Forsker og rådgiver: Rent grundvand er en utopi uden snarlige indgreb

DEBAT: Forurening med pesticider har ikke blot store økonomiske konsekvenser for vandværkerne, men det skader også borgernes helbred og derfor er et forbud mod brug af sprøjtemidler på høje tid, skriver Erik Arvin og Jens Andersen.

Af Erik Arvin og Jens Andersen
Hhv. Prof. Emeritus ved DTU Miljø og seniorrådgiver

Borgerforslaget om forbud mod brug af sprøjtemidler på offentlige områder og i private haver (B54) kommer til anden behandling i Folketinget ultimo maj 2020.

Forslaget er et vigtigt bidrag til at stoppe forureningen med pesticider og deres nedbrydningsprodukter i bynære vandværkers grundvand og drikkevand.

Udover at true befolkningens forsyning med vand har denne udvikling store økonomiske konsekvenser for vandværkerne og i sidste ende forbrugerne. Så det er en meget ”lavt hængende frugt” for politikerne. Men EU reglerne hævdes at forhindre forbuddet.

Omfattende grundvandsforurening
Indtil januar 2020, hvor første behandling af borgerforslaget fandt sted, var status, at 41 procent af vandværkernes boringer indeholdt pesticidrester. Det er et ubehageligt højt tal.

Fund af nu forbudte pesticider dominerer, men man finder vel at mærke også godkendte pesticider. At man mest finder tidligere brugte pesticider, er logisk i betragtning af, at grundvandets transport ned gennem jordlagene er langsom de fleste steder.

Det vand, som vi drikker i dag, er typisk dannet for mange år siden, for eksempel for 30-50 år siden. Det skræmmende er, at de nyeste tal for overvågningen af det øvre grundvand, som endnu ikke har nået drikkevandsboringerne, viser, at der er pesticidrester i 77 procent af overvågningsboringerne. Og endnu mere skræmmende er det, at nu godkendte pesticider er rigt repræsenteret.

Det betyder, at der inden for en overskuelig tidshorisont vil være pesticidrester i stort set alle drikkevandsboringer i Danmark.

Konklusionen er klar: De pesticider, som vi bruger i dag, er på vej ned. Her taler vi blandt andet om det mest udbredte ukrudtsmiddel, glyfosat (Roundup) og om svampemidler, azoler.

Det står også klart, at grundvandsprøverne indeholder en cocktail af pesticider, hvilket ikke kan undre, da der i dag er godkendt cirka 170 forskellige pesticider, og at der siden 1950érne har været godkendt cirka 600 pesticider.

Godkendelsessystemet fungerer ikke
Ovennævnte tal for grundvandsforureningen viser klart, at godkendelsessystemet for pesticider ikke fungerer. At landmændene bruger godkendte pesticider, kan man ikke klandre dem.

”Skurkene” her er myndighederne, det vil sige først og fremmest Miljøstyrelsen, der godkender pesticiderne. Man godkender ét stof ad gangen, så det kan forekomme i grundvandet op til grænseværdien for drikkevand.

Det vil sige at man bevidst fra myndighedernes side accepterer pesticider i drikkevandet, selv om man altid og fra alle sider i Folketinget har ønsket rent drikkevand uden pesticider, så man kan drikke ”urenset” grundvand.

Ved at godkende ét stof ad gangen, tager man ikke hensyn til, at flere pesticider sammen i grundvandet kan have en negativ sundhedseffekt - den såkaldte cocktail-effekt.

Dette opdager man jo klart nok ikke ved som hidtil at behandle ét stof ad gangen. Ved godkendelsen tager man heller ikke hensyn til de geologiske forhold.

De fleste mennesker i Danmark bor på moræneler, hvor der er fine sprækker og bioporer, der tillader ”hurtig” transport af regnvand med forureninger ned til vandværkernes boringer.

