Danmarks Jægerforbund: Vi skal have en naturlov på lige fod med klimaloven

I Danmark passer vi på hinanden og på de svage i vores samfund. Vi vedtager lovgivning og regulativer, som skal sikre, at alle behandles lige og får den hjælp, de har krav på. Det er vi stolte over.

Det, man holder af, beskytter man med lovgivning. Sådan er det.

Men når det kommer til at passe på vores natur, står det lidt anderledes til.

Her findes ikke nogen samlet lov, som forhindrer, at naturen forarmes og levestederne forsvinder. Danmarks natur er den ringeste i Europa. Hvordan kan vi acceptere det?

Som en dansk naturjournalist skrev på forsiden af én af sine sin bøger for snart 20 år siden ’En fattig natur i et rigt land’. Enkelt, brutalt og sandt.

Signaler om kollaps og krise

I Danmark er naturen den svage part. Den har ikke umiddelbart nogen værdi i sig selv. Den figurerer ikke under indtægter i vores bruttonationalprodukt.

Naturen i Danmark er en ressource, som vi udnytter og tjener penge på. Først da, får naturen ’rigtig’ værdi.

Naturen har en værdi i sig selv. Den er hele forudsætningen for vores eksistens

Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Men naturen har en værdi i sig selv. Den er hele forudsætningen for vores eksistens, og den klager ikke, når vi mennesker (ud)piner og plager den. Først til sidst, når det hele er ved at gå helt galt.

Som når hele økosystemer i vores indre farvande er ved at kollapse på grund af kvælstofforurening, når agerhønen er tæt på at forsvinde som en almindelig art i vores agerland, eller når lærken ikke længere kan høres, som den kunne engang.

En ung jæger, som tager jagttegn i dag, skal ikke regne med nogensinde at nedlægge en agerhøne. I 1950 nedlagde danske jægere ellers tæt på 438.000 agerhøns. I 2021 nedlagde jægerne 13.000.

Tallene for harer er stort de samme. I 1950 nedlagdes 448.000 harer, og sidste år var tallet faldet til 26.000.

Agerhønen bliver betegnet som en såkaldt indikatorart. Det betyder, at hvis den trives, så er det ét af tegnene på, at fødekæderne i vores agerland fungerer.

Lovgivning skal sikre langsigtede løsninger

Klimakrisen bliver håndteret anderledes konsekvent end naturkrisen.

Her er konsekvenserne så tydelige, at problemet har fået sin egen lov i form af klimaloven.

Loven siger ikke i detaljer, hvordan alle de komplekse udfordringer med udledningerne skal løses, men loven sætter mål og fokus. De overordnede klimamål er en rettesnor på tværs af lovområder.

Klimaloven har vist vejen. Nu er tiden kommet til vores natur, og derfor skal vi have en naturlov i Danmark

Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Derfor er vi nødt til at forpligtige hinanden på samme måde, når det gælder vores fælles natur.

Flere forskere understreger, at biodiversitetskrisen er mindst lige så alvorlig som klimakrisen, og derfor skal den behandles lige så alvorligt som klimakrisen.

En naturlov bør sætte en fælles retning for naturen, og et godt udgangspunkt bør være EU´s biodiversitetsstrategi, som er tiltrådt af alle lande i EU.

En strategi, der sætter rammer, men som også giver nationalstaterne frihed til at træffe selvstændige beslutninger om, hvordan målene i strategien skal opnås.

Her skal der, ligesom med klimaloven, sikres et bredt flertal, da det som sagt er en lov, der skal forpligtige os i fællesskab hen over mange år og skiftende regeringer. Derfor nytter det ikke noget, at vi laver kortsigtede løsninger med smalle flertal.

Klimaloven har vist vejen. Nu er tiden kommet til vores natur, og derfor skal vi have en naturlov i Danmark.

Det man holder af, beskytter man med lovgivning.