Forening mod Tange sø: ”Den tredje vej” fører lige lukt i undergrunden

DEBAT: Kristian Pihl Lorentzens argumentation omkring bevarelsen af Tange sø baserer sig i flere omgange ikke på fakta, mener Lars Vedsø, formand for foreningen til nedlæggelse af Tange sø.

Af Lars Vedsø
Formand, Foreningen til nedlæggelse af Tange sø

Debatten om Tange søs eksistens har fået Venstres Kristian Pihl Lorentzen (V) til at forfatte en forsvarsskrivelse. Det er velkomment, fordi man ikke fra sø-vennernes side er vant til at se argumenter for søens beståen.

Nu får vi så samlet det, der må antages at være det egentlige forsvar for Tange sø.

Så lad os se på:

a) de fakta, Pihl Lorentzen bringer til torvs
b) de subjektive meninger, han fremsætter
c) de argumenter, han bruger for sit forslag om ”den tredje vej”.

Pihl Lorentzens fakta vedrørende Tange sø
a) Lokalbefolkningens ønske om at bevare Tange sø er formentlig sandt. Det er imidlertid en sandhed, som ikke har nogen bund i fakta – ingen undersøgelser i lokalområdet bakker denne holdning op.

Det eneste, der understøtter denne, er, at Facebook-siden ”Bevar Tange sø” har et vist antal medlemmer. Imidlertid har vi også godtgjort, at det primært er Tange søs hårde kerne, der selv har tilmeldt de fleste af disse mennesker til Facebook-siden. I Ans-området findes der beviseligt mennesker, der går ind for søens fjernelse og genetablering af Gudenås urgamle forløb.

Det må derfor, indtil videre, stå som et postulat og ikke fakta – fordi vi ved det faktisk ikke. Det, Pihl Lorentzen glemmer at fortælle, er, at det jo ikke bare er lokale interesser, der skal varetages, men i endnu højere grad nationale og regionale interesser.

Når Pihl Lorentzen hævder, at lokalbefolkningen ønsker at bevare Tange sø, må det indtil videre stå som en udokumenteret – men dog sandsynlig – påstand, der til gengæld kun vedrører en lille del af de mange interesser, der kan forbindes med Gudenå-systemet, herunder Tange sø.

b) Store rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier ville gå tabt, såfremt Tange sø blev nedlagt, hævder Pihl Lorentzen.

De rekreative tab er et faktum, hvis man er roer, bådejer eller jolleindehaver. De naturmæssige tab er også et faktum, men når man siger ”tab”, må man også i samme åndedrag sige ”gevinst”.

Disse naturgevinster ville ud fra enhver faktabaseret vurdering langt overstige det ”tab”, som sø-vennerne ville lide. Pihl Lorentzen kører også de kulturhistoriske værdier i stilling.

Det eneste tab, der i den henseende ville forekomme, ville være, at Tangeværkets turbiner i stedet for at køre rundt ville stå stille.
Er det et kulturhistorisk tab? Formentlig ikke for de fleste. Som man ville kunne se af de to scenarier, vi har formuleret i vores rapport, kan man stadig bevare det visuelle sø-indtryk, når man besøger Tangeværket.

Der er altså ingen fakta, der understøtter Pihl Lorentzens påstand om, at vi ville miste store rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier ved at genetablere Gudenåens forløb.

Pihl Lorentzens subjektive meninger vedrørende Tange sø
Der er den lighed mellem Donald Trump og Kristian Pihl Lorentzen, at de vil bruge alle midler på at forsvare personlige interesser som her eksempelvis bevarelsen af Tange sø – det være sig løgne, fordrejninger, udokumenterede påstande, lobbyisme og så videre.

Det forekommer da også til overflod i Pihl Lorentzens indlæg.