Ud over at godkendelserne af pesticider ikke fungerer for danske grundvandsforhold, har biologer, blandt andet fra Aarhus Universitet, i et nyligt nummer af tidsskriftet Nature, påpeget, at godkendelserne ikke giver ordentlig naturbeskyttelse.

Men ét er Miljøstyrelsens godkendelser, noget andet er Styrelsens mange dispensationer fra selv samme. Rigsrevisionen har i en rapport fra efteråret 2019 skarpt kritiseret Miljøstyrelsen for de mange dispensationer, et forhold, der ikke er forbedret siden samme kritik fra Rigsrevisionen i 2012.

Hvad skal der ske?
Yderligere forurening af grundvandet kan forhindres ved følgende resolutte handlingsplaner:

1.     Den nuværende lovgivning til beskyttelse af de boringsnære områder (BNBO) bør håndhæves restriktivt.

2.     Borgerforslaget om forbud mod sprøjtemidler på alle offentlige områder og i private haver vedtages snarest.

3.     Der planlægges efterfølgende forbud mod brug af pesticider i de sårbare grundvandsdannende områder, cirka 8 procent af Danmarks areal. Dette kombineres med udlægning af disse arealer til uberørt natur og indsatser for øget biodiversitet, herunder det eksisterende ønske om øget skovareal.

4.     Brugen af pesticider i landbruget skal reduceres væsentligt. Misbruget af det mest anvendte ukrudtsmiddel, glyfosat, skal undgås. Det drejer sig om nedvisning af afgrøder før høst og fremskyndelse af og ensartet modning før høst. Glyfosat skal som minimum kun bruges til det mest ”nødvendige”, for eksempel til fjernelse af kvikgræs hvert fjerde år.

5.     Økologisk (pesticidfrit) landbrug skal fremmes blandt andet gennem støtteordninger.

6.     Forskning i pesticidfri landbrug skal fremmes.  

EU's regler burde ikke være en hindring
Borgerforslaget er positivt modtaget bredt blandt de fleste politiske partier og i faglige kredse. Den største forhindring er ifølge Miljøminister Lea Wermelin EU's regler. Det kan undre, at det skulle være et problem, da borgerforslaget drejer sig om sikring af rent grundvand, der er en vital dansk strategisk interesse, da tæt på 100 procent af danskernes drikkevand er grundvand og ikke overfladevand, som mange steder i EU.

Margrethe Vestager, nu næstformand og konkurrencekommissær i EU Kommissionen, blev af en af denne artikels forfattere spurgt om følgende ved Folkemødet på Bornholm juni 2018:

Enhedslisten hævder, at EU hindrer gennemførelse af lovgivning, der er af vital betydning for Danmark, blandt andet lovgivning til beskyttelse af dansk natur. Er det en rigtig påstand?

Margrethe Vestagers svar var kort og kontant: Nej, man kan gennemføre en sådan lovgivning, men den skal kunne begrundes.

Denne artikel burde gøre det klart for alle, at lovgivningen kan begrundes. Det er tilsyneladende forbigået Miljøministerens og Miljøstyrelsens opmærksomhed, at Frankrig for et par år siden gennemførte en lovgivning svarende til borgerforslaget.

Forrige artikel Træ til Energi: Skovdriftens restproduk­ter er vigtige for den grønne omstilling Træ til Energi: Skovdriftens restproduk­ter er vigtige for den grønne omstilling Næste artikel Kronik om biodiversitet: Kongeriget skal droppe snævre territoriale interesser Kronik om biodiversitet: Kongeriget skal droppe snævre territoriale interesser
Ekspert: Spildevandsindsats er nødvendig for at nå miljømål

Ekspert: Spildevandsindsats er nødvendig for at nå miljømål

INTERVIEW: Det er nødvendigt med en spildevandsindsats i dele af landet, hvis vi skal nå vores mål for vandmiljøet, lyder det fra KU-forsker Brian H. Jacobsen. Men det er ikke nogen let opgave, og landbruget kommer også til at levere, understreger han.