulven udgør en trussel mod mennesker. Men bør landbruget give plads til ulven, og er ulven egentlig farlig for mennesker?

Hvad angår landbruget, er spørgsmålet, om det er det rigtige at gøre, at modulere naturen, indtil landbrugets ønsker er tilgodeset, uden hensyntagen til sårbare arter, såsom ulven. Bør landbruget fylde så meget, at naturen lider som konsekvens? Eller bør vi faktisk sigte efter at forvalte landbrugsarealerne på en sådan måde, at det er kompatibelt med økosystemer, der ikke er modificerede, indtil alt vildt forsvinder fra dem? Vores ageren hidtil har ført til en biodiversitetskrise, så måske tiden er inde til at prøve noget nyt.

Et selvregulerende økosystem

Når man har landbrugsdyr i de områder, hvor ulven er naturligt forekommende, løber man en risiko for, at ulven gør, hvad ulve gør – nemlig at spise disse dyr. Fuldstændigt som ræven eller husmåren går i hønsehuset, går ulven i fårefolden, hvis ikke dyrene er hegnet tilstrækkeligt ind, eller på anden vis er beskyttet (for eksempel ved brug af hunde).

Hvis vi bare fjerner alle de dyr, der gør det besværligt at drive landbrug, uden hensyntagen til den kaskade af effekter det kan have, når man fjerner delkomponenter fra et økosystem, ender vi med en natur, hvor visse økologiske nicher er efterladt tomme. I det lange løb, er det ikke noget vi vinder på – og hvorfor ikke sigte efter at have toprovdyr større end ræve og grævlinger, når nu vi har chancen, og når nu de hører til?

Hvis vi skal have intakte økosystemer, der har bare en rest af integritet i sig, er vi nødt til at have store toprovdyr

Alexander Holm
Cand.scient. i biologi med speciale i naturbeskyttelse

Det, at regulere ulvebestanden til et lavt niveau, er således problematisk. Det er ikke hensigtsmæssigt, at fjerne det øverste niveau i en fødekæde. Hvis vi skal have intakte økosystemer, der har bare en rest af integritet i sig, er vi nødt til at have store toprovdyr. En del af den rolle toprovdyr, såsom ulven, spiller i vores natur, kan naturligvis simuleres af menneskejægere, men hvis vi vil have ægte, urørt og vild natur, går det ikke, at vi insisterer på selv at forvalte den, mens vi udrydder de dyr, der egentlig burde gøre det.

Frygten for ulven 

Hvor farlig er ulven egentlig for mennesker i Europa? Helt kort er svaret: Ikke farlig. Om end vi lever flere hundrede millioner mennesker tæt sammen med 17.000+ ulve, har der ikke været et prædatorisk ulveangreb i Europa siden 1974. Retter vi blikket mod Skandinavien, var sidste ulveangreb i Finland i år 1882. Og der er primært tre årsager til, at ulven ikke længere udgør en trussel mod mennesker i Europa:

  1. Der er nærmest ikke rabies i Europa længere (ulve med rabies/hundegalskab er farlige).
  2. Der er masser af byttedyr.
  3. (og måske vigtigst af alt) Ulven er drønhamrende bange for mennesker. Det er en konsekvens af flere århundreders intens jagt på arten.

Ulvebestanden i Europa er desuden vokset med ~1.871 procent siden 1960, og når der til trods for det ikke har været et eneste prædatorisk ulveangreb i Europa i 49 år, er der altså kun ekstremt spinkelt – eller ikke-eksisterende – belæg for at påstå, at ulven udgør en trussel mod mennesker i de europæiske lande.

At der så stadig er danske og europæiske politikere, der plæderer for, at ulven skal udryddes, da den er farlig for mennesker, er dybt kritisabelt. At udrydde dyr er i sig selv kontroversielt, men at gøre det på et usagligt grundlagt, hører ikke hjemme i 2023 – og da slet ikke, når vi står midt i en biodiversitetskrise, der blandt andet er kommet til verden på grund af den slags naturfjendske tiltag.

Alt i alt er ulven ikke farlig i Europa, og hvis vi ikke engang, i denne rigeste del af verden, vil have et ufarligt toprovdyr i vores natur, så ser det sort ud for de ægte farlige dyr, såsom løverne i Uganda og isbjørnene i Canada, skulle andre lande vælge at følge trop. Selvfølgelig skal vores natur ikke ødelægges på baggrund af irrationel frygt, og selvfølgelig skal landbrugspolitiske interesser ikke have lov at trumfe den naturbeskyttelse, der bør prioriteres langt højere midt i en biodiversitetskrise.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00