a) ”Naturperlen Tange sø,” ”en umistelig del af dansk natur,” ”et lysende fyrtårn for produktion af grøn energi,” ”bevar Danmarks natur – bevar Tange sø”.
Det, man glemmer, når retorikken som her kommer op i falsetten, er: 
1) at Tange sø var den direkte årsag til udryddelsen af Gudenå-laksen
2) Tangeværkets produktion er helt uden betydning i dag
3) Tange sø er en kunstig, ordinær sø
4) eksistensen af Tange sø koster samfundet op mod to milliarder kroner
5) at de, der har oplevet både Tange sø og Gudenås frie løb, klart foretrækker ”den gamle Gudenå” frem for den kunstige sø 
6) de miljømæssige, naturmæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele ville være enorme ved at få fjernet Tange sø, så når Pihl Lorentzen kalder Tange sø en ”naturperle,” og når han påstår, at søen er ”en umistelig del af dansk natur,”, ja, så er der tale om subjektive meninger a la ”månen er lavet af en grøn ost.” 
Der er intet, der kvalificerer disse udsagn eksempelvis en argumentation for begrebet ”naturperle,” og hvorfor en højst ordinær sø som Tange sø skulle fortjene det prædikat.
Hvis det skulle have nogen mening, måtte man jo argumentere for, at Tange sø havde visse naturmæssige eller miljømæssige fortrin, som andre søer ikke har. Og hvilke fortrin er det mon så Pihl Lorentzen? Argumentationen efterlyses!
Pihl Lorentzens udsagn er derfor også subjektive, og dermed kan man være enig eller uenig. Der er således ikke basis for at kunne argumentere hverken for eller imod, når fakta er fjernet.

Det er derfor også følelser frem for fakta, der er i fokus, når Pihl Lorentzen ”argumenterer”.

b) Pihl Lorentzen fortsætter med sine subjektive meninger gennem hele sit indlæg. Den smukke vision om at få reetableret Gudenå kalder han ”helt uacceptabelt” og ”helt hen i vejret,” mens forslaget om et omløbsstryg er: ”alt for vidtgående og helt ude af proportioner.”

Ingen gennemførte argumenter, ingen dokumenterede fakta, intet!

Pihl Lorentzens konklusioner er ikke funderet i fakta, men beror på personlige interesser. Pihl Lorentzen forveksler dermed også sin egen ”veneration for en sø” med kendsgerningerne vedrørende Tange søs miljø- og naturmæssige egenskaber.

Pihl Lorentzens argumenter
For ikke at ville genetablere Gudenå gennem en nedlæggelse af Tange sø er begrundet i at:
a) ”store rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier ville gå tabt,” og b) Danmark har ikke for mange søer.

Ud fra disse to argumenter kan Pihl Lorentzen så opsummerende konkludere: ”Derfor kan vi hurtigt forkaste denne løsning.”

Det første argument indeholder et rigtigt element. Rekreative værdier ville gå tabt, hvis man er søsportsinteresseret, og man ikke ønsker at udfolde disse aktiviteter andre steder i området end lige netop ved Tange sø.

De to andre elementer under punkt a) er faktuelt forkerte.

Pihl Lorentzen hævder også, at Danmark har for få søer. Her skal det så bemærkes, at Gudenå-systemet faktisk er det mest sørige vandsystem, vi har i Danmark. Så når Pihl Lorentzen hævder, at der er for få søer i Danmark, så er det en holdning, han har – og fred være med det.

Men det er en holdning, som i det mindste ikke kan begrundes i Gudenå-systemets karakteristika.
Pihl Lorentzens argument for ikke at ville genetablere Gudenå gennem en nedlæggelse af Tange sø er derfor udelukkende baseret på, at de, der interesserer sig for søsport, og ikke ønsker at udfolde disse aktiviteter andre steder end lige netop ved Tange sø, nu mister muligheden for at ro og at sejle på en sø.

b) Pihl Lorentzens argumenter for ikke at ville anbefale et 6-7 kilometer langt omløbsstryg er begrundet i, at det ville:
1) koste flere hundrede millioner kroner.
2) Tange sø ville blive et stillestående vandsystem, hvis Gudenåens vand ledes uden om søen
3) løsningen vil ødelægge et ”velfungerende” Tangeværk.

Ud fra disse tre argumenter forkaster Pihl Lorentzen denne løsning. Disse argumenter er valide, da de baseret på sandsynlige fakta. Man ville overlade et vandsystem til de kommende generationer, som ville kræve langt større ressourcer at genetablere, end hvis man besluttede sig for at genetablere Gudenåens forløb.

Hverken Foreningen til bevarelse af Tange sø eller Foreningen til nedlæggelse af Tange sø betragter en omløbsløsning som hverken ønskelig eller realistisk for områdets fremtidige udvikling.

Pihl Lorentzens argumenter mod en omløbsløsning må anses for at være troværdige og baseret på sandsynlige fakta.

c) Punkt a) og b) får så Pihl Lorentzen til at foreslå et en forbedret faunapassage i tilknytning til frislusen ved Tange og satse på at få skabt en selvreproducerende laksestamme i tilknytning til Tange å.

