Regeringen er langt fra centralt valgløfte om mere natur

På trods af 23 nye forslag til nye naturnationalparker ser det ikke ud til, at regeringen kommer til at levere på centralt naturløfte. WWF og ekspert ærgrer sig. Det er for tidligt at konkludere, mener S.

Placeholder image
Miljøminister Lea Wermelin (tv) og Radikales miljøordfører Zenia Stampe under presseseance i 2020, da man præsenterer en stor politisk aftale om at afsætte knap 900 millioner kroner til naturen - heriblandt til etablering af 15 naturnationalparker. 
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen har svært ved at levere på et af sine helt centrale naturløfter.

Det står klart efter, at miljøminister Lea Wermelin (S) onsdag præsenterede en bruttoliste til nye naturnationalparker.

For områderne er alt for små til, at man med 15 nye områder kan komme op på 60.000 hektar, som Socialdemokratiet stillede i udsigt før valget. Dengang lød det også, at hver enkelt naturnationalpark skulle være på minimum 5.000 hektar.

Men ud af de 23 foreslåede områder er kun én over 5.000 hektar. Og samlet set vil etableringen af 15 parker kun bidrage med maksimalt 35.000 hektar beskyttet natur.

I WWF Verdensnaturfonden er man meget begejstret for regeringens planerne om flere natunationalparker. Men seniorrådgiver Thor Hjarsen lægger ikke skjul på, at han havde håbet på et større areal.

”Det er skuffende, at vi tilsyneladende ikke når op i nærheden af den størrelse, som regeringen har lagt op til i sit valgløfte,” siger Thor Hjarsen.

Naturnationalparkerne er en hjørnesten i S-regeringens naturpolitik. Og før valget meldte Socialdemokratiet ud, at man har som mål at etablere 15 vilde naturparker ”med et samlet areal, der svarer til hele Bornholm”. Bornholm er knap 60.000 hektar. Siden regeringen trådte til, har den med støtte fra rød blok udpeget de første fem naturnationalparker, der har et samlet areal på knap 10.000 hektar.

23 forslag
Onsdag præsenterede regeringen så en bruttoliste på 23 nye områder, som altså i sidste ende skal skæres ned til ti. De 23 forslag varierer i størrelse og har i gennemsnit et areal på omkring 1.400 hektar. Men uanset, hvilke forslag der ender med at blive valgt, så kan det ikke umiddelbart lade sig gøre at komme op på 60.000 hektar.

Selv hvis man tager de allermest positive briller på og etablerer de 10 største parker på listen, vil det kun betyde i alt ekstra 25.000 hektar. Thor Hjarsen fra WWF mener, at et samlet areal på 35.000 hektar er for lidt, og han håber, at regeringen vil bestræbe sig på at vælge områder, hvor der er mulighed for løbende udvidelse med enten kommunale eller private arealer. Naturnationalparkerne bliver nemlig i første omgang kun etableret på statslige arealer.

”Størrelsen er enorm vigtigt, og det bør være et væsentligt kriterium for regeringen, at man arbejder på, hvordan man kan udvide naturnationalparkerne fremadrettet,” siger Thor Hjarsen.

Ekspert: Kommer til at virke ringere
Som middel til at vende naturens tilbagegang i Danmark er naturnationalparkerne et helt rigtigt værktøj, lyder det fra biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs. Faktisk er det ifølge ham, den bedste form for naturbeskyttelse, vi har i dansk lovgivning. Men derfor er det også ærgerligt, at arealet ikke er større end det, som regeringen har lagt frem:

”Det betyder, at man kun får halvt så meget strengt beskyttet naturen, som man havde lagt op til. Derfor kommer det til at virke væsentligt ringere på biodiversitetskrisen,” siger Rasmus Ejrnæs.

Rasmus Ejrnæs sidder i en af de rådgivergrupper, som regeringen har nedsat til at komme med input til udviklingen af de nye naturnationalparker. Og ifølge ham er man i kredsen af eksperter enige om, at parkerne godt kunne være større.

”Man kunne godt have valgt at gøre de udvalget naturnationalparker større. Men her har man altså valgt at lægge forsigtigt ud. Og det gør altså en forskel,” siger han.

Ifølge ham kunne man sagtens have valgt større områder. Men der er jo også en mulighed, at man laver flere parker og på den måde dække et større areal.

Har været svært at finde store arealer
Det er ikke lykkes at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin (S). Men Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov mener, det er for tidligt at konkludere.  

”Vi leverer på de 15 naturnationalparker, som vi har lovet. Og i forbindelse med udpegningen vil vi også have fokus på, om der er potentiale for at udbygge dem. Næste skridt er, at vi får åbnet op for lokale og private arealer,” siger Mette Gjerskov.

Men det ser i udgangspunkt ud til, at I kun kan levere omkring det halve af, hvad der er blevet stillet i udsigt?

”Ja. Og det har været rigtigt svært at finde arealer, der er store nok. Det må vi jo bare konstatere. Men vi må jo se på, hvordan vi kan levere på længere sigt. Det er jo derfor, vi nu taler om at udvide med kommunale og private arealer. Det gjorde vi ikke i starten,” siger Mette Gjerskov.

Tror du helt ærligt, at I vil kunne nå op på 60.000 hektar med de 15 parker, når I er så langt fra nu?

”Det er simpelthen for tidligt at drage en konklusion. Vi har nu 23 forslag, og vi har muligheden for at kigge på private og kommunale arealer. Vi har marine naturnationalparker på ønskelisten. Så der kan ske rigtigt meget. Det vigtige nu er, at vi rykker på at sikre mere biodiversitet,” siger hun.

Overrasket over modstand
Overvejer I ikke at sige, at man realiserer alle 23 forslag, så man kommer op på 28 i alt. Så vil man da komme tættere på målet om 60.000 hektar?

”Vi har jo afsat de penge til det her, som der nu engang er. Men jeg vil ikke udelukke, at vi kan lave flere parker, hvis der skulle vise sig at være penge tilbage,” siger Mette Gjerskov.

Mette Gjerskov peger også på, at der lokalt har både været bekymring for dyrevelfærd og flere steder i landet har kommunerne takket nej. Det kan også have haft betydning for, hvor store de er endt med at blive, påpeger hun.

”Den lokale modstand vi har mødt nogen steder har overrasket mig. Og det er min opfattelse, at den bygger på misforståelser. Og jeg tror, at når man ser, hvordan det blive rullet ud i de nuværende naturnationalparker, vil vi opleve, at folk vil stå endnu mere i kø for at få naturnationalparker,” siger Mette Gjerskov.

Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Thor Hjarsen

Seniorbiolog, WWF Verdensnaturfonden
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1997)

Rasmus Ejrnæs

Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser