Professor afviser kritik af sprøjteforbud: ”Det er ikke et stort løft af naturen, men jeg vil ikke kalde det symbolpolitik”
NATUR: KU-professor Carsten Rahbek går i rette med to forskerkolleger, der har kritiseret regeringens sprøjteforbud i beskyttede naturområder. ”Det er et positivt tiltag,” siger han. Men forskerne fastholder kritikken.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet er symbolpolitik, fordi effekten er uendeligt lille og meget, meget langsom.
Hans Henrik Bruun
Lektor, Københavns Universitet
- I 1992 blev naturbeskyttelsesloven vedtaget.
- Her bliver omkring 10 procent af Danmarks areal beskyttet gennem § 3. Det gælder søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Som udgangspunkt er arealerne beskyttet mod tilstandsændringer, hvilket blandt andet betyder, at man ikke må påbegynde sprøjtning, gødning eller anden aktivitet, der kan forringe arealernes naturværdi.
- I 1992 besluttede man, at gødskning og sprøjtning godt kunne fortsætte på de arealer, hvor det i forvejen foregik. Derfor vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det fortsat er lovligt at gødske og sprøjte på 37.000 hektar engarealer.
- En opgørelse fra Miljøstyrelsen i 2016 viser, at der er i alt 444.071 hektar § 3-beskyttet natur i Danmark
Det er vigtigt at slå fast, at regeringens lovforslag om at forbyde sprøjtning, gødskning og pløjning af § 3-områder bestemt gavner naturen.
Sådan lyder det fra professor i biodiversitet ved Københavns Universitet Carsten Rahbek.
Han har i en ophedet debattråd på Facebook erklæret sig uenig i den kritik af forslaget, som to forskerkolleger for nylig har præsenteret på ingeniøren.dk. Her betegner KU-lektor Hans Henrik Bruun og seniorforsker ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs begge lovforslaget som symbolpolitik uden nogen synderlig effekt på naturen.
Miljø