Konsekvenserne af dette forslag er:
1) Vi vil ikke se det fantastiske naturområde på bunden af Tange sø blive vakt til live igen. 
2) Vi ville ikke få fritlagt de urgamle gydepladser, laksen benyttede sig af før 1921.
3) Vi ville ikke få realiseret det enorme økonomiske potentiale, der ligger i en genetableret Gudenå.
4) Vi ville ikke få realiseret de miljøforbedringer, der påviseligt ville være ved at få fjernet Tange sø.
5) Vi ville overlade det til de kommende generationer at få bødet på de skader, som Tange sø har haft på hele vandsystemet.

Sidst, men ikke mindst, skal det igen understreges: der kommer ingen selvreproducerende laksestamme gennem at benytte Tange å som gydested for åens laks. Det er blålys at tro det.

Hvis man antog, at eksistensen af Tange sø kun var et spørgsmål af betydning for lokalområdet, ville det se lidt nemmere ud.

Men sagen er, at Tange sø har betydning for hele Gudenås økosystem. Eksistensen af Tange sø har stor, negativ betydning for hele regionens beskæftigelse og økonomiske udvikling. Eksistensen af Tange sø har negativ indflydelse på de internationale forpligtelser, Danmark har indgået, og Tange sø gør, at vi stadigvæk ikke kan opleve Danmarks måske mest unikke naturområde dukke frem af glemslen til glæde for de tusinder og atter tusinder af naturinteresserede.

Derfor er den eneste løsning at få genetableret Gudenåen gennem en tømning eller reducering af Tange sø – alt andet vil være en hån mod de kommende generationer.

Den tredje vej, som Pihl Lorentzen foreslår, fører lige lukt i afgrunden.

Forrige artikel Greenpeace: Fra ansvarlig miljøminister til svineambassadør på 48 timer Greenpeace: Fra ansvarlig miljøminister til svineambassadør på 48 timer Næste artikel DN: Grundlag for landbrugspakken er væk DN: Grundlag for landbrugspakken er væk
  • Anmeld

    Per Smidt

    Gudenåen

    Det er virkelig en af de bedste artikler jeg har læst for nedlæggelse af tange sø.
    Vel skrevet 😊

  • Anmeld

    Jan Pedersen · Biolog og naturplejer

    Endelig en god artikel om Tange Sø

    Fremragende skrevet og lige ud af posen, og til en afveksling i debatten også ret faktabaseret. Andre steder i debatten er der fremkommet tal, der klart indikerer at udover et lille og ineffektivt omløb ved værket, som fortsat hverken vil frilægge gydebanker eller forhindre omfattende smolttab for nedtrækkende fiskeyngel, så er en fjernelse af Tange Sø det klart mest samfundsøkonomiske fornuftigste at foretage sig. Man kunne tilføje at det samme for så vidt også gælder Holstebro's Vandkraftsø, der effektivt fjerner 2/3 af hele Storåsystemet fra forbindelsen til udløbet.

  • Anmeld

    Niels Åge Skivbo · Fotograf

    Godt indlæg

    Phil Lorentzen har ved flere lejligheder udtrykt faktuelle usandheder. For dem som vil nøjes med et langt omløb, betegner et sådan projekt som en "kanal". Ikke just et prangende udtryk, når der i de forslag der er fremlagt er tale om et vandløb der er 40-50 meter bred. Meget lavvandet og fyldt med store sten og ikke mindst en rivende strøm. Hvad angår prisen for et omløb, udtaler han sig konserkvent om flere hundrede millioner. Igen helt forkert, da et stort omløb er betegnet til 160 millioner. Der er derfor tale om en politiker, som ikke skyr noget midel for at vilde fastholde Gudenåen i en faunamæsdig spændetrøje. Tale sandt, det gør han altså ikke.

  • Anmeld

    Flemming Kruse · Naturelsker

    Slip Gudenåen fri

    Gode argumenter for at nedlægge Tangeværket og slippe Gudenåen fri efter 100 år i lænker. Nu er Pihl Lorentzen og andre venstrefolk desværre faktaresistente i deres naturhad, så uanset hvilke argumenter og dokumentation der fremlægges vil de aldrig erkende at den rigtige løsning er en Gudenå tilbage i sit gamle leje. Men fortsæt kampen for et stykke naturgenopretning af national og international betydning.